Lost In Paradise | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Igang
Da den 18 årige Katie flytter til byen Lockwood med hendes storebror Louis, ændrer deres liv sig. For Katie er ikke typen der tror på rygter og løgne, og så tager hun ikke et nej som et svar. Da hun møder Seth Lebeau på 25, begynder alt først at blive alvorligt. En affære begynder mellem dem, og hemmeligheder om byen og dens indbyggere, bliver afsløret på vejen. Katie indser at Seth og hende, er de eneste der kan redde byen fra de monstre der terroriserer den.

21Likes
10Kommentarer
4182Visninger
AA

10. "Du skal ikke lyve for mig Katie. Hvor var du igår?"

Jeg åbnede døren og gik ind, inden jeg lukkede døren efter mig. "Katie er det dig?", råbte Louis og jeg tog jakken af, mens jeg svarede. Han kom ud til mig og jeg kiggede hen på ham. Hans øjne var vrede og jeg sukkede. "Hvor var du hele natten? Med Seth?", spurgte han og jeg kiggede på ham, mens jeg udstødte et irriteret suk. "Jeg var sammen med Zayn", sagde jeg og han rystede på hovedet. "Jeg så Zayn i går nede i byen efter du var taget afsted. I var ikke sammen", sagde han og jeg stivnede. "Jeg troede du var syg", sagde jeg og løftede det ene øjenbryn, hvilket fik ham til at svare: "ikke når det gælder min lillesøster". Han gik hen til mig og tog fat i min arm. "Du skal ikke lyve for mig Katie. Hvor var du igår?", hans stemme var blevet dybere og mere alvorlig. "Kan du ikke være lige glad?", spurgte jeg irriteret og rykkede armen til mig igen. "Svar mig", råbte han og jeg bed tænderne sammen. "Hvorfor spørger du når du kender svaret?", spurgte jeg og han stivnede, inden han sank en klump og spurgte: "sov du hos Seth?". Jeg nikkede og slog blikket ned, mens jeg fugtede mine læber. "Gjorde han dig noget?", spurgte han bekymret og jeg kunne ikke undgå at høre angsten i hans stemme. Jeg kiggede op på ham og rystede på hovedet. "Udover at redde mig fra at blive skudt", sagde jeg og han spærrede øjnene op. "Hvordan?", spurgte han skræmt og jeg slog ud med armene, mens jeg sagde: "jeg var bare det forkerte sted på det forkerte tidspunkt". Han åbnede munden for at sige noget, men vendte rundt og gik væk. Jeg sank en klump og sænkede armene.

•••

Jeg stoppede op foran døren til Seth's lejlighed. Han var sød mod mig i går og sød mod mig tidligere, men jeg bliver ved med at tænke på om det var en fejl. Jeg sukkede og skulle til at vende rundt, da døren åbnede og Seth trådte frem. "Katie", sagde han og smilede, hvilket fik mig til at smile lidt. "Har du spist?", spurgte han og jeg rystede på hovedet, mens et smil bredte sig over hans læber. "Skal vi så ikke hente noget mad?", spurgte han forsigtigt og jeg nikkede. Den her side af ham passede overhovedet ikke med hvordan han bliver beskrevet rundt i byen. Den før lede og hårde type, er blevet erstattet med en sød og god dreng. "Lad os", sagde jeg og han smilede, mens han gik ud af lejligheden og låste efter sig.

Jeg smilede og kiggede på ned op min mad, inden jeg spiste lidt af det. "Hvorfor er det kun din bror og dig?", spurgte han og jeg kiggede op på ham, inden jeg sank maden og tørrede mig om munden. "Stak i af fra jeres forældre?", spurgte han og skød øjenbrynene i vejret. "Min mor døde", sagde jeg og han bed tænderne sammen, mens jeg fortsatte: "og jeg har aldrig kendt min far". "Undskyld", mumlede han og jeg rystede på hovedet. "Det gør ikke noget", sagde jeg og lagde min hånd på hans, hvilket gav et sæt i ham og han kiggede på mig. Jeg flyttede ikke mine øjne fra hans og et smil bredte sig over hans læber. "Du er ikke bange for mig?", spurgte han og jeg rystede på hovedet, mens jeg fjernede min hånd fra hans. Han greb fat i den og jeg kiggede på ham. "Hvor har du været hele mit liv?", hviskede han så lavt at jeg næsten ikke kunne høre det. En klokke meddelte at døren blev åbnet og jeg kiggede derhen, hvor Louis trådte ind. Jeg krympede mig og Seth kiggede bagud. "Hvem er det?", spurgte han overbeskyttende og jeg sukkede. "Min bror", Seth kiggede på mig og jeg sank en klump. "Hvorfor gemmer du dig?", spurgte han og jeg fugtede mine læber, inden jeg svarede: "han er ikke glad for at er venner med dig". Han slog blikket ned og jeg rettede mig op. "Men det skal han er hans mening", sagde jeg og han kiggede op på mig. Vores øjne mødtes og jeg smilede, mens han gjorde. "Skal vi ikke smutte?", spurgte han og jeg nikkede, mens jeg kiggede hen på Louis. Han sad med ryggen til os i den anden ene af restauranten, hvilket jeg var meget taknemmelig for lige nu. Vi rejste os og forlod restauranten, mens jeg åndede ud. Seth kiggede ned på mig og jeg sendte ham et smil, inden jeg kiggede fremad og stak hænderne i lommerne. Vi kom hen i parken og jeg åndede den friske luft ind, hvilket fik Seth til at smile. En dreng gik ind i mig og jeg kiggede op, mens jeg stoppede op. Et smil bredte sig over hans læber og jeg gik forbi mig, men han tog fat i min atm og rykkede mig hen til ham. "Hey smukke", sagde han og jeg trak hænderne op af lommerne, mens jeg gik baglæns. "Vi kunne hygge os godt", sagde han og jeg sank en klump, mens jeg kiggede hen på Seth der var gået videre. Han kiggede til siden og stoppede op, inden han vendte rundt. Han stivnede da han så drengen. "Lad hende være", sagde Seth truende og gik hen til fyren, som slap min arm. Han skubbede til ham og fyren bed tænderne sammen, inden han slog ham og Seth vaklede tilbage. "Det gjorde du bare ikke", sagde han vredt og gik frem mod fyren, som han tacklede. De kom hurtigt op og stå igen, men det blev hurtigt lavet om da fyren smadrede Seth i jorden. "Seth", hviskede jeg og sank en klump. Seth rejste sig op og gik til angreb på fyren, som vaklede tilbage og tog sig til ansigtet. Seth slog ham et par gange i ansigtet, inden han sparkede til hans ben og fyren knækkede sammen. Han slog ham i hovedet med sit knæ og fyren væltede ned på jorden. Jeg gik frem mod Seth, der skulle til at slå igen. Jeg tog fat i hans arm og det gav et sæt i ham, mens han kiggede på mig. "Du er ikke et monster ", sagde jeg og han kiggede ned på fyren, som beklagede sig og tog sig til ansigtet. Han kiggede hen på mig igen og jeg fastholdte øjenkontakten, hvilket fik ham til at slappe af og vende sig mod mig. "Tak", sagde jeg og smilede, mens han slog blikket ned. "Skal vi ikke komme hjem og kigge på de sår?", spurgte jeg og han nikkede, mens vi begyndte at gå.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...