Harry Styles | Perfection

Perfektion var ikke afgørende, for det var hverken på det perfekte tidspunkt eller på den perfekte måde, de mødte hinanden.

215Likes
131Kommentarer
98045Visninger
AA

19. 14

 

 

Fjortende kapitel
Perfection
 
"Er der nogen, der gider forklare mig, hvorfor vi udspionerer som en flok idioter på Walmarts parkeringsplads?" spørger Harry, der er ved at gå til af nysgerrighed, da vi slår os ned på bagsædet af Melissas bil.

     Michael vender sig om i passagersædet, så han ser tilbage på os. Han slår chokeret blikket op, da han bemærker Harry er med mig. "Harry? Hvad laver du her?"

     "Jeg var i området," svarer Harry med et træk på skulderen og undlader heldigvis at fortælle alle de saftige detaljer. Michael sidder og ser skeptisk fra den ene af os til den anden, inden han trækker på skulderen og vender sig om mod forruden igen.

     "Annabeth har ikke fortalt dig det?" spørger Melissa og ser tilbage på Harry fra sin plads bag rettet.

     "Hvad?" spørger Harry med rynkede bryn og så på mig.

     Jeg skal lige til at forklare ham om beskeden, og at jeg ikke troede på Michael og Melissa, når de sagde, de havde set Mia og Josh sammen, og derfor havde bedt mig komme, men jeg har det med at gøre en kort historie lang, så Melissa afbryder mig.

     "Prins Charming er utro med Prinsesse Godtroende's søster," svarer Melissa.

     "Idiot.." hvæser Harry, hvilket får Melissa til at sukke taknemmelig op.

     "Endelig nogen, der forstår mig! Tak, Harry," udbryder hun frustreret.
 
"Hvor lang tid skal vi blive ved med det her?" spørger jeg opgivende, da jeg ligger mig tilrette på bagsædet og lader mine ben hvile på Harrys lår i kedsomhed. Der er intet sket.

     "Indtil de kommer ud, Annabeth." Melissa lyder irriteret, men jeg forstår hende. Det er tredje gang indenfor den sidste halve time, jeg har stillet det samme spørgsmål. "Du må have tålmodighed."

     "Hvorfor skulle Josh være utro med Mia, Melissa? Hun er min lillesøster. Det giver overhovedet ingen mening! Det her er spild af tid!" Jeg slår teatralsk ud med armene og sukker højlydt.

     "Fordi han er en nar, Annabeth. Jeg siger det ikke igen. Desuden forøges trangen til at slå ham for hvert sekund, der går, mere og mere.." hvæser hun.

     "Heeey! Der er vidst én, der har brug for en Happy Meal," lyder det drillende fra Michael, da han kommer tilbage med mad fra McDonalds, der ligger overfor Walmarts, og kaster den bagud til mig. "Her er din menu, Harry."

     På nogle led er det humoristisk jeg får rakt mig en Happy Meal, fordi jeg er sur, men mest af alt irriteret, så jeg undlader at svare igen og åbner i stedet den røde boks og pakker min cheeseburger ud.

     Harry klukker muntret for sig selv og propper en pomfrit i munden. "Jeg synes nu, det er en fremragende måde at tilbringe en lørdag formiddag på."

     "Spis og hold munden lukket, Styles," svarer jeg muggent.
 
Da Harry ikke er på caféen som aftalt mandag, bliver jeg oprigtig bange, for han kommer altid til vores aftaler og altid før tid. Vores bord står tomt, der ligger ingen blyant eller notesbog på bordpladen og der hænger ingen frakke over stoleryggen på hans stol. Han er der slet ikke.

     Jeg ved ikke, om jeg skal føle mig skuffet eller utryg ved situationen. Det ender dog med jeg tager valget og får prajet mig en taxa, der kører mig direkte til Harrys lejlighed. Jeg står i flere minutter og ringer op til ham, imens regnen strømmer ned fra himlen. Der sker intet, så jeg giver mig til at ringe op til Michael.

     "Hvem er det?" lyder Michaels stemme.

     "Annabeth. Luk mig op," beder jeg ham om. Jeg lyder desperat, og jeg kan ikke rigtigt forklare hvorfor, men det er jeg.

     Der går ikke mange sekunder før jeg bliver låst ind i opgangen af Michael. Jeg småløber opad de mange trappetrin op til Harrys lejlighed og banker på op til flere gange, før han åbner døren, men kun meget lidt. Han ser på mig igennem den lille sprække.

     "Hvad laver du her?" spørger han.

     Jeg rynker forvirret i brynene. "Vi skulle mødes på caféen, men du var der ikke, og jeg ville se om - "

     Midt i min talestrøm går det op for mig, at der er noget som ikke stemmer overens. Jeg ser længe på Harry igennem sprækken, inden jeg træder frem mod døren og lægger en hånd på dørkarmen. "Hvorfor gemmer du dig?" synker jeg stille.

     Harry ser længe på mig med et fortvivlet, trist blik, før han stille åbner døren op for mig.

     "Åh gud," udbryder jeg chokeret ved synet af hans blodige ansigt og slår hænderne op for munden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...