Pigen der faldt for drengen, der faldt for alt andet

Lige siden nytår havde der været noget, hvad det var, var endnu usikkert. Hele tiden blev han mere og mere umulig at tyde. En pige ser tilbage på hendes seneste år med drenge, alkohol, venner, starten på et nyt liv.. nemlig gymnasiet. Det var dog ikke en let måde hun var kommet frem i livet, der havde ligesom heletiden stået ting i vejen.

1Likes
2Kommentarer
266Visninger
AA

1. Hvor det hele startede

Jeg havde set ham igen i dag, altså Frederik. Efterhånden så jeg han hver dag, men ikke på en god måde. Det var der imod på den der akavede hvor-skal-jeg-kigge-hen-måde, det var dog også forståeligt, hvis man tænkte godt efter. Ikke nok med at, det var længe siden vi havde snakket sammen sådan for alvor, så havde han også brændt mig af i onsdags. Desværre er han ikke typen der fortæller hvis han ændre sine planer, så der stod jeg, kiggede på min mobil hvert sekund. Tilfældigvis mødte jeg min veninde på gangen, hvor hun kom med en hurtig bemærkning "Ærgerligt Frederik skal til fodbold idag, hva?". Endelig skulle jeg tilbringe en hel eftermiddag med ham,og så ikke. Havde længe gået og små-glædet mig, havde jo savnet ham. Straks skrev jeg en sms, kort og meget præcis. Den følgende samtale var meget kort, og til at lukke op og skide i. Undskyld mig. Han kom med den undskylning at han havde skrevet dagen inden, men at der var noget galt med hans telefon. Egentligt vidste jeg ikke hvad jeg skulle synes om det, men det var heller ikke første gang. Jeg kom til at tænke på først gang jeg rigtigt snakkede med ham. Det var nytårsaften sidste år. 

Selve aftenen husker jeg ikke så meget af. Min bedste veninde og jeg var uvenner. Jeg havde aldrig været uvenner med hende før, og det er i de ti år, vi har kendt hinanden. Det var et par måneder siden jeg sidst havde snakket med hende. Tilfældigvis var vi blevet inviteret til samme nytårsfest, måske ikke så tilfældigt alligevel, da vi har de samme venner. Jeg er ikke særlig god til at håndtere følelser og komme på talefod med folk som min veninde. Hun hedder i øvrigt Cecilie. Aftenen bar tydeligt præg af hende og mit akavede forhold til hinanden, og det gik ud over mit humør, der hurtigt skiftede fra at være glad, det er jo årets bedste og sidste dag, til at være lidt små trist. Og det er der Frederik kom ind i billedet. Han skulle lige høre hvad der foregik, og måske han havde set sit snit til at snakke med mig. Det var regnvejr, mørkt og koldt da vi gik udenfor. Mine stilletter var svære at gå i på gruset i indkørslen. Vi snakkede lidt frem og tilbage om hvordan vi synes festen var, gjorde lidt grin med en, der havde drukket for meget. Han begyndte at spørge ind til Cecilie, men jeg ville egentligt bare indenfor igen, da jeg frøs. Frederik stoppede pludselig op, jeg vender mig rundt, og kigger undrende på ham. Uden at sige noget tager han min hånd. Han står et stykke tid og tænker, kan man se. "Hvad er der?", spurgte jeg. Han smilede bare og sagde jeg så pæn ud i dag. Jeg grinte stille for mig selv, han så nu også ret godt ud, det gjorde han altid. Et sekund efter kyssede han mig. Jeg tror det kom bag på os begge to, men af en eller anden grund føltes det rigtigt. Det var der jeg indså, at kan ikke bare var hvilken som helst. Der var noget specielt over ham, noget jeg ikke havde lagt mærke til før. Det var lidt ligesom i den første High School Musical film, hvor de synger sammen for første gang. Her var det bare uden sang. 

Tilbage til virkeligheden. Det er fredag i dag, og jeg sidder herhjemme og venter på at han forhåbentligt skriver til mig, at han er ked af at han ikke bailede mig eller spørger hvornår jeg så vil være sammen med ham. Han er vel en dreng, jeg tror ikke de gør sådan noget. Jeg har kigget min mobil 100 gange indenfor den seneste time, ikke en sms. Der er ikke rigtigt andet at gøre, for hvis han gerne vil, skriver han vel, eller burde jeg ikke vente på det? Jeg ved det ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...