Revenge ¤ One Direction (AU)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2017
  • Opdateret: 13 nov. 2017
  • Status: Igang
”Selvmord. Det var min eneste vej ud af det hele. Eller det troede jeg. Jeg troede jeg kunne få fred, men jeg kunne ikke have taget mere fejl.” 17 årige Taylor begår selvmord efter, at have været blevet mobbet igennem hele sit liv. Hun får en mission. Hun skal passe på sin tvilling Sophia, som bliver det næste offer for Zayn og de andre bad boy. Sophia kan se Taylor og snakke med hende. Vil Taylor kunne beskytte Sophia? Hvordan vil det hele ende? Vil Taylor få hævn over drengene der er skyld i hendes død, og at hendes tvilling nu har det dårligt? *Stødende sprog kan komme* // Bidrag til Døde piger lyver ikke, valgmulighed 1.

1Likes
2Kommentarer
1269Visninger
AA

7. Kapitel 6 // "Bella"

Jeg lukker kort mine øjne. Jeg befinder mig endnu engang på min gamle skole. Jeg tager en dyb indånding og åbner igen mine øjne. Jeg bliver nød til at finde Sophia. Jeg bliver nød til, at finde ud af om hun er okay. Det er hovedsagen lige nu. Derefter må jeg tænke over hvad så skal jeg gøre. Jeg fandt da ud af, at jeg kan røre hende, hvis jeg vil. Jeg er stadigvæk usikker på om hun kan hører mig, men det så sådan ud i går.

Jeg bevæger mine ben og kommer hen til hovedindgangen. Jeg ved ikke om hun er kommet endnu, men jeg vælger at gå ind igennem hovedindgangen. Hvis hun allerede nu er her, bliver jeg nød til at finde hende. Måske efter skole, tager jeg hjem og ser hvordan mine forældre har det. Jeg ved bare ikke om jeg kan få mig selv til det. Jeg ved ikke om jeg kan få mig selv til at dukke op, især ikke efter det jeg gjorde mod mig selv. Jeg ryster kort på mit hoved og går igennem gangene, mens jeg søger efter Sophia.

Jeg stopper hurtigt op, da jeg ser hende ved hendes skab. Jeg går med langsomme skridt hen til hende. Jeg stopper op, da jeg når hen til hende. Hun tager hendes bøger ud af skabet, og lukker det langsomt i, mens hun har hendes øjne lukket. Jeg vil ønske at jeg kunne tage hendes smerte væk, men det kan jeg ikke, lige meget hvor meget jeg gerne vil. Jeg gjorde det ikke for at andre skulle føle smerte, jeg gjorde det for at fjerne min egne. Men var det virkelig en god beslutning? Jeg kan ikke lave det om nu.

Sophia åbner sine øjne igen, og begynder at bevæge sig ned mod sin klasse. Jeg følger efter hende. Jeg ved dog ikke om jeg skal gå med ind i hendes klasse. Jeg burde ikke, så derfor gør jeg det ikke. Hun burde være der inde alene, det vil nok også bare ende dårligt, hvis jeg går med derind.

*

Sophia formåede at undgå Zayns og hans medfølger hele dagen, hvilket jeg må give hende. Det lykkedes aldrig mig. De ville altid finde mig. Jeg har dog set, at de var i skole, da jeg så dem kort. Jeg så dog ikke Bella, hvilket undre mig. Lige siden hun begyndte at hænge ud med dem, har jeg ikke set dem en eneste gang uden hende. Efter jeg har sørget for, at Sophia er kommet sikkert hjem, tager jeg hjem til hende. Måske jeg også kan finde ud af, hvorfor hun overhovedet begyndte at hænge ud med dem. Jeg burde også besøge Vanessa. Jeg savner hende.

Jeg ser en velkendt bil komme ind på parkeringspladsen og jeg ved derfor, at hun kommer sikkert hjem.  Bilen tilhører vores mor. Jeg lukker kort øjne, og lader en tåre undslippe. Jeg skynder mig at kigge væk og begynder at bevæge mig mod Bellas hus. Jeg kan ikke se min mor lige nu, det gør for ondt bare at tænke på hende. Derfor er jeg nu på vej hjem til Bella, for at se om jeg kan få nogle svar. Jeg har virkelig brug for nogle svar, som i virkelig meget. Jeg vil gerne vide hvad der gik igennem hende, og hvad der skete siden at hun begyndte at hænge ud med Zayn og dem. Der må være sket et eller andet.

Jeg stopper op, da jeg når det velkendte hus. Det har ikke forandret sig meget siden jeg sidst var her. Mit hjerte banker hårdt i mit bryst, hvis det overhovedet kan det. Jeg ryster mig kort på hovedet. Taylor, nu tager du dig fandme sammen. Hvis jeg ikke tager mig sammen, for jeg heller ikke nogle svar.

Jeg bevæger mig op af mod hoveddøren. Jeg lukker kort mine øjne, mens jeg går igennem hoveddøren. Jeg vil aldrig vænne mig til, at hvis jeg vil kan jeg gå igennem ting. Derfor lukker jeg mine øjne. Da jeg kan mærke, at jeg er kommet igennem den, åbner jeg igen mine øjne. Indeni ligner huset sig selv, der er ikke blevet ændret noget. Jeg finder hurtigt trappen og bevæger mig op af den, for derefter at finde Bellas rum. Jeg stopper kort op, da jeg står uden for an døren. Kan jeg overhovedet få mig selv til det her? Hvordan skal jeg overhovedet kunne få svar fra hende? Men jeg er ikke kommet så langt for at bakke ud, jeg bliver nød til at gøre det her.

Jeg lukker mine øjne igen. Det er nu eller aldrig. Jeg bliver nød til at gøre det her. Jeg koncentrerer mig på at jeg skal gå igennem døren, og begynder så at gå. Da jeg igen kan mærke at jeg er igennem åbner jeg mine øjne, men hvad der møder mig, var jeg slet ikke klar på. Bella siddende i et hjørne af sin seng, med sine ben op til hendes bryst og tårer ned af øjne. En tårer slipper ud af mit øjne, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg burde hade hende for alt det hun har gjort mig, men det kan jeg ikke. Jeg kan ikke hade hende.

”Det hele er min skyld..” Jeg rynker brynene, da Bella hulker det. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Hvad er hendes skyld? Hvad mener hun?

”Hvis jeg ikke havde behandlet hende sådan, hvis jeg havde stået op for hende, hvis jeg stadigvæk var hendes ven, ville hun måske stadigvæk være her, hvorfor var jeg så dum?” hulker Bella. En klump danner sig i min hals. Jeg tror godt jeg ved, hvad hun snakker om.

”Det er min skyld, at hun begik selvmord. Jeg holder stadigvæk så meget af dig, du var min ven. Du er min ven. Jeg får aldrig fortalte hende hvorfor jeg begyndte at være i Zayns gruppe. Men hvis hun vidste det, hvordan ville hun så reagere? Hvordan ville hun reagere når hun havde sådan et godt forhold til mine forældre. Jeg tror ikke hun ville have troet, at jeg bliver behandlet dårligt her hjemme. Det værste ved det her er, at det for det første er min skyld, men også at der er nogle spørgsmål jeg aldrig får svar på. Jeg er virkelig ked af det, undskyld” hulker Bella, inden hun bryder fuldstændigt sammen.

Tårerne triller ned af mine kinder. Jeg stiller mig hen til væggen, med ryggen til væggen. Langsomt glider jeg ned, og tænker på alt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...