Mistletoe (Justin Bieber) Julemovella

Denne movella handler om Allie Williams, som er en piger der bor i en lille by sammen med sin far. Hendes far slår hende fordi han mener at hun er skyld i morens død. Hun har igen venner i skolen og sidder på biblioteket det meste af hendes fritid. En dag modtager hun en mail, hvor der står, at der søges en pige til Justin Biebers musik video "Mistletoe". Hun sender en ansøgning ind og håber på at blive optaget. Men bliver hun det? læs og find ud af det.
Det er en Julemovella, hvilket vil sige, at der gerne skulle komme et kapitel ud hver dag i julen. Men det betyder også at den slutter den 24. December.

55Likes
35Kommentarer
5934Visninger
AA

6. 5. December

Allie Willams

Den 5. December vågnet jeg op på en bænk midt i en park. Det var en park der lå tæt på lufthavnen. Jeg havde prøvet at komme ind i lufthavnen i går aftes, men de ville ikke lukke mig ind, fordi der var for lang tid til at jeg skulle flyve. Jeg frøs så meget at mine tænder klapret og det føltes som om mine tær var ved at falde af da jeg rejste mig op. Jeg begyndte langsomt at gå i retning mod lufthavnen. Jeg havde stadig ondt i kroppen efter i går. Der var heldigvis ikke nogle steder man kunne se det, men hver gang folk kigget på mig, var det som om de kunne se dem. Måske var det også bare fordi det ikke er så ofte man ser en pige på min alder rande rundt med en kuffert i en park.

Det tog cirka en halv time at gå over til lufthavnen. Da jeg endelig kom ind i varmen, var det som om jeg endelig kunne slappe af. Varmen overtog min krop og det fik det hele til at løsne sig inde i mig. jeg fik tjekket ind, kom igennem kontrollen uden problemer og gik der efter målrettet efter et sted jeg kunne sidde ned og få en form for morgen mad. Jeg fandt heldigvis hurtigt en Starbucks, hvor jeg købte en kaffe og en croissant. Jeg sad længe og så på folk der kom gående forbi. Jeg tænkte på, hvad jeg egentlig havde gang i. Jeg var på vej til New York, hvor jeg skulle møde verdens stjernen Justin Bieber, og ikke nok med det, skulle jeg også være med i hans musik video.

 

Efter noget tid kom mit fly endelig op på tavlen der vist afgangene og jeg kunne se at jeg skulle gå til gate A25. Jeg pakket mine ting sammen og begyndte at gå mod gaten. Det var en lang gang som jeg skulle ned af.

Klokken var 14 og jeg skulle flyve om en halv time. Det var en 11 timers lang tur. Jeg havde aldrig fløjet så lang tid før. Jeg kigget på min billet og så at jeg skulle sidde på række 3, sæde A.

Da jeg endelig kommer om bord finder jeg ud af, at jeg skal sidde ved siden af en pige på min egen alder. Hun har flot langt, lyst hår og nogle smukke blå øjne.

Selv havde jeg det tøj på som jeg også havde på i går og jeg havde ikke nået at ligge noget makeup, så følte mig en smule grim ved siden af hende. Det var en række med tre sæder og jeg skulle sidde yderst, hun sad i midten og inderst sad en tyk mand der allerede var faldet i søvn. Da hun ser mig smiler hun sødt til mig. Jeg smiler igen og sætter mig ned ved siden af hende. Der er stille i nogle sekunder inden hun siger; ”Jeg hedder Cecillie, men jeg bliver kaldt Cille. Hvad hedder du?” spørg hun mig venligt om og smiler.

”Jeg hedder Allie” siger jeg og placere et lille smil på mine læber, og prøver at lade vær med at gøre det alt for kunstigt.

”Hyggeligt at møde dig Allie. hvor skal du hen?” spørg hun mig.

”Jeg skal til New York” siger jeg så. Det får hende til at grine og hendes grin smitter og for mig til at gøre det samme.

”Det tror jeg alle skal, i det her fly, ellers er der da noget galt” siger hun, stadig med et grin i stemmen. Oh gud hvor er jeg dum! Selvfølgelig skal alle i det her fly da til New York!

Imens jeg sidder i mine egne tanker, begynder flyet langsomt at køre. Kort tid efter er vi i luften. Jeg ser ud af vinduet så godt som jeg nu kan. Jeg kan se at husene under os langsomt bliver mindre og mindre. Jeg kan se ud af øjenkrogen at Cille hiver en pose slik op af sin taske. Hun åbner den og det første hun gør er at byde mig noget. Jeg takker hende og tager et stykke. Hvorfor er hun så sød mod mig? Jeg er slet ikke alt det kærlighed værd, det har jeg da lært for længst.

”Hvor skal du hen?” spørg jeg hende så, for at starte vores samtale igen.

”Jeg skal også til New York” siger hun så med et drilsk smil på læben. Men det var ikke det slags smil som dem på skolen gav mig. Det var et smil der var kærligt. Et smil spreder sig også på mine læber og kort efter byrder begge vores smil med en latter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...