Pigen og Prinsessen | Eventyr

Dette er bare et lille bitte eventyr jeg skrev for hyggens skyld. Selvom den ikke har den heeeelt store pointe, så tænk alligevel lidt over den (;

6Likes
2Kommentarer
707Visninger

1. Der var engang

Der var engang en prinsesse. Hun var meget, meget glad, for hun vidste, at hun havde alt hvad man kunne ønske sig. Hun havde store kjoler med pailletter, blonder og alverdens farvere. Hu havde hundredevis af sko, der alle skinnede som små stjerner på hendes fødder. Hun havde de flotteste smykker, tjenere og gik til baller med prinser der alle beundrede hende og ønskede at danse med hende. Hun var altid glad.

En dag, da prinsessen var ude og gå en tur, mødte hun en pige. Pigen var lille fin, havde lyst hår, grønne øjne og runde kinder. Og hun var ikke glad.

"Hvorfor smiler du ikke?" spurgte prinsessen. Pigen svarede stille: "Fordi jeg er trist," Det forstod prinsessen ikke. Der kunne da ikke være sket noget så forfærdeligt i hendes kongerige, at det kunne få nogen til at blive trist. Nej, i hendes kongerige skulle alle være ligeså glade, som hende selv. Hun fortalte pigen, at det var forkert at gå rundt og være trist. Man skulle altid være glad, og smile og vinke.

To dage efter, gik prinsessen igen en tur, og alle hun mødte var glade. De smilede og vinkede til hende, og fordi hun havde så travlt med at vinke og smile tilbage, så hun ikke den vandpyt, nattens regn havde efterladt. Da hun trådte i den, kunne hun straks mærke det kolde vand på sine fødder og hun så, at både hendes sko og kanten af hendes fine blå sommerkjole var blevet brune og mudrede af det beskidte vand. Da mærkede prinsessen en ukendt følelse i kroppen. Det var en sugende fornemmelse i hendes bryst, som gav hende lyst til at råbe. Det var en sviende følelse i næsen, som fik hendes øjne til at løbe i vand og det var en følelse hun bestemt ikke kunne lide, men heller ikke kunne gøre noget ved.

Pludselig mærkede hun en hånd på sin arm og så pigen fra for to dage siden, smile til hende. "Det er okay," sagde hun til hende. "Det var min yndlings kjole!" sagde prinsessen, meget højere end hun nogensinde havde troet hun kunne. "Min mor ved hvordan man får det af," svarede pigen betrykkende. Prinsessen tog en dyb indånding og undskyldte til pigen over, at hun havde råbt af hende. "Det gør skam ikke noget," svarede pigen, "det er hårdt at være glad hele tiden. Man bliver vred og ked af det engang imellem, og det gør ikke noget, for det går jo over igen. Prinsessen nikkede, for hun var allerede ved at blive glad igen.

Prinsessen blev så glad for, at pigens mor fik mudderet af hendes kjole, at hun forærede dem begge en af hendes aller smukkeste kjoler og selvom pigen blev glad for kjolen, gjorde det hende ikke så meget, for hun var bare glad for at hende og prinsessen var blevet venner. Og selvom de engang imellem blev sure eller triste, levede de lykkeligt til deres dages ende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...