"I love you"

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2014
  • Opdateret: 15 apr. 2015
  • Status: Igang
Datter af selveste Simon Cowell, og en mor som er syg. Jeg hedder Nora, jeg er 19 år og bor til hverdag med min mor. Jeg snakker ikke rigtigt med min far, han har så travlt med sin nye familie. Min mor er syg sådan virkelig syg, så hun har gjort så jeg skal mødes med min far i sommerferien, og med ham på tur med han nye familie. Det gider jeg bare slet ikke. Vi skal til Europa, til en masse forskellige lande. GAB. Kender ikke noget til hans nye familie. Ved bare jeg skal mødes med ham i Lufthavnen....

32Likes
16Kommentarer
4066Visninger
AA

5. Koncerten

"Nora" jeg vågnede ved at der var en som sagde mit navn INDE på mit værelse, hvordan er personen kommet? en masse tanker røg igennem mit hoved. "Nora" blev der sagt igen. Jeg vågnede langsomt og så Simon stå inde på mit værelse. "Hvad laver du her?" frem stammede jeg i  mit gab. "Der er morgen mad" smilte han. Av han skulle ikke smile til mig. Det var der ingen grund til. "Ok" sagde jeg muggent. "Kommer du?" spurgte han i det at han var på vej ud af døren. "ja tager lige tøj på." svarede jeg surt. Tog hurtigt min jumsuit på og gik ud. Ude på gangen ventede Simon på mig, hvad sker der her? "Du ventede" sagde jeg overrasket. "nej?" kiggede han underligt på mig. Jeg gik surt forbi ham og satte mig ned ved et bord for mig selv. Drengene sad i den anden ende. De kiggede underligt over på mig. Jeg satte mig med ryggen til. "Nora" hørte jeg en stemme jeg vendte mig rundt og kiggede mod drengene. Det var Zayns stemme. AV den er da fræk. "Hvad?" spurgte jeg surt. "Kommer du ikke herover?" jeg rystede blot på hovedet og vendte mig rundt. "Bare lad hende være" kunne jeg høre simon sige. Hvad sker der? han ville have mig med på ferie, men snakkede ikke med mig. Vækkede mig kun og ellers var jeg bare luft for ham. Blev faktisk sur. Min egen far ville have mig med på 'ferie' også snakker han ikke engang med mig. Så er han vist ikke en rigtig far. Kunne mærke tåren presset sig på. Hvilket gjorde så jeg spise hurtigere og nærmest løb op på værelset kastede mig i sengen og brød sammen. Kunne ikke klare tanken om at skulle være her i 2 måneder uden en far at snakke med. 2 måned også være luft. Det kunne jeg ikke. Det bankede på døren. "Hvem er det?" råbte jeg surt. "Zayn" hørte jeg en genert stemme. "Hvad vil du?" jeg gad virkelig ikke åbne så heller råbe. "Snakke" sagde han stille. Jeg tørrede mine øjne og gik ud for at åbne. Hurtigt kom han ind og satte sig ved siden af sengen. "Nora er du okay?" han kiggede virkelig på mig. Det var nu jeg skulle lyve.. "Ja jeg har det fint." kom der frem. Han rystede på hovedet. "Godt nok kender jeg dig ikke, men en pige græder ikke for ingenting." sukkede han nærmest. Han havde ret. Jeg havde ikke grædt for sjovt. Men kunne jeg stole på Zayn? Jeg kendte ham ikke. "Hvad skal vi i dag?" spurgte jeg bare for at snakke om noget andet, vil ikke være sur på drengene fordi Simon ikke gider mig. Han kiggede undrende på mig. "Øhm vi har lyd prøve om en time og nogen interviews efter, hvad da?" "Simon skal med ikke?" han nikkede. "Okay, kommer i tilbage inden koncerten?" han kiggede lidt rundt. Han skulle tænke kunne jeg regne ud. "Ja" smilte han. "Jeg tager med indtil koncerten, ved du om Simon rejser igen?" han kiggede på mig med et løftede øjenbryn. "Han rejser i aften" hviskede han nærmest. "For bandet pis." råbte jeg nærmeste inden tårerne trillede ned af mine kinder. Kunne mærke to øjne kigge på mig sådan virkelig kigge. Kan ikke li det. Men jeg kunne ikke styrer mine tårer. Jeg mærkede to arme omkring mig. "shh" han holdt bare om mig sagde intet udover det shh som kom en enkelt gang. Skulle jeg fortælle ham sandheden om Simon og jeg. Skulle de andre drenge vide det. "Nora vil du fortælle mig hvad der sker?" han holdt en kort pause inden han fortsatte. "Drengene og jeg vil virkelig gerne være her for dig. Sådan virkelig. Vi vil også gerne lærer dig at kende!" han smilede kunne jeg se ud af øjenkrogen. "Undskyld" mumlede jeg. "Hvorfor undskylder du?" spurgte Zayn overrasket. Jeg kiggede på ham. "Det var egentligt ikke min plan at græde foran dig." sagde jeg med et skævt smil. Zayn var nu egentligt sød nok. Selvom han holdt sig en del tilbage når de andre drengene også var der. "Jeg bliver nødtil at gå vi har lyd prøve snart" sagde han med et undskyldene smil. "Vi kan snakke efter koncerten. Vi vil gerne have at du får en god tur ud af det her." smilte Zayn. Jeg nikkede som i okay. "Vi ses senere" sagde han i det han trak mig ind i et kram. Søde dreng dog.

Efter Zayn var gået var jeg faldet i søvn. Jeg blev vækkede af at min telefon ringede. "det er nora" sagde jeg med en træt stemme. "Hov sov du?" spurgte personen i den anden ende, jeg nikkede hvor efter jeg hurtigt kom i tanke  om at personen ikke kunne se mig. "Nora" lød det igen. "Ja hvem er det?" "Undskyld det er Zayn. Jeg ville bare fortælle at vi er på vej tilbage til hotellet og at vi tager ud til koncerten klokken 18:30 altså om en halv time." grinte han. "I orden gør mig færdig vi mødes på det store værelse" sagde jeg med en masse selvtillid. Jeg smilte. Han var da sød. "men Zayn?" spurgte jeg. "Ja hvad så?" "hvor har du mit nummer fra?" spurgte jeg undren hvad jeg husker af gav jeg ham ikke mit nummer inden han gik. Jeg kunne hører ham grine. "simon" sagde han stille. I det han sagde simon begyndte tårerne at trille igen. "Vi ses" sagde Zayn kort efter en smule stilhed. Vi lagde på og jeg gik hurtigt ud i bad. Tænkte at jeg hellere måtte gøre bare lidt ud af mig selv nu når vi skulle til koncert. Så jeg tog et par stramme jeans, en trøje som gik til navlen og så krøllede jeg mit hår og satte en fletning i den ene side. Lagde en neutral make-up. Ja jeg er ikke så meget til det vilde make-up. Klar. Sagde jeg til mig selv i det jeg gik ud fra bade værelset og ind på værelset for at tage mine convers på. Tog min mobil og nøgle kortet og gik ud af døren og ned til det store værelse. "hej" råbte jeg da jeg gik ind. Jeg blev mødt af lille Lux som krammede mig. "nora" smile hun.  "Hvordan har Perrie det i dag?" spurgte jeg hende i det jeg tog hende op så jeg luftede hende ind til sofaen og satte mig med Lux på skødet. "Hun har det godt hun sover. Mor siger hun ikke må komme med til koncerten" sagde Lux trist. "Årg. Nå men så må vi hygge os" smilte jeg til hende hurtigt blev smilet gengældt. Der gik ikke længe før der var larm på værelset. Drengene var kommet. "Hej med jer" sagde de i det de så os side i sofa hurtigt havde Niall og Harry kastet sig ned ved siden af Lux og jeg. Harry tog hurtigt Lux og kildede hende. De var jo som en stor familie. Tænkte jeg for mig selv. "Er i klar" hørte jeg en sige ude fra døren. Det lød som Simon. Jeg kiggede hurtigt på Zayn som sendte mig et beroligende smil. "ja vi er så" råbte drengene derefter og rejste sig. Lux og jeg rejste os også. Jeg tog Lux i hånden og så kom Lou lige bag os. "Hej Nora" smilte hun. "Hej" smilte jeg igen.

Koncerten var lige blevet færdig. Drengene var virkelig gode bedre end forventet. Virkelig bedre end forventet. Lux var faldt i søvnen under koncerten i mine arme. Jeg sad med Lux imens Lou var ude bag ved og skulle gøre drengene færdige. Så Lux og jeg var egentligt sammen under hele koncerten og ja det endte med at hun faldt i søvn i mine arme. Så da vi kom tilbage til hotellet lagde jeg hende i seng for Lou. "Tak Nora" hviskede hun i det jeg kom ud fra værelset. "det var så lidt" smilte jeg tilbage. Jeg gik hurtigt ind på mit værelse. I det jeg ligger mig på sengen bibber min telefon. Zayn stod der. 'hey, snakke i morgen eller nu?' jeg overvejede virkelig at sige nu men jeg var så træt. Så det fik mig til at skrive 'i morgen, er træt' hurtigt kom der et svar tilbage 'i morgen klokken 10 på dit værelse :)' var det en aftale? 'Det er en aftale' skrev jeg derefter. Jeg satte min alarm til klokken 8 så jeg var oppe når han kom. WTF det lød underligt men det passede jo. Så tog jeg hurtigt mit tøj af smed det på gulvet og lagde mig under dynen. 

 

Undskylder dette afsnit først kommer nu, men er lige kommet hjem fra 18 dage i Italien :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...