Cheeting love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
Mød Bella Winters - det yngste medlem af familien Winters.
- Og det fører ikke så lidt med sig. Bella har nemlig tre storebrødre, som gør alt for at snage i hendes ting, irriterer hende, og gøre det som brødre nu gør. Bella og resten af familien Winters har lige slået sig ned i en villa, tæt på North way high school. Her har Bella sin første dag, og det er her historien begynder.
Bella, har nemlig lige slået op med sin kæreste, men er vist 'ok med det'. Hun er vant til at hendes brødre irriterer, og hun ved hvad man gør med sådan nogle drenge. Det får hun også brug for, for her på North Way, finder skolens bad boy - Justin - hende pludselig interresant. Ved Bella hvordan man tackler dét? Og hvad gør man lige, når man står med følelser overfor en dreng der har en kæreste, og tydeligvis er helt forgabt i én? Bella er imod alt der kaldes 'utro', så vil Justin nogensinde kunne få fat i hende, når Bellas nye, bedste veninde, er hans kæreste?
Og vil de kunne modstå hinanden?
¤Ikke kendt¤

35Likes
7Kommentarer
29312Visninger
AA

7. On the way!...

In love with the rear-view mirror.

Justins P.O.V.

 

Selena var så småt ved at være færdig, for jeg kunne høre at hun stod og skramlede på badeværelset.

"Er du snart klar, babe?" spurgte jeg, nok lidt vad i det, for min tålmodighed, var så godt som brugt op.

Hun fornemmede det vist, for hun vrissede bare et 'jaja' og så var det, det svar jeg fik.

"Skat, ikke for at stresse dig, men klokken er 10 minutter i tolv. Vi skulle jo nødig have at hun tror hun er blevet brændt af.."

Det sidste tilføjede jeg hurtigt, da Selena bare stak hovedet ud, med lynende øjne ved lyden af første del. Ja, at skynde på hende, var ikke ligefrem hendes favoritting.

"Ja ja, jeg kommer også nu. Jeg mener, jeg skal jo helst blive så lækker som muligt, til dig ikke?" svarede hun og et drilsk smil, poppede frem på hendes læber, inden hun fjernede sit hoved fra døråbningen, så jeg ikke kunne se hende mere. Jeg smilede egentlig bare hurtigt til hende, men så snart hun var væk, lænede jeg mig straks træt op af døren. Den pige kunne altså være belastende nogengange. Det humør dér... 

Da min pige, så endelig kom ud, rejste jeg mig hurtigt op, så jeg stod ordentligt, og smilede til hende. Hun så ganske vist godt ud, men ikke så godt så jeg kunne forstå hendes tidsforbrug.

Da vi gik ud mod døren, og ud mod bilen, forsøgte jeg at tage hendes hånd, men hun mente at vi har meget travlt. Jeg forstod ikke hvordan det kunne sænke vores fart at holde i hånd.

 

Bellas P.O.V.

 

Hvor blev de af?

Nu havde jeg stået sådan her, udenfor i sådan... 10 minutter og jeg havde slet ikke hørt andet fra dem, end da Selena skrev at de var på vej. Hmpf... jaer. Det var så for et kvarter siden.

Nå, men jeg havde ihvertfald haft lidt ekstra tid til at gøre mit outfit helt perfekt.

Jeg havde et par normale denim shorts på, en hvid top med lidt mønster oppe foran og mine solbriller og et armbånd. Jeg havde min ferskenfarvede bikini indenunder det. Og så selvfølgelig mine brune, flade, sandaler.

Jeg var godt tilfreds.

 

Hendes outfit:

 

 


Jeg blev og ventede i yderligere fem minutter, men til sidst, gad jeg altså ikke mere. Det var en varm dag, og hvis de absolut skulle droppe mig og vores aftale, så ville jeg da hellere end gerne, bytte den ud med et glas koldt juice, og bruge min lørdag i haven, istedet for.

Jeg vendte hurtigt om på hælen, og gik op til døren, men lige som jeg tog i håndtaget lød der et højt DYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYT bag mig, og jeg frøs straks.

Jeg stod helt stille, med knyttede næver ned langs siden og lukkede øjne. Jeg stod sådan i cirka tre sekunder, inden jeg langsomt vendte mig om, hvor jeg med det samme så en sort Mercedes og Justin som sad ved rattet.

Jeg gik stille hen til bilen, hvor Justin af en eller anden grund sad og pegede mig hen til. Sig mig, trode knægten ikke, at jeg selv kunne finde hen til en bildør?

Jamen, proved sagde jeg bare.

Jeg åbnede døren og stak hovedet ind, og kiggede rundt. Fedt, jeg skulle så sidde på bagsædet alene. Bedst som jeg havde håbet at Selena havde sat sig herom, but no.

Så jeg endte med, bare at sætte mig ind, og lige da jeg havde lukket døren, bakkede Justin ud, med en så høj fart at jeg nær var væltet. Jeg havde jo ikke nået at få sele på!?

"Heeeej! Undskyld vi kommer så sent, mus, men vi blev lige lidt forsinket..-" hvinede Selena tøset, og jeg grinede bare lidt af hende, uden egentlig at mene det, og kiggede på Justin, som kiggede på mig, i bakspejlet.

Han tog to fingre op til hovedet og svingede dem lidt ud, som hvis han skulle give hunør.

Jamen, salute altså.

Jeg sendte ham bare et mærkeligt blik og løftede lidt min hånd som hilsen. Ikke på vilkår om jeg ville gå længere end det.

"Hehee, det er da... helt iorden..." svarede jeg endelig, helt forgabt i Justins øjne, som stirrede ind i mine i bakspejlet, så man skulle tro at han slet ikke så ud på vejen.

Alt imens Selena bare snakkede og snakkede om alt det vi skulle når vi nåde ned til stranden. Men min verden stod stille. Justin der helt glemte at kigge på vejen, han kiggede bare på mig. Hans øjne gled op og ned af mit ansigt, som om han først rigtig studerede det nu. Jeg svømmede bare helt væk i hans dejlige hasselnødfarvede dådyr øjne. De skinnede mig ind i øjnene, så jeg blev helt blind og jeg lagde slet ikke mærke til hvad det var jeg lavede. Selenas kvidren svandt ligeså stille væk fra mine ører og jeg hørte ikke længere efter hvad hun sagde. Det  eneste der betød noget, var Justins øjne der så ind i mine. Hans dejlige øjne...

HVAD VAR DET JEG LAVEDE!? Jeg rystede bestemt på hovedet, som for at åbne mine øjne. Jeg bestemte mig for at kigge ud af vinduet, men da jeg et minuts tid efter, vovede at kigge op i bakspejlet igen, opdagede jeg til min overraskelse, at han også stadig så på mig.

 

Justins P.O.V.

 

Jeg smilede hurtigt til Selena, som vidst nok lige havde sagt et eller andet sødt til mig, og førte  derefter igen, mine øjne op til bakspejlet.

Jeg kunne bare ikke lade være. Hendes dejlige øjne var til at svømme væk i, men siden hun brød øjenkontakten, havde jeg bare stirret på hende i bakspejlet. Det lød ret stalker agtigt, men for at det ikke skulle være løgn, så var jeg bare helt tryllebundet. Jeg håbede virkelig inderligt at hun ikke så det.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...