Over Again - Niall Horan * Færdig *

Kender i den voldelige Scott Horan? Det gør Niall og hans band i hvert fald. Scott er Nialls tvillingebror og prøver alt for at gøre livet og karrieren surt for ham. Han har sat i fængsel på grund af vold, og nu er han kommet ud, men kun for at blive et bedre menneske. Men kan han det? Han skal nemlig bruge en masse tid sammen med sin ”åh så perfekte” tvillingebror og hele hans band. Scott er, som han er, og det kan han ikke lave om på, bare på grund af et verdensberømt band, men de prøver hvad de kan på at hjælpe ham. I sær Niall vil gøre alt for at se sin bror være lykkelig og glad.

69Likes
56Kommentarer
5525Visninger
AA

2. Kapitel 1 | Oh no // Scott

Scott's POV.

”Farvel, og hvis du ikke opfører dig ordentlig, så ryger du ind igen.” lød det fra den sure, gamle og gnavne mand bag mig. Jeg kiggede bare direkte ned i asfalten, jeg gad ikke høre på hans fis, han truede mig jo bare; en helt normal tom trussel. Jeg gik hen over parkeringspladsen og sparkede til en sten, som landede længere henne. Men endelig var jeg ude, og her var mere friskt luft end der inde.

Solen skinnede, hvilket jeg ikke forstod, for det var en lorte dag. Alle dage var lorte dage, men alligevel var der noget godt ved, at jeg kom ud i dag.. ”På grund af god opførsel.” Rend og hop! Jeg skulle gå direkte hjem, jeg gjorde det kun så jeg kunne få noget ædelse. Maden var rædsom, om jeg så skal banke min mor endnu engang, før hun gad lave noget til mig, så gjorde jeg det.

Jeg så nogle af de tidligere piger, som jeg tævede og de så helt skrækslagende på mig, hvilket jeg godt forstod. Men jeg gad ikke rode i det, det var fortid, og piger interesserede mig ikke mere, der i mod interesserede min bror mig. Niall Horan. Jeg havde hørt alt for meget om ham, og han burde slet ikke være så berømt, han var en nederen type, der burde være min slave, og rende rundt og gøre ting for mig. Som han engang gjorde, jeg var dengang ond mod min bror, heh!

Fangerne kendte min bror, de vidste hvem han var, de vidste hvad han hed, og de troede hele tiden jeg var ham.. Kunne han ikke bare droppe karrieren. Det var faktisk stressende, at folk hele tiden råbte og spurgte: ”Niall! Du er da Niall ikke?” Jeg vendte mig og kiggede bare på dem med det hårdeste blik jeg kunne, og de løb væk igen, og peb et ”undskyld”.

Turen hjem havde været overraskende kort, og ikke så mange har råbt efter mig, eller rettere Niall, men de fandt hurtigt ud af, hvem jeg var. Jeg var fucking ikke Niall.

”Mor, hvor er du? Jeg har brug for noget ordenligt at æde.” råbte jeg med det samme jeg trådte ind af døren. Ligeglad med at naboerne kunne høre det, de skulle jo også vide jeg endelig var kommet ud.

”Scott min skat, kom her ud.” lød min mors alt for blide stemme. Jeg trampede direkte ud i køkkenet og pegede på hende med en bestem finger.

”Ikke. Kald. Mig. Skat!” hvæste jeg. Jeg skulle til at sige noget mere til min mor, da hun så helt skræmt på mig, men nogen afbrød mig.

”Hej bror, godt at se du endelig er ude.. Jeg har savnet dig.” sagde Niall og så på mig med det smil, han altid havde klistret på. Om det var ægte, eller bare et falsk smil, ved jeg ikke, for han havde det hele tiden. Hvorfor kunne han ikke bare være en tro kopi af mig? Han var jo min lillebror, han blev jo født lige efter mig, så jeg var ældst, han burde være mere som mig, så kunne vi have været venner. Vi lignede jo allerede hinanden på en brik, men alligevel kunne nogle folk godt se forskel. Nialls øjne lyste altid af glæde, han kom altid med ”sjove” kommentarer og jokes, som ikke var spor sjove.

”Vi-vi har en ny-nyhed.” stammede mor og trådte et skridt bagud. Jeg lod stille mine hænder falde på plads ned i mine lommer og så fra Niall til min mor. Jeg så afventende, men det var ligesom hun ikke selv kunne sige det, og kiggede på Niall, for at få hjælp til at sige det. Hun var svag.

”Du skal pakke en kuffert, en taske, et eller andet. For du skal med mig på tourné med de andre drenge også.. Det skal nok..-”

”Du kan lige vove på at nævne sjovt.. For når man er i nærheden af dig, bliver det ikke spor sjovt. Dig og dine venner kan rende mig, jeg skal ingen steder med jer. Og jeg gider i sær ikke dine venner, dine små bøssevenner.” afbrød jeg ham og snakkede hårdt. Han skulle bare have det hele af vide med det samme. Jeg gad ham fucking ikke!

”Scott, det er en god idé.. Betjentene sagde selv, at det var en god idé, det var faktisk den eneste mulighed, for at du kunne komme ud nu, eller skulle du have siddet inde en måned mere..” og denne gang hævede min mor stemmen, men da jeg så på hende knyttede hun kæften igen.

”De sagde, jeg kom ud på grund af god opførsel.” sagde jeg højt og hårdt, og slog en hånd i bordet.

”Kom nu bare.. Vi finder ud af det hele. Du får dine egne bodyguards.” mumlede Niall lidt og sendte mig et smil, som lignede mit.. Han skulle ikke bruge mit smil i mod mig.. Din fucking lille forpulede… Og der gik det op for mig..

Hvis jeg nu bare tog med.. Jeg kunne få ramt på min bror, han skulle forlade karrieren, han burde være mere som mig. Jeg kunne få drengene på vildt spor, så de kunne ikke komme tilbage. Jeg skulle lave så meget splid i den, og især hvis der var damer indblandet, så blev det først værre. Ikke det mest berømte boyband skulle have en glæde, så de burde bare pakke sammen med det samme. 

”Jeg tager med!” hvæsede jeg. ”Men ingen skal lave sjov med mig. Ingen skal drille mig, for jeg ”driller” igen, og det bliver alvorligt. Jeg gør det kun, for jeg skal ikke tilbage til spjældet” og med det gik jeg ned i kælderen, som var min, jeg smækkede døren hårdt i og hamrede min hånd ind i væggen.

Mit liv blev det værste lort fra nu af. På grund af min skide bror og hans dumme band. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...