Pigen og Drengen

Bare en lille historie - eller hvad det nu end er - som jeg skrev.

0Likes
0Kommentarer
131Visninger
AA

1. Pigen og Drengen

Der var engang en pige og en dreng. De var vokset op sammen, fra da de var helt små til da de blev teenagere. De holdt sammen i tykt og tyndt og intet kunne skille dem ad. Deres familier var også gode venner og hjalp hinanden, hvis de havde brug for det - faktisk hjalp alle familierne i den lille landsby hinanden uanset hvad. Men ser du, den pige og dreng, var ikke mennesker. Ingen af dem i landsbyen var mennesker. De var små menneskelignende mennesker, næsten ligesom minimoyserne, hvis du ser på det på den måde. Hver især af dem havde en hud der lyste op i en specifik neonfarve og en tatovering, de var vokset op med - og som blev større med tiden, samt kunne forme sig som den ville -, viste hvilken stamme de kom og var født fra. Men de havde magiske kræfter og dem brugte de på alverdens ting; hjælpe dyr i nød, hjælpe hinanden eller få noget ordnet, osv. Nogle af dem brugte desværre kræfterne på noget ondt. Men en dag var der dog sket det forfærdelige, at vores hovedperson, drengen, var blevet forelsket i hans bedste veninde, altså pigen, som han havde vokset op med. Og det var blevet til et meget stort problem for ham. Han holdt af hende, utrolig meget. Og hvad nu hvis hun ikke kunne lide ham? Eller hvad hvis deres venskab blev akavet, hvis hun godt kunne lide ham? Hvad ville der så ske? Frygten for at hun ville afvise ham og deres venskab briste eller noget i den dur, gjorde ham mismodig, men i stedet for at fortælle hende hvordan han følte og gå ned med flaget, ville han vise hende det. Og det gjorde han på en klar, sommernat, hvor månen var højt på himlen og stjernerne blinkede som milliarder af bittesmå lanterner i nattens mulm og mørke. Imens hun sad på et grønt mælkebøtteblad og stirrede op på den blanke måne, brugte han sine kræfter på at få en af de funklende stjerner ned til hende. Med store, chokerede, lyseblå øjne tog hun imod den og han fortalte hende, at uanset hvad, ville han være der for hende. Og selv i de mørkeste tider, ville han skinne så klart, så klart for hende, ligesom stjernen gjorde i det øjeblik. Han sagde også, at hun aldrig skulle miste modet og aldrig lade andre slå hende ud, for hun var en viljestærk person, med hjertet på det rette sted. Det fik pigen til at få tåre i øjnene og hun krammede ham i op til flere minutter. Hvordan historien endte og hvad der skete med dem, må man så selv tænke sig frem til. Men hvis du selv er ude i nattens mulm og mørke en klar, sommernat, kan du sikkert finde små, menneskelignende væsener i græsset, som stirrer op på månen, ligesom pigen og drengen engang gjorde for lang, lang tid siden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...