Lost In Paradise | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Igang
Da den 18 årige Katie flytter til byen Lockwood med hendes storebror Louis, ændrer deres liv sig. For Katie er ikke typen der tror på rygter og løgne, og så tager hun ikke et nej som et svar. Da hun møder Seth Lebeau på 25, begynder alt først at blive alvorligt. En affære begynder mellem dem, og hemmeligheder om byen og dens indbyggere, bliver afsløret på vejen. Katie indser at Seth og hende, er de eneste der kan redde byen fra de monstre der terroriserer den.

21Likes
10Kommentarer
4193Visninger
AA

19. "Jeg ville ønske at jeg aldrig havde mødt dig"

Jeg vendte mig igen og sukkede, mens jeg lukkede øjnene i. Jeg kunne ikke falde i søvn, pga min samtale med Pénélope. Jeg vendte mig igen og der lød et klik, efterfulgt at et lys der skar gennem lokalet. Jeg lukkede øjnene hårdt i og udstødte et suk, mens Seth satte sig op. "Du tænker på det med Pénélope gør du ikke?", spurgte han træt og jeg nikkede, inden jeg vendte rundt og satte mig op. "Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på Louis", hviskede jeg og kravlede hen til mig. Han tog fat om mig og jeg lagde mit hoved på hans skulder. "Han er det eneste jeg har", hviskede jeg og sank en klump, mens jeg kneb øjnene sammen for at holde tårene inde. "Det løgn", mumlede han og jeg åbnede øjnene, igen inden jeg lænede mig tilbage. "Du har mig", sagde han og sendte mig et opmuntrende smil, inden han strøg mig over håret og konstaterede: "og Zayn". Jeg smilede og lænede mig frem mod ham, inden jeg kyssede ham på munden og han smilede. Et skrig skar gennem luften og vi fløj fra hinanden, inden vi begge stod på gulvet. "Hvad var det?", hviskede jeg og kiggede skræmt på Seth, der gik hen til vinduet. Han rykkede forsigtigt gardinet til siden og kiggede ud, inden han kiggede hen på mig og sank en klump. "Det er Pénélope", sagde han og sank en klump. Jeg greb mit tøj og gik hen til vinduet, hvor jeg kiggede ud. Pénélope var i gang med at dræbe en mand på gaden. Han faldet livløst til jorden og hun slikkede sig om munden, inden hun kiggede herop og smilede.

•••

"Du ved jo tydeligvis godt hvordan man skyder", sagde han og rakte mig en pistol. Jeg smilede og tog den, inden jeg ladede den og stoppede den ned bag i bukserne. Jeg trak blusen ud over og kiggede op på Seth igen, som stod og betragtede mig. Han sank en klump og jeg fugtede nervøst mine læber. "Jeg er ked af at du skal igennem det her", mumlede han og sukkede, mens han kiggede væk. "Seth", mumlede jeg opgivende og han stoppede mig ved at kigge på mig, inden han sagde: "nej Katie". Jeg bed tænderne sammen og trådte et skridt tættere på ham. "Du skal ikke gøre det her for mig", sagde han og jeg rynkede panden. "Jeg ville ønske at jeg aldrig havde mødt dig", sagde han og sukkede, hvilket fik mig til at stivne. "Det ville gøre det meget lettere eller hvad?", spurgte jeg og han kiggede på mig, inden hans øjne lyste op. Det gik nok op for ham hvad han havde sagt. "Katie, jeg", stammede han og jeg holdte en hånd op. "Jeg gør det ikke for dig", sagde jeg og han bed tænderne sammen, mens jeg hårdt fortsatte: "jeg gør det for Louis". Med de ord vendte jeg rundt og forlod lejligheden, så jeg stod ude på gangen. Der var mørkt og det var ikke til at se noget foran sig. Jeg bevægede mig langsomt fremad og sank en klump. Ordene kørte rundt i hovedet på mig og jeg bed tænderne sammen for ikke at begynde at tude på stedet. Jeg skulle have lyttet til Zayn, jeg skulle have lyttet til Louis. For Seth var jeg bare endnu en pige, jeg betød intet for ham. Han snød mig og det værste var at jeg lod ham snyde mig.

~~~ Seth's synsvinkel ~~~

"Jeg ville ønske at jeg aldrig havde mødt dig", sagde jeg og sukkede, hvilket fik hende til at stivne. "Det ville gøre det meget lettere eller hvad?", spurgte hun og jeg kiggede på hende, inden jeg spærrede øjnene op. Hvad havde jeg lige sagt. "Katie, jeg", stammede jeg og hun holdte en hånd op. "Jeg gør det ikke for dig", sagde hun og jeg bed tænderne sammen, mens hun i en hård tome fortsatte: "jeg gør det for Louis". Da hun havde sagt det, vendte hun rundt og efterlod mig alene i lejligheden. Jeg stod som frosset fast til jorden og stirrede efter hende. "Hvad fanden har jeg gjort?", vrissede jeg og slog ud efter en ting som ikke var der, mens jeg bed tænderne sammen. "Gå dog efter hende din idiot", hviskede jeg og kiggede ud mod døren, inden jeg gik derud. Jeg åbnede døren og gik ud. Der lød et klik bag mig og jeg kiggede rundt, men hun var ikke til at se nogen steder. Man kunne heller ikke se særlig meget her i mørket. Jeg hørte elevator dørene åbne og jeg styrtede til højre, mens jeg råbte: "Katie". Jeg nåede hen til elevator og kiggede ind i den, hvor jeg nåede at se et glimt af Katie og dørene lukkede. "Fuck", råbte jeg og hamrede min hånd mod elevator døren. "Katie", råbte jeg og slog på døren igen, inden jeg lænede min pande mod den og sukkede højlydt. Trappen, jeg kunne tage trappen. Jeg gik et skridt til venstre og skubbede døren op, inden jeg styrtede ned af trapperne. Jeg kunne svagt høre elevatoren ved siden af mig og jeg satte farten op, mens jeg panisk hev efter vejret. Jeg havde alt hvad jeg kunne be om. Hun kiggede ikke på mig ligesom alle andre gjorde, hun sendte mig ikke de der dømmende blikke. Og hvad gør jeg: jeg kaster det hele væk. 

Noget skubbede til mig og jeg væltede. Det kolde gulv ramte mit ansigt og jeg bed tænderne sammen, inden jeg fik skubbet mig op og sidde. Jeg kiggede bagud, hvor lyset fra månen svagt ramte en person de kom gående hen imod mig. "Katie?", mumlede jeg og kneb øjnene sammen. "Så heldig er du ikke", sagde personen hæst og jeg stivnede, mens hun kom frem i lyset og viste sig selv. "Pénélope", sagde jeg sammen bidt og rejste mig op. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...