Cheeting love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
Mød Bella Winters - det yngste medlem af familien Winters.
- Og det fører ikke så lidt med sig. Bella har nemlig tre storebrødre, som gør alt for at snage i hendes ting, irriterer hende, og gøre det som brødre nu gør. Bella og resten af familien Winters har lige slået sig ned i en villa, tæt på North way high school. Her har Bella sin første dag, og det er her historien begynder.
Bella, har nemlig lige slået op med sin kæreste, men er vist 'ok med det'. Hun er vant til at hendes brødre irriterer, og hun ved hvad man gør med sådan nogle drenge. Det får hun også brug for, for her på North Way, finder skolens bad boy - Justin - hende pludselig interresant. Ved Bella hvordan man tackler dét? Og hvad gør man lige, når man står med følelser overfor en dreng der har en kæreste, og tydeligvis er helt forgabt i én? Bella er imod alt der kaldes 'utro', så vil Justin nogensinde kunne få fat i hende, når Bellas nye, bedste veninde, er hans kæreste?
Og vil de kunne modstå hinanden?
¤Ikke kendt¤

35Likes
7Kommentarer
29357Visninger
AA

25. Really!?

"Do I really mean that less to them!?"

- Citat

 

Justins P.O.V.

Oplevelsen i forgårs havde ærligt været rystende. Jeg var virkelig bange for hende, hun havde det virkelig skidt!

Jeg var så bange da jeg pludselig så at hun løb, så jeg fulgte efter og fik hende endelig stoppet. Først følte jeg at jeg var dagens helt fordi jeg fik hende stoppet, men da hun så bad mig om at slippe hende og jeg lod være... det var ikke rart. Da jeg så endelig slippede og hun så brækkede sig, følte jeg mig som the røvhul of the day.

Men altså, det var jo fordi at jeg var bange for at hun ville løbe igen. Og hvis det ikke var fordi hun lige skulle kaste op, kunne hun godt have fundet på det - hun var virkelig langt ude at skide.

Men efter vi så tog hjem til mig, gik det hele meget bedre og nu har hun det helt godt igen.

Det var som om hun ikke gad at være ked af det mere, så nu smilede hun bare. Vi skulle i tivoli sammen i dag - bare os to. Og jeg glædede mig som en sindssyg!

 

Bellas P.O.V.

Humørsvingninger kunne man vidst godt kalde det, men jeg var ihvertfald glad! Jeg var glad fordi det føles som om jeg lige havde fået alle mine problemer løst på én gang!

Okay, lige på nær ét, er der faktisk ingen der er løst sådan helt, men jeg var glad ligegyldigt hvad! Det var som om jeg havde fået en forløsning for det hele!

Det begyndte efter det med marken, Justin og jeg. Efter jeg kom hjem fra Justin, stod mine forældre i  dørkarmen og så helt skuffede ud. Det var gået op for mig at jeg havde glemt at skrive hvor jeg var og hvorfor. Lige i det øjeblik havde jeg dog ikke tænkt mig at fortælle dem noget som helst. Nej, jeg havde tænkt mig at lyve overfor dem - som sædvanlig.

"Skat, prøv lige at komme med herover. Sæt dig ned," havde mor sagt - overraskende blidt.

Jeg var gået over til bordet og sat mig på en af de hvide Ikea stole som jeg egentlig hadede at sidde på.

"Mor, før I begynder vil jeg bare have at I skal vide at jeg siger undskyld og jeg er ke-"

"Du skal bare forklare os hvorfor du gjorde det," havde mor afbrudt mig og sat sig overfor mig i stolen. Ved siden af far, som sad i en anden stol. Jeg bed mig nervøst i læben. Jeg havde ikke haft nogen anelse om hvad de mente. Var det fordi jeg løb og den manglende sms?

"Far jeg.." Jeg havde afbrudt mig selv, da far havde taget sin iPhone frem og gået ind på billeder og vist mig et helt bestemt billede.

Det var et billede af mig i undertøj, som reklame. Og det var forfærdeligt! De kunne forbyde mig mit modeljob, de kunne!.. De kunne alt! Også selvom der kun var en måned til jeg endelig fyldte atten, så det ville måske ikke være så slemt, men det var altså ikke lige sådan jeg havde set på det i det øjeblik.

"Bella.. hvorfor fortalte du det ikke?" Jeg havde sunket en klump i halsen. Det var virkelig forfærdeligt!

"Jeg.. I ville jo ikke have det!" Havde jeg mere eller mindre fortvivlet svaret. Jeg frygtede svaret, jeg frygtede et vredesudbryd.

Men nej, svaret havde været og var, stadig overraskende.

"Skat, vi har intet imod det! Det var jo i starten vi sagde det! Så snart vi så hvor godt du gjorde det, og hvor gode dine chefer var, så er det fint."

Jeg var virkelig glad og kunne næsten ikke tro mine egne ører! Det var virkelig fantastisk og fuldstændig utroligt!

"Me-mener I det?" 

"Selvfølgelig - du må gøre hvad du vil. Vi er ikke sure - bare skuffede fordi du skulle have sagt det til os, inden vi selv fandt ud af det."

"Ja, undskyld! Jeg gør det virkelig næste gang, jeg er så ked af det!" Havde jeg udbrudt og jeg havde været lige ved at græde!

"Det er iorden skat, det er iorden."

Det var jo helt utroligt! Mine forældre havde lige givet mig lov til at gøre det!? Jg jeg som havde gået og troet at de ville blive så sure, bare jeg spurgte. 

Det var virkelig fantastisk!

 

Altså en ting er at lyve overfor alle mulige mennesker, men at lyve overfor sine forældre er det værste af det værste! Jeg havde også overvejet at fortælle at Justin var min chauffør, men det var ikke sikkert at de ville blive med at tage det hele så pænt, hvis jeg kom alt for godt i gang med mit indviklede og screwed up liv. Så det ville blive en anden gang.

Jeg havde også taget en stor beslutning! Jeg ville fortælle Selena om alt det her! Ikke i morgen, da jeg var bange for at hun ville blive så sur så hele min dimissions dag som jeg havde set op til med længsel hele mit liv, ville blive ødelagt. Nej, jeg ville gøre det to dage efter hvor vi skulle være sammen - af den samme grund.

En anden grund til mit overraskende humørskift, var det syvtal jeg havde scoret i min eksamen. Jeg var godt tilfreds!

 

Selenas P.O.V.

¤ 4 timer efter ¤

Åh gud, åh gud, åh gud! Det var bare ikke godt! Intet var godt! Min kappe til dimission, var fuldstændig krøllet og jeg kunne ikke nå at stryge den til imorgen, hvor der var dimission!

Åh, og Justin havde ikke tænkt sig at hjælpe mig, for han skulle i tivoli med Ryan og Chaz for at fejre at der var dimission og at de bestod alle deres eksamener.

Og jeg! Jeg var ikke med, ikke inviteret, Bella svarede ikke på mine beskeder og Justin havde været så forvirrende her på det seneste! Han havde ikke gidet at kysse mig, ikke kramme, ikke villet være sammen!

Jeg mener, jeg prøvede på at fortælle mig selv at det var okay og at han bare havde brug for en pause, men så igen! Hvorfor havde han brug for en pause!? Havde han fået nok af mig? Var jeg ikke god nok mere!?

Okay, jeg ville tage hen til Bella! Jeg havde virkelig brug for én til at trøste! Jeg greb ud efter min mobil, stak den i lommen og gik med hastige skridt ud af hoveddøren og hen mod Bellas hus som heldigvis ikke var så langt væk. Jeg havde brug for hende nu.

Jeg nåede hen til hendes hus, stormede ind, uden som så meget at tænke på hendes forældre, og gik op af trappen og op til hendes værelse. Hendes dør var lukket og jeg skyndte mig hen til den, nåede dørhåndtaget, lukkede øjnene og flåede den op.

"Bella!... Justin er så underlig og jeg tror at!.."

Jeg stoppede midt i min sætning, da jeg åbnede øjnene og kiggede ud i et tomt værelse. Bella var her ikke. Min mobil vibrerede i lommen. Jeg havde fået en snap.. fra Justin! Jeg skyndte mig at åbne dem, men det var bare et billede af tivoli. Han havde også lagt det på My Story.

Jeg lukkede telefonen og lukkede langsomt øjnene, da de begyndte at prikke. Der gled dog tårer ud alligevel og til sidst græd jeg bare, mens jeg gled ned langs væggen og trak knæene op til brystkassen.

 

Jeg ved ikke hvor lang tid jeg bare sad der. På min bedste venindes værelse, som ikke engang var hjemme. Altså, hvor kunne hun være? Hun svarede jo ikke?

Døren til værelset ved siden af mig gik op, og jeg forsøgte straks at tørre mine øjne, men det hjalp ikke, da de foregående tårer bare blev erstattet med nye. Jeg var så ked af det, af en grund jeg ikke engang selv kendte, helt præcist.

Bellas mor dukkede op i dørkarmen og gav straks et lille gisp fra sig.

Jeg forstod hende godt. Hvad ville jeg selv gøre hvis min datters bedste veninde sad og græd på min datters mørkbelagte værelse når hun slet ikke var hjemme og bare var stormet op?

Ærligt ville jeg nok gøre som hende. Hun sagde nogle få beroligende ord, men da jeg bare blev ved med at græde og ikke sagde noget, endte hun med at ae mig to gange op og ned af ryggen og gik så ned for at hente noget the.

Jeg rejste mig stille op, tørrede mine øjne og bad mig selv om at stramme ballerne og tage mig sammen! Altså, hvorfor var det egentlig jeg græd!? Det hele var bare så indviklet for tiden og dimissionen i morgen var et stort  skridt for mig.

Det var ikke fair for Bella at jeg ikke forstod at hun bare ikke lige kunne tage telefonen lige nu. Det var ikke fair for Justin at jeg troede alt muligt om ham, bare fordi han ikke gad at kysse mig et par gange eller to. Og det var ihvertfald slet ikke fair for Bellas mor, som skulle trækkes med mig som var besværlig og utaknemmelig! Nej, nu skulle jeg fandme til at tage mig sammen!

Jeg fandt min mobil frem igen og gik ind på snapchat fordi jeg havde fået så mange snaps at min mobil ville gå fuldstændig i spas hvis jeg ikke så dem nu.

Den kom langsomt ind på min startside, hvilket jeg smilede lidt over, da det var sådan jeg mødte Bella første gang. Da jeg ikke kunne få sendt en sms til Justin og hun så kom til at tage den med ind på kontoret. Men hun fik den da sendt! Mindet gav mig et smil på læben og et lille grin fandt vej ud af min mund. 

Jeg åbnede mine snaps én efter én og jeg kunne ligeså stille mærke smilet falme.

Kender du det hvor alle sender snaps til én hvor man er og hvor sjovt de har det og man er ikke med? Det var sådan det var. Der var så mange der sendte billeder fra alle mulige steder, inklusiv Justin. Man kan ikke undgå følelsen af at de alle gør det for at ramme lige præcis en selv. Det var præcis sådan det var.

Jeg åbnede de sidste snaps med et suk. Jeg gad ikke engnag se dem alle, så jeg trykkede bare så den spolede lige hen over dem. Den sidste var fra Ryan.

Jeg kunne næsten ikke nå at se den, da jeg jo bare spolede hen over den med tommelfingeren, men jeg er næsten sikker på at jeg så to sæt fødder lænet op af et slags bord. Det lignede Chaz sofabord? Og Ryans røde supras...

Jeg skyndte mig at sende en snap til ham:

 

Er det godt i tivoli? <3

 

Det var et ligeud spørgsmål og så virkede det heller ikke som om jeg var interesseret som jeg i virkeligheden var.

Og nej, Ryan og jeg havde ikke noget sammen! Gode venner må godt sende hjerter og utroskab er klamt, så nej!

Et par minutter efter kom der en snap og da jeg så den fra Ryan skyndte jeg mig at åbne den og et meget flot selfie kom frem på skærmen af Ryan og Chaz:

 

Tivoli? Vi sidder herhjemme og æder chips, dig? <3

 

Hvad!? De skulle da være sammen med Justin!? Justin sagde da at Ryan og Chaz skulle med!? Men.. Justin havde jo sendt billeder af tivoli!?

Jeg undlod at svare Ryan og rejste mig frustreret op fra min siddende stilling op af væggen.

Jeg måtte have noget at aflede tankerne med! Jeg rejste mig op og begyndte at gå lidt rundt inde i værelset. Da det ikke rigtig hjalp, gik jeg over til hendes reol og begyndte at pille lidt i hendes ting. Bella havde sagt at jeg altid gerne bare måtte kigge i hendes ting. Det var godt nok ikke lige for nylig hun havde sagt det, men når Bella én gang havde sagt noget, så mente hun det.

Jeg åbnede en firkantet æske hvor der lå nogle gamle tegninger i. Jeg gik lidt videre og så på nogle af hendes mange souvenirs fra U.S.A og Canada, Ungarn.. alle hendes rejser. Jeg kiggede i en anden æske. Den var hjerteformet. Jeg åbnede låget og så at der lå en masse stykker papir. Det så ud som om at de var blevet revet af et kladdehæfte eller en notesblok.

Jeg rynkede øjenbrynene og kiggede nysgerrigt videre i æsken.

Jeg rodede lidt rundt i den forholdsvis lille æske, som jeg næsten ikke kunne få hele min hånd ned i. Men der var alligevel utrolig mange sedler.

Jeg tog en seddel op og vendte den om. Det var en lap papir og der stod noget på den ene side. Jeg læste:

 

"Hvad skal du idag Babe?"

- J

Jeg nærstuderede den kludrede, men alligevel pæne nok håndskrift.

Hvorfor havde Bella ikke fortalt mig noget om disse beskeder!? Hvorfor havde hun ikke sagt at der var en dreng der flirtede med hende!? Var vi ikke bedste veninder?

Jeg tog en ny seddel op:

 

Jeg har lyst til at kysse dig :*

- Jus

 

En ny:

 

"Hvad skal vi lave i dag, smukke?"

- Jusser

 

På en anden:

 

"Har vi stadig en aftale i dag, babe?"

- Jus

 

Men specielt én bed jeg mærke i. Mit navn var nævnt og der var ikke flere på skolen der hed Selena. Utroligt nok:

 

"Husk at være ved parken kl. 19.00 - der er Selena til sang."

- J

 

Vandet i mine øjne begyndte langsomt at vælte ud over mine kinder, men jeg tørrede dem ikke væk. Det lød som en mindre plan, der gik ud på at komme uden om mig og ærligtalt gjorde det mig fucking ked af det.

Mine fingre fandt vej om et spinkelt stykke træ, overtrukket af maling som var en stolpe i hendes reol. Jeg holdt fast om den, som havde jeg brug for støtte, da jeg fortsatte med at læse de andre sedler, mens jeg langsomt mærkede mit hjerte knække og derefter smuldre.

Jo længere jeg kom, begyndte et mønster at spille sig for mit indre blik. Brikkerne begyndte ligeså stille at passe sammen og danne et puslespil, som jeg egentlig ikke vidste om jeg overhovedet havde lyst til at se.

Tårene rendte ned af mine kinder, som små flodbølger. Som om hver tsunami i verden blev skyllet ned af mine kinder. Det var en stille gråd, for jeg var voldsomt ked af det. Trist. Jeg følte en enorm knude i maven og jeg havde svært ved at slappe af. Teksterne på sedlerne gjorde mig ked af det, så jeg ikke havde lyst til at læse mere, da det bare blev mere og mere hedt. Men jeg fortsatte alligevel med at lade mit blik glide henover de korte små ord, som sammen dannede små sætninger, med stort indhold.

Det var allesammen små, hede beskeder, sendt i en time over mange forskellige dage og lektioner.

Små, hede beskeder som alle handlede om drengens lyster til Bella og aftaler jeg selv, ikke måtte vide noget om.

Det handlede tit om hvordan jeg selv ikke måtte blandes ind i Bella og drengens aftaler og de gjorde alt for at planlægge hvor de skulle mødes og hvornår, afhængig af hvor jeg var på det tidspunkt. Allesammen underskrevet af enten 'J' eller 'Jus' og andre opfindsomme kælenavne i den dur.

Og der var kun én dreng der kaldte sig selv sådan noget. Kun én der kaldte piger babe og kun én der kunne flirte hedt over papir.

Og dén ene person var den person der aldrig nogensinde kaldte mig de ting. Der aldrig kaldte mig 'babe'. Den person der aldrig mere havde lyst til at kysse mig. Mig, den eneste retmæssige person til alle de ting. Det var mig personen skulle sige de ting til!

Men istedet var det Bella - og det over længere tid!

Mønsteret passede perfekt sammen og det var som at få en åbenbaring, da det endelig gik op for mig hvad fanden det var de havde haft gang i! Bella.. min bedste veninde! Hende som var imod utroskab og som ikke engang kunne klare hvis man nævnte ordet 'sex' i starten.

Men hun havde ændret sig. Jeg havde godt lagt mærke til hendes voldsomme humørskift og hvordan hun trak sig ind i sig selv og gik væk, hvis Justin og jeg holdt i hånden eller kyssede.

Her i den seneste tid havde hun dog været så glad og drømmende... Justin havde været så fraværende og han ville aldrig kysse mig... Det hele passede sammen, hvilket var det der fik mit hjerte til at banke hurtigere og hurtigere. Tårene sad i mine øjne og jeg var ude af stand til at føle noget, fordi jeg ikke kunne få det til at hænge sammen, at min bedste veninde og MIN kæreste havde været - og var - sammen bag min ryg!

Pludselig følte jeg en voldsom vrede boble op i min krop og jeg havde lyst til at slå ud efter noget! Jeg ville ikke tro det!...  Hvordan kunne de gøre det!? Betød jeg virkelig lidt for dem!? Det hele gav mening! Deres mærkelige opførsel og deres pludseligt kærlige forhold til hinanden, lige efter de havde hadet hinanden som persten! Den måde de kiggede på hinanden på, deres øjenkontakter, dengang på stranden!... Det var alt sammen en del af deres spil og deres kærlighed og jeg kunne nærmest forestille mig hvor mange ting de havde lavet sammen  bag min ryg!

Vreden boblede indeni og raseriet stod mig næsten ud af munden, jeg var så gal! Hvordan fuck synes de lige at de kunne tillade sig sådan noget! At være mig utro!? Og så lige dem!

Døren gik pludselig op og ind kom Bellas mor med to kopper the.

Jeg knyttede mine næver og vendte mig langsomt om mod hende, så behersket som jeg kunne blive lige nu og stillede hende det afgørende spørgsmål:

"Hvor er Bella henne i dag?"

Så venligt som jeg overhovedet kunne få min stemme til at blive. Bellas mor så forvirret ud, vidste hun det? Nej.. Bella var ikke typen der fortalte ting til hendes forældre. Eller var det også en løgn?

"Øhm.. hun er sammen med en der hedder Justin? Kender du ham?"

OM jeg gjorde!

Hun svarede halv forvirret - og det forstod jeg ærligtalt godt. Men lige i det øjeblik havde jeg bare overskud til at have ondt af andre end mig selv.

Så jeg endte med at storme ud af værelset, skubbe hende til siden, for endnu engang at lade mit blik passere rundt i værelset. Mit blik faldt på en lille hvid pakke der lå på hendes natbog. Når der var helt mørkt i værelset, som der var her, lyste den op, selvom hun tydeligvis havde prøvet at gemme den.

Jeg kunne lige ane den samme sjuskede håndskrift på pakken hvor det sidste bevis på hele denne tragiske affære, blottede sig.

Der stod Justin xo på kondomet. Og ja, det var et brugt et, som var blevet lagt ind i pakken igen. En typisk hilsen fra Justin.

At se det fik mig til at se de to have sex for mit indre blik... hvilket hurtigt fik mig til at sparke til døren i raseri og løbe ud på gangen og ned af trappen. Tårene løb ned af mine kinder i uendleige strømme, som jeg vidste de ville gøre resten af aftenen, når jeg engang kom hjem i min seng og ville græde mig selv i søvn! Og alt sammen på grund af den lille møgluder!

Jeg lod min hånd ramme væggen flere gange og sparkede af fuld kraft til deres åndsvage trappe! Lige nu kunne de rende mig!

 

__________________________________________________________________

Hello lovely people <3

Så blev jeg endelig færdig med dette kapitel, som også er andet sidste kapitel.

Jeg begynder selvfølgelig allerede nu at skrive på det, dejlingser <3

Derudover er mit cover til to'eren FÆRDIGT så nu vil jeg afsløre navnet!

Trommelhvirvel tak!.. ( Du laver bare én selv ik? )

 

"ACTORS INTEREST!!!"

 

Den er ude efter det næste ( og sidste ) kapitel. Jeg glæder mig rigtig meget til at skrive på den og tror at I får en masse overraskelser!

 

Knus, dejlige dejlingser!

( Husk at hvis I keder jer, så må I meget gerne like og fave osv ik?"

Hav det hygsomt!

 

~ AnnabananaHoran <3

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...