Superponyen Holly

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2013
  • Opdateret: 8 dec. 2013
  • Status: Færdig
*En historie jeg skrev i 4. klasse* Den handler om en pony som hedder Holly. Holly ville gerne hjælpe de andre ponyer når de har brug for hjælp, og hun ville gerne være noget specielt

1Likes
2Kommentarer
660Visninger
AA

5. Kapitel 5

Da hun var ude af stalden, skyllede hun taget så ilden ikke ville gå videre, og galoperede hen til piletræet, hvor ilden nu havde fået rigtig godt fat. Holly kiggede sig om efter der hvor ilden var værst. Omkring et hjørne var et stort egetræ der brændte voldsomt, op i det øverste. Hun skyndte sig at rette strålen mod egetræet, og det slukkedes. Hun vendte sig mod en bakke, der brændte stort. Der var et lille føl der lå ned, og ikke kunne komme ude fra rækkevidde af flammerne.

 

Strålen skyllede over den brændte bakke, som blev sort af aske. Det lille føl kunne stadig ikke rejse sig, og Holly skyndte at skylde resten af ilden væk. Men nu var alt sort og rygende. Det så meget mærkeligt ud, i forhold til de forrige frodige marker. Ville det måske komme tilbage hvids hun lod vandet glide over markerne en ekstra gang? Hun forsøgte, men det hjalp ikke.

Så Holly forsøgte sig med noget andet. Hun tog et af udholdenheds æblerne op af den lille dåse, og spiste det. Holly forsøgte at få så meget saft, ud af æblet som muligt. Alt den saft hun havde opsamlet på tungen, slikkede hun op af den runde ring.

 

,,Hvis det æble kan helbrede sår, kan de måske også få græs til at vokse,” Mumlede Holly for sig selv. Holly sprøjtede igen og som tænkt begyndte græsset at spire. Men meget hurtigere end normalt. Holly gik hen til det lille føl. Det fik et af æblerne, og dens sår begyndte nu at vokse sammen. Det lille føl var snart oppe og løbe igen. Holly var nu et hit, og alle kom for at få hendes hestesko, på papir med blæk. Så nu var Holly der altid til at rede hestene hvis der skulle ske noget. Tusind tak, Diamant!! Jeg er nu blevet til noget ordentligt!! Sagde hun for sig selv. Hun kiggede op på himlen og mente ordene hun lige havde sagt for sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...