"I love you"

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2014
  • Opdateret: 15 apr. 2015
  • Status: Igang
Datter af selveste Simon Cowell, og en mor som er syg. Jeg hedder Nora, jeg er 19 år og bor til hverdag med min mor. Jeg snakker ikke rigtigt med min far, han har så travlt med sin nye familie. Min mor er syg sådan virkelig syg, så hun har gjort så jeg skal mødes med min far i sommerferien, og med ham på tur med han nye familie. Det gider jeg bare slet ikke. Vi skal til Europa, til en masse forskellige lande. GAB. Kender ikke noget til hans nye familie. Ved bare jeg skal mødes med ham i Lufthavnen....

32Likes
16Kommentarer
4073Visninger
AA

3. Sommerferie med Simon

Jeg blev vækket ved at min mor kom og bankede på min dør. "Nora du skal op. Du bliver hentet om en time." grrrr det gad jeg bare ikke. Jeg kan åbenbart intet gøre. Jo ligge mig til at dø, men det vil jeg først den da min mor ikke er her mere. "Nora det var nu" råbte min mor surt fra stuen. "Jeg skal nok rolig." væssede jeg tilbage. Jeg stod op som min mor sagde. Ja jeg er mors pige, men nu har jeg jo heller ikke haft min far som du måske har. Jeg ville lige gå i bad. "Jeg går i bad" råbte jeg til hende. Hun svarede ikke. Jeg  gik ud på badeværelset. Jeg tog et langt og dejligt varmt bad. Jeg gik ud og tog min jumpsuit på og tørrede mit hår. Lagde en naturlig make-up nu når vi skulle flyve et par timer. Jeg hoppede så ned til min mor i stuen. "Er du ved at være klar prinsesse?" jeg trak på skuldrene. "Mor hvis jeg nu slet ikke kan med Simon." "din far" afbrød hun mig. "hvis jeg nu ikke kan med simon må jeg så godt tage hjem?" "Selvfølgelig må du ikke det. Du skal have tid med din far." smilte hun. DING DONG. Grr. Min mor rejste sig for at åbne døren jeg blev blot siddende i sofaen. Tasken var taget ned fra værelset så var klar. "hej simon" hørte jeg hende sige i gangen.. Arrh havde allermest lyst til at gemme mig nu. "nora det er nu" råbte mor fra gangen. Jeg listede mig ud til gangen og tog mine sko på. Simon gav mig blikket. "klar" spurgte Simon. Jeg trak på skuldrende. "nå mor må nok hellere" sagde jeg i det jeg gav hende en krammer. "pas på dig selv" sagde jeg. av det plejer at være min mor der sagde det. Hun nikkede. Grrr. Kunne mærke tårerende komme. "Vi ses mor. Jeg elsker dig" i det jeg slap hende og gik ud til bilen begyndte jeg at græde. "Rolig Nora det er kun et par måneder" sagde simon. Ja jeg gad slet ikke svarer ham. Kastede tasken bag og satte mig på forsædet fordi Simon sagde jeg skulle. Ja Simon bliver ikke kaldt for far vil ikke rigtig kalde ham min far.
"Nå Nora du har sikkert regnet ud hvad vi skal?" sagde Simon. "Egentligt ikke andet end mor siger vi skal til Europa." sagde jeg stille. "Ja vi skal med One Direction på tour i hele Europa. De har lige haft et par koncerter her i England og Ireland, du skal i fly med drengene som har lovet og passe på dig indtil jeg kommer til Sverige til den sidste koncert." jeg kiggede på ham med åben mund. Skulle jeg være alene med One Direction. Dem som har taget min far fra mig? Glem det. "Det mener du ikke?" han nikkede og smilede. "Troede fandeme lige jeg fik min far tilbage." sukkede jeg. Han kiggede på mig, men sagde intet. Jeg kiggede blot ud af vinduet. Skulle ikke have øjn kontakt med ham... "Så er vi her" lufthavnen. Wow. Ligeså snart vi er i Sverige skal jeg snakke med mor. Jeg gik ud af bilen uden at sige et ord. Tog mine ting. Simon skulle slet ikke hjælpe mig. OVERHOVEDET. "vi skal denne vej" sagde Simon og lagde en hånd på min skulder. "Den der hånd skal væk tak." væssede jeg af ham. Han kiggede overraskede på mig. Som om han troede vi var far og datter igen. Men det sker aldrig. "Der er drengene" sagde han og pegede på 5 unge gutter. De var nu ikke grimme. Men de tog min far fra mig. "sig lige hej ordentligt" sagde Simon inden vi kom hen til dem. Jeg nikkede. "hej drenge" sagde han stolt. Wow han var stolt af dem. "Det er Nora min datter" smilte han stolt til dem og de kom hen en efter en og sagde hej med navn. Men hvad fanden har vel ikke brug for at huske dem. "Hej Liam" sagde en høflig ung gut som hurtigt var henne ved hans kæreste igen. "Louis" kom endnu en.  Så kom en lys håret knægt, okay lækker faktisk, men hvad fanden... "Hej jeg hedder Niall" wow det var jo ham fra Ireland. En krøltop nærmede sig. "Harry" sagde han hurtigt også var han væk igen FEDT. Han gad mig ligeså meget som jeg gad dem... Til sidst en meget stille fyr, med helt sort hår og en masse tattoos. "Jeg hedder Zayn" smilte han og kiggede ned i jorden. Wow. Han var altså lækker. Virkelig lækker. Mums lækker. Simon sagde farvel i det vi skulle til og finde flyet. grr gider ikke. Jeg vinkede farvel, men ha han troede han skulle have en krammer, men det kan han sku glemme alt om!
Så her gik jeg i lufthavnen mod et fly til Sverige med 5 fremmede fyrer og en masse vagter. Gik helt alene aller bagerst og kiggede mig omkring. Måske skulle jeg bare være flinke overfor gutterne. Det er trods alt ikke deres skyld at Simon hellere vil dem end mig. "Nora vi skal med dette fly" råbte Harry efter mig. Eller tror det var ham gik lige i mine egen tanker og havde ikke set de var stoppet UPS.  Jeg vendte hurtigt om og kunne straks se 5 drenge grine. Sikkert af mig. Jeg satte mig hen ved siden af en ældre dame. Satte musik i ørerne og var ellers i mine egen tanker. Lige end til Louis kom og sagde vi skulle om bord. Hurtigt rejste jeg mig og gik om bord med drengene. Jeg skulle sidde sammen med Zayn og Liam. Ikke fordi mit humør var klar til en lang snak. Så jeg satte musik i ørerne og sad ellers bare og nynnede med på musikken.

Fremme i Sverige var nu efter 2 timer i flyveren. Der var en masse fans i lufthavnen havde musik i ørerne de var jo ikke kommet for at se mig så her gik jeg. Vi kom frem til hotellet. Fik heldigvis mit eget værelse ellers var jeg da død. Jeg fik hurtigt pakket ud og lagt mig på sengen klokken var 18 og 18:30 skulle vi spise så at snakke med mor måtte blive i morgen nu når der ikke var noget at lave. Det bankede på. "hvem er det?" råbte jeg. "Zayn" svarede Zayn sjovt nok. jeg gik ud for at åbne. "Hvad vil du?" spurgte jeg måske lidt halv surt. "Vi skal spise." sagde han i det han kiggede ned. "Kan du ikke sige jeg sover? Er ikke sulten" han nikkede og gik sin vej. Jeg havde aller mest lyst til at sove. Så mon ikke jeg godt kan tillade mig det? Det gør jeg i hvertfald. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...