Til Musty

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Igang
Til mit afdøde hamster.

1Likes
0Kommentarer
74Visninger

1. One shot

Så Musty. Nu blev du for gammel, og det smertede at se dig dø. Det hamster der i alt den tid havde været mit skjold. Men Musty, da du lå ved dødslejet lovede du mig en ting! Din sjæl ville flytte ind i en ny krop. Den krop har vi fundet. Du lovede mig også at du ville lade Fnug og Snehvide være i en anden krop. Nu er du så begravet min lille Moustauche. Begravet i en seng af havregryn.

Jeg kan stadig huske dine små bevægelser. Du kæmpede. Men du var for gammel. Jeg er dybt taknemmelig for du gav mig en halvanden time til at sige farvel.

Jeg har stor respekt for at du var for gammel. Din krop kunne ikke mere. Men Musty, din sjæl var så unik. Derfor er jeg taknemmelig for at den har bosat sig i mit fremtidige hamster. Bella-Mynte. Hende eller han, dette brev er til. Så hun forstår hvorfor hun er så elsket. Det er godt at få de her ord ud på papir, og jeg kan mærke tårerne presse på. Tårerne for Musty, og hendes gamle krop. Jeg kan stadig huske den blege hud, da vi begravede dig.

Du kom i en smuk porcelænsæske i pastelfarver. Du var lagt på en madras af havregryn, og en karklud som dyne. Du var så smuk og fredfyldt, og mit hjerte ventede på du ville hoppe op til mig. Men det gjorde du ikke. Du var død.

Selvom du var død, er jeg sikker på du satte pris på at ligge i dit bur i æsken. Øjnene var lukkede, og jeg kunne huske hvordan du kiggede på mig, og jeg ville ønske du sov. Men det gjorde du ikke. Du havde taget billetten, men jeg er taknemmelig for at du huskede at købe returbilletten. Jeg anede ikke du kunne være så hurtig.

Mor gravede spaden op, og da jeg gik ud sagde jeg, godnat min lille moustaiche, og når du vågnede var alt okay. Fordi jeg vidste du ville være i en ny krop når du vågnede. Kroppen til Bella-mynte. Mit fremtidige hamster.

Og jeg så jorden falde på dig, og det var som om noget tæskede mit hjerte. Jeg brød i gråd. Mine vejrtrækninger bliv paniske, jeg græd med hele min 11 årige krop. Jeg kan huske da du døde. En mærkelig og ubehagelig følelse af tomhed brændte i min mave. Men jeg nåede at le til dig. Smile til dig.

Dagen før din død gjorde min mave ondt af glæde og spændthed, mens den dagen efter gjorde ondt af tristhed og tomhed. Jeg græd som pisket i en halvanden time.

Men jeg er taknemmelig. Taknemmelig fordi du vil vende tilbage til mig, i en ny krop. Vi skal over og hente dig i Valby i morgen aften.

Men frem for alt er jeg glad for alt den glæde og latter du gav mig Musty, og jeg vil aldrig glemme din skønne charmerende personlighed.

 

R.I.P Musty

verdens bedste og mindste Moustaiche!

Du vil aldrig blive glemt!

Hilsen Emma!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...