30 dage af mit liv

Coraline har en barsk og voldsom fortid, hendes forældre var alkoholiker og misbruger. I en meget ung alder begyndte hun også selv på misbrug. Hun er også blevet mobbet i skolen. I dag er hun så 16 og har det stadig af h-til, en dag bliver hun kidnappet af en flok voldtægts mænd. Slipper hun væk? For hun et notmalt liv igen? Og hvem er Katarina? Find ud af det ved at følge med i '30 dage af mit liv'.



I må meget gerne skriver jeres mening om historien i kommentar under vejs.

3Likes
0Kommentarer
705Visninger
AA

2. kapitel 2

Første dag har i fået at vide hvad der skete, anden dag prøvede jeg utallige gange at slippe væk men jeg fik bare slag og blev brugt endnu mere og de gjorde det også voldsommer og mere smerte fuldt, men jeg gav ikke op, Børge var faktisk ok. mod mig han brugte mig kun sjældent og når han gjorde, var det meget blidere end når Karl gjorde det. De er så smerte fuldt at tænke på de oplevelser jeg har haft, at jeg ikke kan skrive det. Den uge gik faktisk kun med, modvilligt sex, cutting, tage stoffer, drikke mig stang stiv og blive brugt som legetøj, så fedt liv. Men dagen efter den aften jeg havde hørt Karl og Børge snakke om at flytte, slap jeg væk.

Jeg lå i sengen og skulle til at sove, jeg fik ikke besøg om fredagen, det var lige som min fridag, tak gud for at jeg har en fridag, fandt jeg nogle meget rådne bjælker som sad for et vindue, jeg prøvede så lyd løst som muligt at ødelægge dem, det fik jeg så også gjort, men det blev ikke helt så lyd løst, jeg var på vej ud af vinduet, da jeg hørte skridt og en højt råbende stemme, "hvad laver den tøs" han åbnede døren lige som jeg sprang ud af vinduet, og så spurtede jeg bare af sted, jeg vidste ikke hvor jeg løb hen jeg løb bare. Jeg kom til en park og satte mig på en bænk, for at få vejret. Lige som jeg havde fået vejret hørte jeg en sige "hej, hvem er du" først kiggede jeg lidt på hende hun var høj og tynd hun var mørk håret og havde briller jeg tror ikke helt det var rigtige briller men okay det ser sku lidt sejt ud, hun virkede som et godt menneske og som et menneske som var sød og rar jeg tænkte lidt over om jeg skulle sige noget eller ej men lige pludselig røg det bare ud af mig. "jeg hedder Coraline"  hun kiggede meget på mig, og det forstod jeg og så godt, jeg havde en sort strop bluse på der gik til lidt over navlen og så kom der sådan noget tyndt stof det gik ned til bukse kanten, bukserne var lav taljede og meget stramme og mit hår var sat virkelig sjovt op og så var det sort med røde striber, jeg lignede en punker, efter hun havde nær studeret mig med hendes øjne sagde hun "hvad laver du her" jeg var desperat for at komme væk, så jeg tog fadt i hendes skuldre og sagde "hjælp mig, der er 5 mænd der jagter mig, få mig væk, please" hun så helt forvirret ud men sagde så "okay kom jeg bor ikke så langt væk."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...