Forbudt Kærlighed

Leah er 16 og igang med niende klasse. Hun er klassens populære pige, meget dullet uden på - men indeni er hun meget stille og rolig, blid og klog.
Hun klarer sig udemærket i skolen - indtil hendes klasse får en ny, ung og meget flot musiklærer, ved navn Malte.
Leah forelsker sig i Malte, men hun holder det hemmeligt for alle omkring sig, for Malte er jo voksen, 25, for at være helt præcis.
Men det er svært at styre sine følelser når man er ung og dybt forelsket.

16Likes
9Kommentarer
2841Visninger
AA

7. Dagene efter voldtægten

Den nat, nogle timer efter Johan havde voldtaget mig, lå jeg i foster-stiling i sofaen og græd og vuggede mig selv i søvn.

Hans voldsomme hænder, der styrer mig, kontrollerer mig og mine bevægelser. Han truer med at slå mig hvis jeg skriger, hvis jeg stritter imod ham. Han slår mig når jeg græder, når jeg tigger og beder ham om at stoppe...

Jeg prøvede hele tiden at smide tankerne og billederne væk, men de blev ved med at komme tilbage til mig. 

Mit underliv gjorde ondt, og tårerne blev ved med at løbe om kap ned ad mine kinder. Jeg lå i min hvide slåbrok, efter et langt varmt bad og efter at Johan spænede ud af døren, efter at han havde voldtaget mig. 

Far kom for en time siden, og fandt mig på badeværelset med et barberblad, og blod løbende ned ad armene. Jeg havde cuttet mig, af ren og skær ulykkelighed, og det var bare min hjerne der kom på den idé.   

Far rensede mine sår, mens jeg grædende så på, og spurgte chokeret hvad der var sket, men jeg kunne bare ikke få mig selv til at sige det. 

Han vidste godt at jeg havde holdt en fest, på grund af vodkaflaskerne, øl-dåserne, og discokuglen der hang skævt i loftet. Han havde regnet den ud, men han var ikke sur.

 

Indeni følte jeg mig ulykkelig. Fuldstændig knust og ødelagt. Hadet til min krop, blev lige fordoblet efter denne uhyggelige episode. Jeg følte mig beskidt, som en kloakrotte eller sådan noget. Var det min skyld at det skete? Eller var det hans fejl?

Følelsen efter en voldtægt er en tom følelse. Man føler at det er ens egen skyld, og at man ikke rigtig var til stede. Som om man kun var til stede fysisk, men psykisk. 

 

Jeg kunne slet ikke klare tanken om at skulle i morgen, var slet ikke til at klare. Ville Johan være der? Ville Malene tale med mig? Ville Malte være der i morgen?

Mit hoved var ved at eksplodere. Jeg tog mig til hovedet og græd højere end før, og far kom løbende ned ad trappen for at trøste mig. Han satte sig ved siden af mig, og holdt mig tæt ind til sig, og vuggede mig blidt fra side til side, ligesom da jeg var mindre.

"Så, så, lille skat," hviskede far og strøg mig blidt over håret. 

Jeg fik virkelig lyst til at fortælle ham alt, men jeg ville ikke virke svag overfor alle andre, og være den type, som sladrer til farmand hver gang jeg har et problem. 

 

Far sad med mig, og jeg faldt i søvn i hans arme, helt indtil næste morgen. 

"Skal du ikke i skole i dag?" spurgte far klokken syv om morgenen og stod og rørte i havregrøden.

Jeg sad stadig på sofaen i min slåbrok, og kiggede ud af stuevinduet. "Nej," sagde jeg lavt og turde ikke se far i øjnene, hvis nu tårerne begyndte at trille ned ad kinderne igen.

 

Efter at far havde sagt farvel, og givet mig nogle pengesedler, tog han sin arbejdstaske og sin sorte frakke, og smuttede ud til bilen. 

Da jeg kunne høre bilen trille ud af indkørslen, rejste jeg mig og gik op på mit værelse, kiggede mig i spejlet, og gispede: Min mascara løb ned ad min kinder, eyelineren var ved at være væk. 

Jeg lignede noget katten havde slæbt hjem. 

For en gangs skyld, ville jeg prøve at gå uden makeup en hel dag, så jeg fjernede makeup og selvbruner, og fandt en sød blomstret sommerkjole og et par lyserøde ballerinaer, og håret sat i en løs sidefletning. 

Jeg børstede tænder grundigt, sprang morgenmaden over, plaskede lidt vand i hovedet, og tog min håndtaske og smuttede ud af hoveddøren og låste efter mig. 

Min cykel stod op af vores villas mur. Jeg fandt cykelnøglen i mit lille nøglebundt, og låste cyklen op. 

Håndtasken lå i cykelkurven og jeg besluttede mig for, at cykle til kirkegården, og besøge mor, men først skulle jeg købe nogle blomster til hendes gravsted. 

 

Efter at have købt og lagt blomsterne  på mors grav, cyklede jeg tilbage til vores villa. 

Jeg fladede ud på sofaen og tændte for fjernsynet, med et glas friskpresset appelsinjuice. 

Senere modtog jeg en sms fra far: "Hej skat. Går det bedre? Far." 

Jeg svarede bare kort på beskeden. "Jeps. Har været forbi mor. Knus."

 

 

Den onsdag, torsdag og fredag, kom jeg ikke i skole. I de dage, lavede jeg skolearbejde hjemme, ordnede de huslige pligter og besøgte mor hver dag. Og ingen af dagene havde jeg makeup på. 

Jeg hørte hverken fra Malene eller Johan, eller nogen anden end min far.

 

Mandag, da jeg stadig var hjemme, og da jeg gik ud fra, at skolen var slut, og jeg sad og spiste yoghurt naturel med ymerdrys mens fjernsynet kørte, bankede det på. Far var taget på arbejde, så jeg måtte selv gå hen og åbne døren.

Jeg satte skålen på bordet og rettede på mine lårkorte shorts og hvid blondetop. 

Da jeg åbnede hoveddøren, fik jeg et chok.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...