Lost In Paradise | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Igang
Da den 18 årige Katie flytter til byen Lockwood med hendes storebror Louis, ændrer deres liv sig. For Katie er ikke typen der tror på rygter og løgne, og så tager hun ikke et nej som et svar. Da hun møder Seth Lebeau på 25, begynder alt først at blive alvorligt. En affære begynder mellem dem, og hemmeligheder om byen og dens indbyggere, bliver afsløret på vejen. Katie indser at Seth og hende, er de eneste der kan redde byen fra de monstre der terroriserer den.

21Likes
10Kommentarer
4196Visninger
AA

16. "Min bror gider næsten ikke engang kendes ved mig"

Jeg satte mig op og stirrede ud i luften. Der var mørkt herinde og jeg sukkede, mens jeg rejste  mig og gik hen til tremmerne. Jeg tog fat om dem og en kulde gik igennem mig, da de var isende kolde. Jeg lukkede øjnene i og åndede ud. Jeg rystede og en tårer trillede ned over min kind, mens jeg åbnede øjnene. Et hulk forlod mine læber og jeg knækkede sammen på gulvet, inden jeg tog fat om mine ben og hulkede igen. Der lød en summen og hele rummet blev lyst op, hvilket fik mig til at kigge op og bide tænderne sammen. En dør åbnede og Joseph trådte ind, mens han spurgte: "hvad sker der herinde?". Han kiggede hen på mig og stoppede i en bevægelse. Jeg tørrede mine øjne og kiggede væk. "Katie", sagde han og jeg sank en klump, hvilket fik ham til at sige: "kig på mig". Jeg kiggede hen på ham og tørrede mine øjne. Han sukkede og satte sig på hug foran tremmerne, mens han havde sine øjne låst fast på mig. "Jeg ved du er ked af det", sagde han og jeg slog blikket ned. "Men det nytter ikke noget at græde", sagde han og jeg kiggede irriteret på ham, inden jeg spurgte: "tror du jeg græder fordi jeg er herinde?". Han sank en klump og jeg grinede nervøst. "Jeg græder fordi alt går bare af lort til", jeg hævede stemmen lidt og rejste mig, hvilket han også gjorde. "Hvad mener du?", spurgte han og lagde armene over brystet, mens han så afventende på mig. Jeg slog ud med hænderne og sukkede højlydt. "Min bror gider næsten ikke engang kendes ved mig", begyndte jeg og han sukkede, hvilket fik mig til at fortsætte: "min såkaldte kæreste har ikke besøgt mig endnu". Jeg sænkede hænderne og tørrede mine øjne. "Min mor er død. Jeg er fuldstændig alene", konstaterede jeg og satte mig på sengen, mens jeg kiggede hen på ham og han sagde: "Katie, det passer ik". "Du har dine forældre ikke?", spurgte jeg og han nikkede. "Netop", sagde jeg hårdt og tørrede mine øjne. "Min mor er død, jeg har aldrig mødt min far", hviskede jeg og kiggede opgivende rundt, inden jeg sagde: "og min bror afskyr mig". "Du har Zayn. Og Seth", sagde han roligt og jeg rystede på hovedet. "Ser du nogen af de, her?", spurgte jeg vredt og gik hen til sengen, hvor jeg satte mig. Han åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen og efterlod mig alene.

•••

Jeg sukkede og stirrede ud i rummet, mens jeg sank en klump og trommede med fingrene på sengen. En dør åbnede og der lød trin. "Jeg bliver nød til at snakke med Katie", Zayn's stemme brød stilheden og jeg satte mig op, mens jeg kiggede hen på Joseph. Vi fik øjenkontakt og han rejste sig, hvilket jeg også gjorde. Zayn trådte ind og sendte Joseph et smil, inden han gik hen til tremmerne. Jeg gik langsomt derhen og løftede det ene øjenbryn, inden jeg spurgte: "hvor brænder det?". "Det Seth", mumlede han og jeg kunne mærke mit hjerte slå lidt hurtigere. "Jeg stødte ind i ham for omkring, ja, 30 sekunder siden", sagde han og jeg slog blikket ned. "Så han har været tæt på?", spurgte jeg og han sukkede. "Han må ikke komme herind. Det har intet med dig at gøre", sagde Joseph og jeg kiggede op. Jeg kunne mærke lettelsen stige op i mig og et lille smil spillede hen over mine læber. "Det er ikke det", sagde Zayn uroligt og jeg kiggede undrende op ham, mens jeg sank en klump. "Han er vred", sagde han og jeg bed mig selv nervøst i læben. "Hvorfor?", spurgte jeg, han kiggede væk. "Han ved det der med Louis", han kiggede ikke på mig, mens han talte. "Hvad har han tænkt sig at gøre?", spurgte jeg bange og kunne mærke mit hjerte banke hurtigere. Jeg begyndte også at få varmen og sank en klump. Zayn kiggede på mig og sank en klump. "Han er på vej hjem til jeres lejlighed", sagde han og jeg stivnede. Jeg kiggede hen på Joseph, der stod og kiggede på os. "Jeg tager hen og stopper ham", sagde han og tog sin pistol. "Du bliver nød til at lukke mig ud", sagde jeg og han sukkede, mens han med tunge skridt gik herhen og sagde: "det er der ingen grund til". "Jeg er den eneste der kan snakke ham fra det", sagde jeg og han bed tænderne sammen, mens jeg fortsatte: "og du ved det passer". 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...