Med livet i sine hænder (oneshot)

Sara er en klog ung pige, der simpelthen ikke ved hvad hun vil i sin fremtid. Hun får tre uger til at finde hvad hun vil. Ellers vil hendes forældre beslutte for hende. Kan hendes fremtid ændres, på blot tre uger?

0Likes
0Kommentarer
152Visninger
AA

1. Med livet i hænderne

 

Sara havde altid haft det som om, at hun ikke kunne gribe fremtiden an. Hun kunne se flere muligheder, men der var ligesom, ikke noget hun gad holde fast i. Hun kunne ikke holde fast i fremtiden, ellers så turde hun ikke. Hun vidste det ikke engang selv. Sara havde nemlig altid fået gode karaktere. De voksne sagde altid, at sådan en kvik ung pige ville blive til noget stort en dag. Problemet var at Sara ikke kunne lade vær med at tænkte på hvad noget stort var, var det at eje et stort firma? Udgive en bog? Blive kendt? Lave film? Tjene en masse penge? Men det var bare ikke det Sara ville. Hun var næsten færdig med niende klasse, men deres studie vejler kunne simpelthen ikke finde noget, som Sara ville. Sara havde faktisk heller ikke noget, som hun vidste hun ville være. Hun kiggede altid op på skyerne, og tænkte. Indtil hendes forældre blev mere og mere nervøse. ”Sara prøv nu at finde noget? Hvor vil du hen i livet?” Men Sara kunne ikke svare hende. Hun havde da nogle interesser. Det var ikke noget man kunne arbejde med, eller som Sara gad arbejde med. Moren som selv var syge plejeske og havde fundet sit kald i livet kunne ikke forstå Sara. Faren kunne heller ikke. Han arbejdede i et stort firma, med en høj stilling og en stor lønseddel. Til sidst blev moren utålmodig ”Sara nu finder du altså noget du vil, der er kun en måned tilbage, i niende klasse. Alle dine kammarater har allerede fundet hvad de vil, med deres liv” faren nikkede samtykkende med moren ”skal vi ikke sige at du får tre uger til at beslutte dig i eller må vi bare finde noget til dig” Sara kiggede spørgende på dem ”lover i, at hvad end jeg vil være vil i acceptere det” Moren og Faren nikkede ivrigt. Sara sukkede ”fint giv mig tre uger, så skal jeg prøve at finde noget” moren jublede og faren smilede tilfreds ”sådan skal det være min pige”

 

Sara kiggede avisen igennem flere gange, men der var ikke noget spændende. Hun valgte tre steder som hun ville kigge på. Den ene var et stort kontor, hvor man arbejdede med service. Nummer to var en inden for madindustrien og den sidste var en blomsterbutik. Sara klippede de tre annoncer ud, og valgte at starte med kontoret. Hun gik derhen efter skolen om tirsdagen. Det var en stor bygning med store vinduer, hvor igennem man kunne de mange mennesker gå frem og tilbage mellem dem mange kontorer. Sara gik hen til en stol og satte sig ned. Der sad hun i noget tid og bare kiggede på de mange mennesker, der i alt hast styrtede frem og tilbage. Sara kunne til sidst ikke holde til at se de mange pinefulde mennesker, så hun gik udenfor og satte sig på en bænk. Hun lagde sin taske ved siden af hende på bænken, og fandt hendes tegneblok frem. Hun havde tænkt sig at skrive gode, og dårlige ting ned til stedet. Hun startede med at skrive en masse dårlige ting ned, men stoppede da hun kom til de gode. Synes hun selv, at der var nogle? De farede jo bare rundt, og håbede på at få en forfremmelse. Indtil den dag de går på pension eller dør. Det var et sørgeligt fremtid synes hun. Hun kunne ikke se sig selv sidde derinde på et kontor, til den dag hun blev gammel. Hun fandt sin pung frem, og gik ind i den cafe, der lå på den anden side af gaden. Hun bestilte en kakao, og sad ved et bord. Hun kiggede på menneskerne der kom gående forbi. Der var alle slags mennesker store og små. Hun prøvede at gætte sig frem til hvad de arbejdede med, men det var ikke noget hun kunne gribe an. For hvis hun ikke selv kunne finde noget hun ville, hvordan skulle hun dog kunne se hvad andre ville?! Hun kiggede på flere kontorjob i den næste uge, men de så alle sammen lige kedelige og lige stressende ud. Til sidst gav hun op på kontor arbejde og kiggede efter arbejde i madindustrien. Hun startede med at kigge ind hos en konditor. Hun kiggede på de mange kager, og bestilte til sidst en. Den smagte syrligt af lime, og den var pyntet som et mesterværk af lime skræller. Derefter satte hun sig ned på den samme bænk som dagen før og skrev i sin notes bog.

Altså jo kagerne var da flotte, men det var bare for surt. At stå der hele dagen, og bage helt vildt tidligt om morgenen. At stå der dag ud og dag ind, og se de samme kager, de samme kunder og hvis der engang imellem kom nye kunder, at så skulle bede dem om at gå hvis de ikke købte noget. Hun kiggede på nogle andre jobs i madindustrien, men de var alle lige kedelige. Sara ville helt sikkert ikke arbejde sådan et sted. At have den samme mad i hånden, hver eneste dag, og vide at intet nogen sinde ville forandres. Alt ville forblive det samme. Heller ingen gode ting om madindustrien. Sara sukkede. Der var en uge tilbage, til at hendes forældre ville bestemme for hende. For alt i verden, ville hun ikke have noget af det som hun havde set på indtil videre. At arbejde i de steder ville være værre, end at være bundet med hænder og fødder. Der var et job tilbage, det var i blomster butikken. Sara måtte indrømme, at snart ville hendes skæbne nok ligge i hendes forældres hænder, hvis hun altså ikke selv fandt noget inden da. Hun startede mandag i den sidste uge, med at kigge efter blomster butikker. Hun ledte i nogen dage, men fandt ikke nogen. Hun spurgte folk om de havde set nogle blomsterbutikker, men det var der ingen der havde. Det var allerede blevet tirsdag, da hun fortsat blev ved med at spørge. Hun ville ikke lægge livet i hendes forældres hænder, hun ville selv række sine hænder frem, og sige at hun havde livet i sine hænder. Onsdagen gik hun stadigvæk rundt i byen og spurgte. Der var en gammel dame, der tabte sin taske, så de appelsiner hun havde købt, lå over det hele. Sara samlede alle appelsinerne op, og hjalp den gamle dame hjem igen. Den gamle dame havde hvidt hår, og et gammelt venligt ansigt. Den gamle dame så på hende ”jeg hørte at du har spurgt folk efter en blomsterbutik?” Sara nikkede ”har du set en?” Den gamle dame smilede og nikkede ”jeg kender den mest fantastiske lille blomster butik” Sara lyste op i et smil ”hvor?” Den gamle dame pegede bag hende. Sara vendte sig om og så forbløffet en smuk lille blomsterbutik, med nogle små søde buske udenfor. Der fløj sommer fugle rundt, og der var små bænke udenfor. Sara måbede ”er det en blomsterbutik?” Den gamle dame nikkede ”ganske vist, prøv du at gå ind og kig dig omkring” Sara gik med tøvende skridt hen mod butikken. Hun åbnede døren, og trådte ind i den lille butik. Stedet gav hende en helt anden følelse, end de andre butikker. Man kunne ligesom ikke lade vær med at smile, når man kom derind. Sara gik hen til disken, hvor der lå en smuk bunke roser. Sara kiggede igen rundt i butikken, og hun blev mødt af en strøm af en masse blomster i alverdens farver. Hun kunne slet ikke lade være med at grine. At blive rig, berømt eller tjene en masse penge virkede pludseligt tåbeligt og fjernt. Sara gik hen til disken og ringede tøvende på en lille klokke. Frem kom en ung smuk kvinde, der smilede stort og havde jord og snavs i hoved og på sit tøj. dog havde Sara aldrig mødt en person der virkede lykkeligere. Hun behøvede slet ikke skrive i sin notes bog, denne gang dette sted var det rette for hende. Efter at Sara bliver færdig med sin uddannelse aftalte hun at hun kunne komme og arbejde der. Hun glædede sig lige frem til at få rifter i fingrene, efter de smukke roser, og give sig fuldt ud til noget hun gerne ville. Hendes forældre var tøvende, men en aftale var jo en aftale. Så de gik med til det til sidst. At række hånden frem mod en smuk rose. At have fremtiden i sine hænder. At blive fuldstændig mudret, men stadig væk at smile som solen. At derefter om aftenen at vaske sine hænder og glæde sig til man endnu engang står med hænderne og laver nogle fantastiske buketter. For en gang i sit liv, havde Sara det som om, at hun vidste hvad hun ville. Som om hun havde fremtiden i sine hænder, at have livet i sine hænder. Findes der mon noget mere fantastisk end at kunne vælge hvad man vil? At række hænderne om en fremtid og ikke være bundet af noget man ikke vil eller af andres visioner.

For har vi ikke alle livet i hænderne? For med livet i hænderne, er der ikke noget vi ikke kan, lige meget hvor håbløst det lyder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...