Don't leave me

Laura er kun 15 år gammel, da hun får af vide hun har livmoderhalskræft. Hele hendes liv bliver vendt på hovedet og alt virker sort. Hverdagen er deprimerende og hun har ikke lyst til at leve mere. Det er indtil Matthew Espinosa kommer ind i hendes liv og hun finder lyset igen.


Hvad kommer der til at ske imellem de to, i Laura's kamp imod kræften? Vil hun overleve? Og hvad vil Matt gøre hvis hun ikke gør?

16Likes
7Kommentarer
749Visninger
AA

2. Twitter.

Twitter.

Jeg kigger ned af mig selv, min trøje dækket af tårer og rystende bevægelser i mine hænder. Hvorfor mig? Jeg har ikke fortjent det her. Altid gode karaktere, aldrig løjet overfor nogen, og jeg er kristen. Hvorfor mig? Langsomt får jeg trukket min krop op og stå. Mine ben er ømme efter at havde siddet sådan her i et par timer. Her. I min seng, som jeg har sovet i, i 15 år. Kommer jeg overhovedet til at opleve min 16 års fødselsdag? Tårer triller igen ned af mine kinder. Mit hoved gør ondt, og min krop er bare en tung klump. Jeg ligger mig på min ryg, og kigger op i det kedelig hvide loft. Tankerne flyver rundt i mit hoved og jeg vil bare væk. Lyden af Justin Bieber’s sang be alright lyder, og jeg finder hurtigt min telefon. En ny vine fra Matthew Espinosa. Jeg skynder mig at se den og griner. Han får altid mit humør op igen, ligemeget hvad der sker. Bare jeg kunne møde ham. Jeg åbner min twitter og ser han også lige har tweetet.

 

Et follow fra  ham ville redde hele min dag. Mine fingre ryger hen over skærmen, og hurtigt twetter jeg: ”@MatthewEspinosa please follow me. I love you so much.”
Sendt. Tænk hvis han svarede. Det ville være det bedste.
En vibrerende følelse kan mærkes på  min mave, og jeg ser en masse har svaret mig på mit tweet. Hurtigt får jeg åbnet min twitter og ser en helt speciel person har svaret. Mine fødder lander på jorden og jeg begynder straks at ryste. Han har fulgt mig, twettet mig, og fucking dm mig! ”OMG OMG OMG OMG OMG MOAR”
Min dør bliver hurtigt åbnet og der står min mor og ser meget bekymret ud.
”Er du okay, Laura?” Hendes stemme er blød og varm, ligesom den plejer.

”Jeg har det fint mor, udover at MATT SVAREDE MIG PÅ TWITTER”
Store blå øjne fylder hendes ansigt og hun smiler. Det er længe siden jeg har set hende smile. Wow.  ”Tillykke min skat” Kort krammer hun mig, også trækker hun sig væk og går ud af døren. Hendes smil betyder alt for mig. Lige siden jeg fik konstateret kræft, har hele familien bare været deprimerede og nede.

Jeg læser tweetet i gemmen igen og igen. Jeg kan ikke forstå det er virkeligt.

Han redder min dag hver gang, og specielt i dag. Den 13 maj 2014. Jeg vil huske det for evigt og altid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...