Blood Hunt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Færdig
Vampyrerne styrer natten og dagen i det lille land kaldet Danmark. De styrer det overalt i verdenen men ingen må vide det, så de holder lav profil. Som der så findes vampyrer, findes der også vampyrjagere.
Vi følger vampyren Eris. Hun er en af de få steampunk vampyrer i verdenen.

6Likes
5Kommentarer
987Visninger
AA

18. En start

Eris og Arawn lå i sengen, hun havde taget en natkjole på og han havde beholdt sin skjorte og underbukser på, de lå lidt akavet, der var stille. Hun havde besluttet at han måtte overnatte, men hun var en anelse nervøs, tænk hvis han bed hende? Ikke nok med det, hvad lavede forelskede par når de var sammen? Desuden, var hun forelsket i ham? Det var et store spørgsmål. Hun skævede til ham, han lå og kiggede op i loftet, han så trist ud. Hun kiggede da selv op i loftet og undrede sig over hvad han mon tænkte på. Hun sukkede, det her var mærkeligt, men på en måde også rart at have en ved sin side. Med et satte han sig op og kiggede trist og længselsfuldt på ham, hun kiggede bare spørgende tilbage.

"Det her... det her er ikke det samme" sagde han så trist.

Han rejste sig og skulle til at gå, hun blev panisk og satte sig meget hurtigt op og kravlede efter ham i sengen og tog fat i hans skjorte, og kiggede trist på ham.

"Du må ikke gå..." sagde hun så trist.

"Jeg fik forhåbninger om at du ville kunne huske mig og vi kunne forsætte hvor vi slap, men det tror jeg aldrig sker" sagde han med et suk.

Hun fik helt ondt indeni, for hun ville ønske hun kunne huske, hun ville virkelig ønske at hun kunne være den samme, men det kunne hun ikke, men hvis nu han ville give den nye hende en chance, så kunne det være de kunne finde ud af noget der. Hun hev ham ned til sig, krammede ham.

"Du må ikke gå" gentog hun sig selv

Han blev siddende, i stilhed. Hun holde om ham, han måtte ikke gå. Hun kunne næsten græde, det var forfærdeligt, elskede hun ham virkelig? Kunne de gamle følelser være trængt igennem? Hun var ved grådens rand.

"Du må ikke gå" sagde hun grødet og dirrende.

Han vendte sig om i hendes favn og krammede hende tilbage og var meget tæt på hende hals med hovedet, men hun var ligeglad, hun var simpelthen ligeglad. Hun ville bare have at han var her. Hendes underlæbe dirrede stadig, da hendes mund var let åben og hun trak vejret igennem den, hele hendes åndedræt var dirrende og hun holde tårerne tilbage. Han forsat holde om hende nærmest for at trøste hende, nærmest for at være der for hende, og det var virkelig rart at der var en der ville gøre sådan noget for hende.

Hun trak hovedet væk fra hendes hals og kiggede på hende, hun så rimelig betuttet ud og han smilede sit charmerende men overbærende smil og kom så nærmere og nærmere, langsomt så hun kunne afvise ham. Men det gjorde hun ikke. Da kyssede ham hende, det var en vidunderlig følelse for dem begge to. Det var afslappende og samtidig forfriskende. Han stoppede kysset og kiggede kærligt på hende.

"Jeg skal nok blive" sagde han så med sin dybe milde stemme.

Han rejste sig op og tog hende op i sin favn og bar hende hen til sengens ene side. Selvom han knap nok spændte i armene over hendes lidte vægt, så kunne hun fornemme musklerne igennem hans skjorte. Hun smilede op til ham da han lagde hende ned og lagde sig så ved siden af hende. Hun rykkede tættere på ham, nærmest så hun lå halvt over ham og kyssede ham, nu var det hendes tur til at kysse ham.

Den nat var uforglemmelig for dem begge to.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...