Succes - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2013
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Igang
Maria flytter til England som 13-årig, da hendes mor dør.
Her får hun en bedste veninde, som melder hende til X-factor, da de er 16.
Maria kommer videre fra audition, men desværre ikke som solist under bootcampen.
Dommerne laver et lille eksperiment som går ud på, at de vil lave et boyband med en pige i.
One Direction.
2 år efter kommer hun ud for en faretruende ulykke. Vil den ændre hendes liv for altid, eller vil hun komme godt i gennem den?

40Likes
52Kommentarer
7239Visninger
AA

30. Kapitel 30.

Jeg lagde nakken tilbage og grinede af Ashton's joke. Min fødselsdagsfest var ved at slutte, og folk skulle snart hjem. Heldigt, for jeg var ved at dø efter noget søvn. Eller.. Altså først skulle jordbær-kondomerne jo lige bruges, og så kunne vi sove bagefter. Gæsterne begyndte at gå, og jeg krammede dem alle sammen og sagde farvel. Harry, Leigh-Anne, min far og mine to søstre gik ned til min far's bil, for at sige ordentligt farvel. De ville ikke give slip på mig, og jeg lovede at ringe til Leigh-Anne i morgen. De satte sig ind i bilen, og min far stak nøglen i og drejede den rundt. Men bilen ville ikke starte. Den lavede en udbrændt lyd, og han prøvede igen og igen. Harry åbnede bilen foran, for at se, hvad der var sket. De kunne ikke finde ud af det, så jeg ringede til en bilmekaniker imens. Han sagde, at de ville komme og hente bilen, og så ville den være klar om tre dage.

"3 days?!", råbte jeg næsten. Jeg gned i min pande og kørte min hånd ned ad mit ansigt. Harry kiggede på mig som et stort spørgsmålstegn. Jeg ringede af og forklarede sagen til de andre. Min far så opgivende på bilen, så jeg trak Harry til side. "Harry, they need to stay at our place whilst waiting for the car to get fixed.", sagde jeg til ham. Han sukkede dybt, for det irriterede ham sikkert, men sagde så: "Yes, of course.. But what about those strawberry condoms?", spurgte han med et skævt smil. Jeg smilede og sagde: "Umm, seems like we have to wait three days, Einstein?" Han himlede kærligt øjne, men lyste pludselig op og sagde: "But what about if we used ducktape, so that you wouldn't scream that mu-" "Oh my God, Harry!", sagde jeg forfærdet og daskede ham på skulderen. Han var virkelig den eneste person jeg kendte, der havde frækkere tanker end mig selv. Lige på nær mine 4 bedste veninder fra Danmark. Kæft, hvor jeg savnede dem en gang i mellem.. Vores forhold havde været sådan lidt.. Akavet.. til sidst, fordi de selvfølgelig ikke vidste hvordan de skulle reagere på min mors død..

 

Harry tog mig smilende rundt om min talje, og så gik vi hen til bilen og sagde til de andre, at de blev nødt til at blive i de næste 3 dage. Leigh-Anne og mine søstre jublede. (Min yngste søster på snart 14 havde et crush på Harry, så det kunne jeg godt forstå, haha!)

Min far ventede på at bilmekanikeren kom og hentede bilen, mens Harry tog mine søstre med op i lejligheden, så Leigh-Anne og jeg kunne gå ned og købe ind..

Vi manglede jo i den grad mad.. Ekstra tandbørster havde vi i massevis, for drengene overnattede altid hos os, så det behøvede vi i hvert fald ikke at tænke på. Vi ville alle sammen tage ud at shoppe noget tøj til min far, mine søstre og Leigh-Anne - Harry og jeg betalte. Man ville overhovedet ikke kunne se det på vores pengepung, for vi var faktisk næsten - NÆSTEN! - milliardære! 

Leigh-Anne og jeg gik arm i arm ned i den lokale Walmart og købte en hel masse mad. Hvor var det skønt at være sammen med hende igen, for hvor havde jeg dog savnet hende! 

"How about a toothbrush with your face on or a pencil? Or maybe a doll?", sagde Leigh-Anne i en affekteret britisk stemme, mens hun stod i merchandise afdelingen. Jeg rystede på hovedet og grinede for mig selv. Det var mig ret uvant at der var merchandise - fucking merchandise - med mit ansigt på!

Med poser fyldt med madvarer, gik vi hjemad. Indtil vi mødte en omkring 15-årig pige, der kom hen og spurgte om hun måtte få taget et billede med os. Selvfølgelig. Leigh-Anne's øjne strålede, for det havde hun vist aldrig prøvet før. Vi stillede op til billede, og så tog hun et selfie med os. Jeg lod mærke til hendes bedrøvede øjne og spurgte: "Are you okay, honey? And why are you out in the dangerous streets of London at this time?" Klokken var trods alt omkring 22:30, for min fødselsdagsfest havde varet længe. Og i en farlig by som London, var det fuldstændig unormalt, at en så ung pige rendte rundt alene. Tårerne begyndte at løbe ned ad hendes kinder, og mens hun prøvede at få styr på stemmen, sagde hun: "It's just.. My dad.. He's been drinking again, and I'm afraid to go home. I don't know what to do, Maria." Og så brød hun grædende sammen. Hun havde heller ikke ret meget tøj på, det så ud som om hun bare havde taget sin sko i hånden og løbet. Jeg kiggede bekymret på Leigh-Anne, som rynkede øjenbrynene og aede hende på ryggen. "If you want to, you can stay at me and Harry's appartment. Only if you want to, of course. You can sleep at our house and eat and chill and stuff. Of course we'll help you, and we'll find out what we should do tomorrow, ok? But it's me, Harry, Leigh-Anne, my dad and my sisters, so there's alot of people in the house right now.", sagde jeg mens jeg krammede hende. Normalt ville man tænke, er hun sindssyg? Man inviterer sgu da ikke bare en fremmed med hjem? Men hun var ikke fremmed. Hun var en fan, hvilket i mine øjne betød familie. Harry ville sikkert synes jeg var skør, og min far ville garanteret holde et fordrag om, at man altså ikke bare kan invitere folk med hjem, som det passer en. Men selvfølgelig kunne jeg det. "No, I can't. That's too much to ask for.", svarede hun, mens hun nu for alvor begyndte at græde. "We can't let just stay outside, you could get raped or murdered or something!", fortsatte Leigh-Anne. Hun begyndte at bløde lidt op, så jeg smilede til hende og krammede hende, mens jeg aede hende på ryggen. Jeg vidste hvordan hun havde det. Altså min far havde godt nok aldrig drukket, men det havde min stedfar. Jeg kendte følelsen af ikke at have noget sted at være. At løbe hjemmefra, fordi det hele blev for meget derhjemme. At føle sig ensom. "Thank you so, so much, Maria and Leigh-Anne. That's so..-" Hun kunne ikke fortsætte sin sætning, for nu hulkede hun. Vi tog hende under armen og så gik vi hjemad. Det var kun ca. 10 minutters gågang, så det var ikke så galt.

Hun hed Janie og var - som jeg gættede - 15 år gammel. Hun havde været Directioner siden X-factor begyndte, og havde stemt på os gennem hvert liveshow. Hun syntes at Harry og jeg var helt vildt nuttede sammen, og hun sagde, at hun nu var helt vildt nervøs for at møde ham. 

"You shouldn't be, Janie. He's really down to earth, really grounded. He's just a normal boy, but I DO agree, he is very hot!", og så grinede de begge to. "Oh, and by the way, happy birthday, Maria!", sagde hun. Jeg takked hende stort, og bad hende og Leigh-Anne om at gå i forvejen, mens jeg ringede til Harry, så de ikke kunne høre hvad vi snakkede om.

"Hi babe!", svarede han, da jeg ringede.

"Hi love, umm.. You see.. We went shopping at Walmart as we promised of course, but then.. um.. Okay, we met this girl or fan, because she wanted a picture and I could see she looked quite sad, so I asked her what's wrong and basically she's a 15-year old, who's alone in the streets of London at 22:30, because she's afraid of being home, because her dad's been drinking again."

"Oh, I'm so sorry about that! What are we going to do?", spurgte han bekymret.

"Please don't freak out, but Leigh-Anne and I are carrying her home.. We promised she could stay until tomorrow, and then we'll figure out what we will do.", sagde jeg. Der var stille et øjeblik, og jeg kunne høre han tænkte.

"Maria, you can't just bring people to our house."

"Okay, so should I leave her alone here outside, so she could get raped or murdered? Please Harry..", spurgte jeg.

"Okay.. Do we have food enough?", spurgte han.

"Sure, we have plenty, and we're home in 2 minutes!", svarede jeg.

"Okay, love you, Jørgensen."

"Love you too, Styles."

 

Jeg løb op ved siden ad Leigh-Anne og Janie, og blinkede til dem, som for at signalere, at vi havde fået lov af Harry. Vi gik op ad trapperne, og låste os ind ad døren. Harry's flabede fjæs mødte os i døråbningen og gav mig et kæmpe kys. Han tog de tunge poser fra Leigh-Anne og satte dem hurtigt i gangen, mens han omfavnede Janie, som lignede en der skulle til at besvime. Jeps, den virkning havde han på alle fansene.. 

Det kom vist ikke rigtigt bag på mine søstre og min far, at der lige pludselig stod en ukendt 15-årig pige i vores hus. Harry havde nok fortalt dem det, før vi kom. Jeg tog Janie's denimjakke og hang den på en knage i entréen, og så viste jeg hende lidt rundt. Hun syntes, at vi boede SÅ nuttet! Jeg spurgte, om hun ville se hvad jeg havde fået i fødselsdagsgave, så jeg viste hende alle mine gaver, mens Harry og min far stod og lavede mad. De kunne rigtigt godt lide hinanden, og det var jeg bare så glad for! Janie følte sig meget mere tilpas nu, efter hun havde været her i en halv time. 

Normalt ville folk synes det var en dårlig idé bare sådan at invitere en fremmed person med hjem om natten, de kunne jo stjæle. Ja, det er rigtigt nok, men jeg havde altid haft en god dømmekraft, og kunne lugte en utroværdig person på lang afstand. Sådan var Janie ikke. Og i øvrigt lignede hun én, der i den grad havde brug for søvn.

Før vi vidste af det, var maden færdig og så satte vi os alle til bords.

Altså lige efter Leigh-Anne og jeg havde dækket bord, selvfølgelig. De havde lavet lasagne, og det duftede fandme godt.

Ved bordet snakkede vi lidt om alt og intet. Janie spurgt til mit og Harry's biluheld, jeg spurgte til hvordan det gik i skolen, Harry spurgte mine søstre om deres skole, Leigh-Anne spurgte om vores tour, der snart kom, min far spurgte til min og Harry's forlovelse, mine søstre spurgte til hinandens interne jokes, ja jeg ved ikke lige hvad det var de lavede, men hver gang en af dem havde bøvset, råbte de 'SCHULZ!' og lavede at underligt håndtegn foran ansigtet. Harry sendte mig et hævet øjenbryn. Ja, jeg vidste udmærket godt, at han syntes min familie var en underlig flok, men jeg var ret ligeglad, for de betød alverdens for mig. Vi ryddede ad bordet, og besluttede os for at gå i seng. Min og Harry's lejlighed var ikke specielt stor; ét toilet, to soveværelser, én okay stor stue og ét lille køkken. Vi havde aftalt at flytte i et meeeget stort hus, når hele One Direction-karrieren var slut. Vi ville flytte væk fra London og kaosset, hen til et sted hvor vores børn ville kunne løbe frit omkring på et stort areal. Men lige nu koncentrerede vi os bare om hinanden og vores ungdom. Om One Direction og vores bedste venner. Om succesen og kaosset. Og om vores fans, selvfølgelig. Min far ville se lidt aften-nyheder. Helt fint, han skulle alligevel sove på sofaen. 

Mine søstre fik lov til at sove i min og Harry's dobbeltseng, mens Harry, Leigh-Anne, Janie og jeg sov på gulvet inde i gæsteværelset. Harry og jeg havde en hel masse ekstra madrasser stående op ad væggen inde i vores gæsteværelse, for vi havde altid overnatninger. 

Mine søstre blev ved med at sparke til hinanden og skabe sig som dyr, selvom de var 13 og 17, så til sidst råbte jeg: "Nu ligger I kraftedme stille, eller jeg sparker jeg ud på gaden! Hold så kæft, og læg jer til at sov!"

Endnu et bonus ved at have en engelsk kæreste, når man selv er dansker; han kunne ikke forstår, hvor grimt ham egentlig råbte til sine søstre.

Jeg lånte noget nattøj ud til Janie og Leigh-Anne, og tog selv min nye sweater på, som jeg havde fået af 5SOS-drengene, hvor der stod 'Harry's Girl'. Den var dejlig varm.

Jeg gik med Leigh-Anne og Janie ud for at børste tænder og rense min makeup af.

"You do actually look really beautiful without makeup, Maria.", sagde Janie, mens hun betragtede mit ansigt. Jeg smilede til hende og sagde tak. Hun tog sit eget makeup af, og satte sit lange, lyse hår op i en knold.

Jeg bad dem om at gå ud, da jeg skulle på toilettet, og så gjorde vi os alle sammen færdige, og så var det Harry's tur til at gøre sig klar. Vi lagde madrasserne og dynerne frem, og så gik jeg ind og sagde godnat til min far. Han lå stadig og så nyheder. Han ville gå i seng om et par timer, sagde han. "Jaja, du ved hvor toilettet og køkkenet er. Godnat far, jeg elsker dig."

Så gik jeg ind og sagde godnat til mine søstre.

Så lagde jeg mig under dynen, og sørgede for, at Janie lå ordentligt på sin madras. Harry kom ind i bar overkrop, og så var Janie og Leigh-Anne ved at dåne. Altså han havde i hvert fald ikke en grim krop overhovedet, det kunne jeg godt give dem ret i..!

Jeg havde lagt madrasserne i en firkant, så vi alle sammen kunne kigge på hinanden, og så slukkede vi lyset. "Psst.. Janie?", hviskede jeg ud i mørket. "Yeah?", svarede hun lavt. "What's your username on Twitter?", spurgte jeg.

"@DarkCurlsInDaClub, why?"

Jeg flækkede over hendes brugernavn og fulgte hende så. Min iPhone lyste mit ansigt op og så takkede jeg for alle de tusinder af fødselsdagshilsner jeg havde fået fra alle fansene. Jeg fulgte lidt fans, indtil jeg slukkede min iPhone og lukkede mine øjne.

Jeg lagde min arm under min hovedpude og åndede dybt ud, indtil jeg kunne mærke en stor hånd tage min. Den klemte om min og aede min tommelfinger med sin.

Hold op hvor jeg dog elskede ham..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...