Lost - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 6 aug. 2013
  • Status: Igang
Se traileren :)
Like min facebook side :)
https://www.facebook.com/pages/Emilyfanfictions/410201095763904?fref=ts


7Likes
3Kommentarer
479Visninger
AA

4. Hvem kan jeg stole på!

Emilys synsvinkel

Jeg stod op, mens Elina stadig lå og sov. Jeg kunne ikke stoppe med at tænke på hvad der skete i går. Hvorfor var det lige præcis mig de var ude efter?, men hvorfor dukkede Justin hele tiden op. Stalkede han mig, det tror jeg altså ikke. Hvad ville Justin også med mig, har ingen venner kun Elina. Jeg vil gerne snakke med ham Justin, fordi det lød som om de kendte ham i går. Spørgsmålet er bare hvorfor han ville hjælpe mig.

"Emily" det var Elina som lige var stået op. "Godmorgen" sagde jeg svagt, "Burde du ikke tage et bad for at få det blod fra ansigtet væk" sagde Elina bekymrende. "Har ikke tøj eller noget undertøj med".
"Du kan da bare låne af mig" sagde Elina med et smil på læben. "Tak så går jeg ind nu" sagde jeg sødt.

Der jeg var kommet ud havde Elina lagt morgenmad inde på hendes værelse. Vi spiste indtil vi ikke kunne mere, så snakkede vi om i går. "Ehm Elina hvorfor må jeg ikke nærme mig Justin". "Han er jo kriminel Emily, sådan nogle mennesker skal man ikke komme for tæt på" sagde hun med et skævt smil på læben. "Jamen hvor kender i hinanden fra" spurgte jeg nysgerrigt. "Skolen alle kender ham jo" sagde hun. "Jamen det er som om i har en fortid sammen", man kunne se hun fik lidt store øjne. "Emily bare lad vær med at komme for tæt på ham okay" sagde hun vredt. "Elina så fortæl mig hvorfor". "Jeg har jo sagt han er kriminel" sagde hun vredt. "ELINA jeg ved der er mere end det! fortæl det så" Sagde jeg surt. "EMILY DER ER IKKE NOGET" råbte hun højt. Hun lød ikke overbevisende der var et eller andet hun ikke fortalt mig. "Fint, hvis du ikke har tænk dig at fortælle mig det så skrider jeg" sagde jeg. "FINT SÅ SKRID" hendes ord såret mig tænk at hun kan være så ond. "FINT" jeg gik min vej.

Jeg tog hen til en park hvor jeg sad ved bænken. Selvfølgelig kan jeg se Justin, sig mig følger han efter mig. Han gik forbi mig der jeg stoppede ham. "Justin sæt dig ned" sagde jeg hårdt. Han satte sig ved siden af mig, "hvad forgår der" Sagde jeg hårdt. "Der forgår ikke noget" sagde han med et mærkeligt ansigt udtryk. "For et par måneder siden var jeg nær døden, du var der. I går blev jeg overfaldet af flere drenge, de kendte dig fortæl mig hvorfor de er ude efter mig". "Det kan jeg ikke fortælle dig, det går ud over dig og mig" sagde han med et lille smil på læben. "Det er allerede gået ud over mig!", han kikkede underligt på mig. Han tog sine solbriller af, så kom de flotte brune øjne han havde. "Jeg ved det" sagde han kækt. "HVORFOR ER DU DER SÅ HELE TIDEN VÆR GANG!" råbte jeg højt. "Det er vidst bare tilfældigt" sagde han. Jeg vidste bare der var noget bag det. "Hvad er der mellem dig og Elina" spurgte jeg nysgerrigt. "Har Elina fortalt dig det?" spurgte han. "Ehm ja det har hun jeg ville bare høre det fra dig af" enlig vidste jeg overhoved ikke hvad der er mellem dem, jeg ville bare gerne vide det. "Okay, Elina og jeg var kærester for 2 år siden, jeg kan ikke fortælle resten det går bare galt". "Jeg må gå" sagde jeg hurtigt. Jeg gik min vej, der min mobil pludselig ringede det, det var hemmeligt nummer. "Hallo, hvem er det". "Vi skal nok få fat på dig bitch" lød det hårdt. "Hvem fanden er i" sagde jeg stille. "Det gad du godt vide" sagde han kækt. pludselig var der en som tog min mobil, det var Justin han satte den på højtaler. "Lad hende være høre du" sagde han hårdt. "Nuuurh lille Justin er bange for der sker hans kæreste noget" sagde han. "Hun er ikke min kæreste bare lad hende være, du har ikke noget at gøre med hende" sagde han bekymrende. "Du skulle bare ikke havde myrdet en fra vores gruppe" sagde manden. "Justin jeg går nu" sagde jeg bange. Jeg står tæt på en morder, omg jeg skal væk nu. Jeg slukkede min mobil og løb. "Emily vent" råbte han. Han tog min hånd ind til sig, han kom tættere og tættere på mig. Mit hjerte bankede hurtigere end nogensinde før. Pludselig var hans læber på mine, hvad fanden havde han gang i?. Han kendte mig ikke hvor er han mærkelig, men underligt nok kyssede jeg med. Da vi var færdige blinkede han til mig og gik. Hvad skete der lige, det var helt vildt underligt.


Der jeg var kommet hjem, var der kun Spencer. "Hey Emily" sagde hun. "Hey hvor er mor og far?", spurgte jeg. "De skal købe ind, fordi de skal på forretnings rejse i 3 uger" sagde en hun med et smil på læben. "Når okay".

Klokken blev 21;00 om aftenen så vi skulle sige farvel til mine forældre. "Vi ses mor og far" sagde Spencer og jeg på samme tid. "Vi ses husk pas godt på jer selv" sagde min forældre. Jeg lukkede døren, så nu var Spencer og jeg alene hjemme. Jeg gik op på mit værelse, skiftede til nattøj. Jeg kikkede ud af vinduet, jeg begyndte med at skrige. Det gik op for mig at det bare var Justin. Heldig hvis hørte Spencer mig ikke. "Hvad fanden laver du på taget" spurgte jeg undrende. Mit  vindue var lige ovenover garagen, så det var nemt at kravle over. "Ehm Ehm" sagde han. "Sig mig forfølger du mig, lad mig dog være" sagde jeg hårdt. "Jeg vidste ikke du boede her" sagde han. Nej slet ikke hvorfor ville man sidde på et tag. Han gav mig et papir hvor der stod hans nummer på. Hvorfor vil han give mig  sit nummer, der er et eller andet galt med den dreng. "Ehm tak" jeg løb indenfor.

Klokken var 23:00 jeg lå i min seng jeg kunne bare ikke sove.

*Tak fordi i læser med, jeg er typen der elsker drama XD så der kommer meget drama længere fremme og for resten vil i gerne like min facebook side jeg deler også de samme fanfictions der.
Link: https://www.facebook.com/pages/Emilyfanfictions/410201095763904 :)*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...