24 Reasons to love | One Direction Julekalender.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
I den 18 årige Abbygaile Williams åre flyder en hemmelighed rundt med dets ensomhed, og dets ulidelige smerte. Abbygaile har hele sit liv levet på en løgn fra hendes barndom, men vil nogen nogensinde tro hende hvis den blev fortalt? Det finder hun ud af når Niall Horan sætter sig for at lære den hemmelighedsfulde Abbygaile at kende for hendes sande jeg.
Følg dramaet når der sker uventede ting i 24 Reasons to love.
En julekalender fyldt med overraskelser.
(Drengene er ikke berømte på dette tidspunkt.)

17Likes
2Kommentarer
1625Visninger
AA

9. Niende December

Den hvide konvolut lå let, som en fjer der kunne flyve når som  helst. Små fugtpletter lå spredt rundt på det hvide papir, og nogle af de fine krøllede bogstaver var spredt for verdens vinde. Mit hjerte klamrede sig op i min hals og jeg sank en klump, som om jeg prøvede at sluge mit eget hjerte. Den store klump blev større for hvert forsøg og jeg gav til sidst op. Jeg læste afsenderens navn om og om igen, måske i håbet om at det ville ændres. Mine følser arbejde ikke sammen med de tanker der tikkede, som var de små miner der kunne eksplodere hvert sekund. "Få det nu overstået Abbygaile Williams det er jo kun et brev, hvad kan ske?" Jeg hviskede i det tomme lokale, som jeg havde gjort i går da Niall opdagede mig. "Det er bare små bogstaver, som danner lange sætninger, som måske kan såre dig for resten af dit liv. Jeps Abbygaile det er intet andet end det." Min brystkasse hævede sig hurtigt og lagde sig ligeså hurtigt igen. Jeg rev i den limede side af papiret, da ringeklokken gav sig til kende. Jeg smed konvuluten på natbordet og tog den dybe vejrtrækning, som jeg havde manglet de sidste par minuter. Hvem pokker var  nu det?


Jeg lod mine fødder glide hen af gulvet og ind mellem de kringlede vægge, da jeg standsede ved hoveddøren. Jeg lagde vægt på det lille metal håndtag som gled ned, hvorefter jeg  gav døren et let træk. Kulden flød uvelkommen ind. "Niall?" Den blonde fyr kiggede op fra jorden. "Hej." Jeg beundrede det blonde hår der havde fanget nogle snefnug, der som den første gang lå som tryllestøv på en frostbelagt mark. "Må jeg komme ind." Jeg rødmede lidt, da han havde gennemskuet min beundring af ham. Jeg åbnede døren op på hvid gab uden at sige et ord. Niall trædte ind i den tætte gang og lynede den blå jakke op, hvor han bagefter hængte den op på knagerækken. "Mine sko?" Jeg kiggede ned på de korte og moderne støvler. "Ja de er fine." Jeg smilede flabet til ham mens jeg trak i skabslågen. "Du har også et skoskab." Jeg kiggede lydløst på ham. "Med mange stiletter." Han så forbavset ud. "Det er min mors." Han nikkede og fulgte min gang mod køkkenet. "Vil du have en kop te?" Han gav en mumlen tilbage mens han studerede væggene, og jeg betragtede det som et ja. 
***
Et par arme lagde sig om mit liv, da jeg havde sat vandet til at koge. Elkedlen gav en rysten fra sig og fyldte køkkenet med larm. Jeg vendte mig om mod Niall der havde placeret et smil på sine læber. Han var højere end mig og jeg måtte stå på tæer for at få øjenkontakt med det blå blik. Han lod sin pande støde mod min og greb fat om mine læber. Hans bløde læber var udmodstålige. Kysset udviklede sig til mere og Niall bakkede ind i den åbne stue uden at slippe sit greb om mig. Vores tunger havde mødt hinanden i en leg og jeg glemte alt om kedlens larm, da vi lå i sofaens hunner tæt til hinandens brystkasser.

- Jeg skriver tidligere idag, da jeg skal til træning lige om lidt.. Men egentlig syntes jeg kapitlet er lidt ringe og jeg håber på at kunne gøre det bedre i morgen. Tak fordi I læser med derude.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...