Hekse datteren

Gabriel står med et valg, for at redde hende far. Er hun nødtil at lytte til den stemme der lokker alle mennesker i ny og næ. Men skal hun det, som datter af en ærkeengel? Men er det så svært som Lucifers niece? Han tilbyder hende magten hun altid har manglet fordi hendes onkel her været for svag til at indse hvor galt det ville gå.

8Likes
0Kommentarer
876Visninger
AA

4. Remunerator & Fortis Socius

Næsten 16 år senere  

"Gabriel du har altid været en fejl, tror du virkelig at din mor holder af dig? Hvordan kan en heks være stolt af en datter som dig ?" Gabriel sagde ikke noget, hun var efter hånden van til det. Men hun huskede tydeligt at hun de første par gange var kommet hjem og havde spurgt. Hvorfor Det var hun ikke kunne magi som alle de andre. Hendes far Mikael havde kigget på hende havde smilte og sagt; det skal  komme med tiden. Det var så efterhånden ti år siden. Gabriel sukkede, hun havde stadigvæk ikke lært det. Og dette her var bare endnu en time i heksekunst, der igen ikke var gået som den skulle. Der blev hevet i hendes hår, det var dråben, hun kunne klare deres ord og tilråb. Men det har var altså bare nok. Hun vente sig mod dem med et fuldt blik. Hun var sikker på det nok bare ville ende som tomme ord fra hendes side af.

" Må Remunerator stå mig bi og lagde den sammen smerte ramme jer som den I er skyld i har ramt mig, må Fortis Socius være min forbundsfælle i denne kamp. Må englen Geudiele med hans krone og pisk, lade guds ord om øje for øje og tand for tand, blive udført. Må englen Uriele med hans draget sværd, stå bag Geudiele i hans opgave. " Gabriel slog korsetegn, og hun kunne høre deres latter. Hun slog med det sorte hår og vente ryggen til dem, de skulle ikke se hendes tårer der lige nu var på vej ned af hendes kinder. Hun knyttede hænderne, og kunne mærke hadet og vreden vælle op i hende. I det hun vente sig, hævede hun hånden for at slå. Hendes hånd sank igen og hun sukkede bare.

"Hvad så er du kommet på andre tanker?" Gabriel bid tænderne sammen, og smilet så bare.

"Nej" hun vente sig og gik til næste time. Hun huskede hendes fars ord. Selvom de gamle skrifter lære os om øje for øje og tand for tand, er det somme tider bedst at huske på at de nye skrifter lære os om at vænne den anden kind til. Gabriel sukkede hun havde vent den anden kind til så mange gange. Hvorfor hun forsatte vidste hun ikke. Måske på grund af hendes far? Eller fordi det var guds ord? Gabriel stirrede bare på tavlen, da næste time begyndte. Religion, det var du af de fag hun fandt mest interessent. Men det var hun vidst ene om.

"Gabriel høre du efter ?" Gabriel løftede hovedet, hun havde siddet og tegnet ved siden af hendes noter. Hun nikkede bare uden at sige noget, hun var vist den eneste der hørte efter. Anubis sjakalhoved havde taget from på hendes papir. Læreren sukkede bare og smilte, hun viste jo godt at Gabriel hørte efter.

"Monster, misfoster.." Der blev hvæset lavt bag hende. Hun var ikke et monster, hun knyttede hænderne. Hun ville ikke lade dem få hende ned med nakken. Hun ville ikke vise dem den svaghed.

Den nat da Gabriel endelig kom hjem, sov hun uroligt. I hendes drømme vågnede de sovende engle for at lade guds ord blive udført. Gabriel havde ikke troet at det der skete i hende drømme ville ske i virkeligheden. Gabriel vågnede med et gipst Og sætte sig op. Hun kiggede rundt i hendes mørke værelse.  Også Mikael sov uroligt, men dette skyldes at hans brors evner var ved at vågne hos hans efter kommer. Det var ved at være tid.

Geudiele og Uriele mødtes også denne mørke nat.

"Geudiele ?"
"Uriele ?"
"Ja ?"  
"Uriele hvad forgår der ?"
"Det ved jeg ikke, jeg ikke sikker men det virkede som en påkaldelse men,"
"Men hvad Uriele ?"
"Nej det lige meget det umuligt alligevel"
"Uriele hvad er umuligt ?"
"Den kraft den virkede så bekendt"
"Hvad mener du med bekendt "
"Det virkede som om " lyden af et suk og Uriele forsatter.
" Geudiele det virkede som Gabriel, det var næsten som om Det var ham, men det umuligt, for det er næsten 16 år siden, at hans hjerte blev flået ud af hans bryst"
"Uriele!? Hvordan kan du sige sådan?"
Uriele vente ryggen til Geudiele og rystede bare på hovedet.
"Jeg siger kun hvad jeg føler, Geudiele hvad gør vi, tager vi af sted eller?"
"Uriele hvis du godt vil have vi gør det så gør vi det " Geudiele lagde en hånd på Urieles skulder. Uriele sukkede og smilte.
"Vi gør det "
Også forsvandt de to brødre ud i natten.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...