Melodier (thg)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2013
  • Opdateret: 9 okt. 2013
  • Status: Igang
Limorie Adoms. En pige fra distrikt 6. Melder sig som frivilig, men spillet er hårdt.

0Likes
0Kommentarer
53Visninger

1. Kapitel 1

Nogle klavertoner lød. Sevina sad fremoverbøjet med sin lille spinkle krop over klaveret. Hendes små fingre ramte det gamle klaver, og fjernede sig hvergang lyden kom. Ellers var der stille i mit hus. Sevina spillede sin egen sang. Det var altid en ny. Jeg studerede hvordan hun med søvnige og stirrende øjne, lod fingeren falde ned på en ny tangent. Altid det lille hop tilbage hvergang tonen kom.

Jeg kiggede på det gamle ur. Klokken var 6, og jeg havde været vågen i en time, mens Sevina lige var vågnet. Hun var hurtigt kommet i en aflagt høstkjole fra mig. 12 år. Lignede en 9 årig. Små blå øjne. Krøllet lyst hår, der faldt langt ned af hendes skuldre.

"Hvornår skal vi der hen Limorie?" Hun flyttede blikket for klaveret. Hendes blik ramte kort mig, mens hendes fingre forsatte med at spille. "Jeg er bange"

"Bare rolig, det er mig der skal være med!" Jeg rejste mig op, og kastede et æble til hende fra frugtskålen. Hun tog hurtigt en bid, og noget æblesaft rendte ned af hendes hage. "Chancerne for det bliver dig er små. Desuden tager jeg din plads hvis det skulle ske ikke?"

"Mhh.."

Noget æble faldt ud af hendes mund. Hun satte sig ned på klaverstolen, og lod hendes tændstiksarme falde ned så de hang til enden af klaverstolen. Hun vendte sig væk fra mig og blinkede en tåre ud. Flere tåre kom samme vej, og snart var der en lille bitte pyt vedsiden af hende. Jeg lagde en hånd på hendes skulder, men hun skubbede den brat væk. Jeg tog den langsomt til mig.

"Hvorfor gør du det her. Hvorfor skal du være med? Jeg forstår det ikke!" Hun snerrede af mig, og gloede uforstående på mig. Hendes øjne var fulde af tåre, og en tåre faldt ned på klaveret og gav en lille lav tone. "Hvorfor kan du ikke bare blive her!"

"Jeg gør det for mit distrikt!"

"Hvorfor fanden kan vi ikke bare leve som vi gør nu.. jeg mener..."

Så blev hun stille. Helt stille. Jeg lagde igen en hånd på hendes ryg.

"Det er fint"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...