Psykisk syg eller blot misforstået?

I denne movella sættes der spørgsmål ved behandlingen af unge højintelligente, og hvor let det kan være at komme på afveje, når ingen lader til at se at man har et problem, og man selv er klog nok til at kunne snige sig uden om folks mistanke, i et ungdoms rebelsk forsøg på at vise, at man selv ved bedst. Den unge og kloge teenager Sari følges i denne movella, gennem få, dog intense dage i hendes liv.

3Likes
0Kommentarer
201Visninger
AA

1. Folkeskole - et levende helvede?

Sari sukker. Hvad laver jeg dog her? Fucking idioter, hvor svært kan 2. gradsligninger være? Og så er det endda dem som mobber mig… utroligt. Hun kigger afventende op på uret som hænger over tavlen, som er fyldt med beviset for 2.gradsligninger. Hun ser viserne ramme 14:10 og klokken ringer som tegn på at skoledagen er ovre. Hendes klassekammerater pakker hurtigt deres ting sammen og skynder sig hjem, men ikke Sari, hun gør alt så langsomt som muligt, i et stille håb om at hun så ikke behøver at støde ind i klassekammeraterne på vej hjem. Hun smider tasken på ryggen, og er snart på vej ud af hovedindgangen, men hun når ikke langt før to drenge fra hendes klasse anråber hende.

”Hvad så sinke! Skal du hjem til dine fantasivenner?” Råber den ene dreng, mens den anden dreng blot står og griner smørret. Idioter. ”Hvad, er du bange for at snakke for en gangs skyld?” Råber den anden dreng endnu højere. Sari bliver ved med at gå væk, men hun kan mærke tårerne som begynder at dukke op i hendes øjne. Jeg er bedre end det her! Tænk at jeg lader mig gå på af de to idioter. Hvor er jeg dog ynkelig. Hun sætter farten op, og er snart omkring hjørnet og derved ude af drengenes synsvinkel. Hun løber hjem, mens hun kan mærke tårerne trille ned af sine kinder.

Da hun kommer hjem løber hun blot direkte ind på sit værelse og smider sig grædende på sin seng.
Hvorfor passer jeg ikke bare ind? Hvad er det der er galt med mig! Jeg forstår det ikke, jeg har aldrig gjort nogen noget, jeg vil bare gerne være med. Og den åndssvage psykolog Annika, hun tror hun forstår det hele! Men ingen forstår mig! Hun snakker til mig som om jeg er et lille barn som intet forstår, men jeg forstår meget mere end hende. Hun virker jo snotdum. Tænk at hun vil sende mig til psykiater fordi hun har en mistanke om at jeg lider af dvs. sygdomme. Jeg er ikke psykisk syg! Jeg har bare været uheldig, hvad er det hun ikke fatter?! Jeg vil ikke til en psykiater, så bliver jeg stemplet med en masse lort, som vil forfølge mig for altid og ødelægge mine muligheder for at blive accepteret… Mere end de er i forvejen.

Det banker på døren, og Sari ser op fra sin pude. Hendes mors stemme lyder igennem døren ”Hej skattemus, så er jeg hjemme. Far kommer ikke hjem i dag, han bliver nød til at blive i Beijing endnu en dag pga. forhandlingerne omkring…” Sari falder kort ind i sine egne tanker. suk… ikke igen, man skulle tro han havde en ekstra familie. Hun lytter hurtigt efter sin mor igen, da hun hører der bliver stillet et spørgsmål ”… hvordan var skolen i dag?”. Sari sukker, og svarer dæmpet ”Fint mor, som altid. Må jeg tage over til Emil”. ”Dejligt at høre skat, og selvfølgelig, bare vær hjemme inden aftensmad” Svarer hendes mor blot tilbage, uden at ane uråd omkring Saris humør. Kan lige så godt lade være med at fortælle hende noget, hun har hovedet op i skyerne. Tror hun gør alt perfekt, at det blot er mig som overspiller alle følelser, eller er sindssyg. Hvad er det De ikke forstår! Der er intet galt med mig! Men det er da altid noget at jeg kan tage hjem til Emil. Hun sætter sig hurtigt op og tager en stor hættetrøje på, lidt ekstra eyeliner, og skynder sig dernæst ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...