Hit the light

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Igang
I et land kaldet Genovia bor der en kongefamilie. Prinsesse Alejandra er 19, og skal på college, men hun er så træt af at blive genkendt hele tiden, så hun beslutter sig for, at hun vil til Oxford, for at studere og det er langt hjemmefra, men ingen kender hende der og hun kan være fri for pressen. Det kun nabolande og det, som kender til kongefamilien, det gør de ikke hvor Oxford ligger. Hendes far bliver nervøs, men giver hende lov og et liv starter under dække, med navnet Alex Smith. Tøjstilen skiftes ud og hun bliver lidt af en hård tøs, noget af hendes lange hår ryger af, glatter krøllerne ud og lader sig gå med hue, som hendes varemærke.
Men så er der Stefan, som dukker for sent op til en time og de skal være partner i et projekt. Men ender det i romance? Kan Alejandra holde sig i skjul for pressen, eller kommer hendes sande jeg frem og gør den, vil folk så behandle hende anderledes?

12Likes
9Kommentarer
822Visninger
AA

4. New beginning.


”Alejandra, pas nu godt på min pige” siger min far og et smil forlader mine læber ”Far, det gør jeg altid, det skal nok gå” kysser kort hans kind, inden jeg giver ham et kram og derefter til min mor, som er ved at være færdig grædt, hun har grædt hele morgen, i mens der er blevet pakket ”Jeg klare mig, jeg er stadig i Europa” det skal siges at Genovia, ligger i mellem Spanien og Frankrig, folk kender os. Men det er mere i den anden del af verden, eller hvad man kan sige. Min far er ægte Genoviar og mor, ja hun kom fra Mexico, så vi er kendt godt i Nordamerika og Sydamerika, Australien har vi tit rejst til og ja, vi har været alle steder, underligt nok, faktisk ikke rigtig Europa, selvom det er der vi bor, eller jo kongefamilierne og andre Royale. Men tror ikke borgrene kender til os, det finder jeg jo ud af.
”Pedro” siger jeg med et smil, da jeg når ham og selv han har tåre i øjnene. Hvor er han altså sød! ”Alex” siger han med et lille smil og giver ham et kram ”Husk, at jeg kun kan komme hjem, hvis det er virkelig vigtigt, for jeg er nød til at spille på, at mine forældre aldrig er hjemme” smiler til dem og ser på limousinen, de kunne ikke vælge noget mere, enkelt? Vinker til dem inden jeg sætter mig ind.
Håber virkelig, at jeg ikke får nogle vagter med, for den del vil jeg bare ikke!
”Celia, jeg har brug for en saks” hun ser overrasket på mig, hun er kun med, indtil vi når flyet og har bedt om et normalt rigtigt fly ”Jeg skal have noget, af alt det her lange hår af, også måske lidt lyser, så det ikke ser så, ja fint ud og genkendeligt” hun ser på mig og åbner sin mund ”Det vil Kongen ikke bryde sig om Prinsesse” ser på hende ”Alex, mit navn er Alex fra nu af, husk det” hun nikker lidt og jeg ser igen på hende ”hvad han ikke ved, har han ikke ondt af” smiler jeg skævt og ser på hende. Hun nikker lidt og jeg ser kort rundt, det undre mig ikke, at hun har alt muligt med.
”Kan vi skaffe en anden bil, så vi er lidt mere usynlige?” ser lidt på hende. Chaufføren ser om på os ”Som De ønsker Prinsesse, jeg ringer med det samme” nikker lidt ”Godt, også skal vi være i et skjult sted, eller noget også finde et gammelt skur eller noget, så jeg kan forvandles med det samme, og det her ryger ikke ud af det her sted, forstået?”

 


Mit blik lander rundt i lufthavnen, da jeg er noget England eller mere præcist London, så er det bare at finde en bus og komme indtil nogle butikker. Mit hår er blevet lidt korter og man kan tydeligt se forandringen, hvis man vidste hvordan jeg så ud før. Der er gået to uger siden mit Bal, og for få timer siden, sagde jeg farvel til familien.
Tager mine tasker og går ud af lufthavnen, ser lidt forvirret rundt og peger en Taxi, man lærer noget af at se film ”London by” siger jeg, da jeg har sat mig ind og mine tasker er kommet om bag i, eller tasken. Det er bare en storrulletaske og håndtasken har jeg på mig. Han starter motoren og begynder at køre ”Er der en bybus, som går direkte hen til Oxford når det er?” han ser i bakspejlet ”Det er nemmest at tage en metro” nikker lidt og smiler skævt ”tak” ser ud af vinduerne ”har De aldrig været i London før Miss?” ryster lidt på hovedet ”Nej, det har jeg ikke, så derfor vil jeg også gå rundt og kigge, inden jeg møder op på skolen” siger jeg med et smil og inden længe stopper han, ved en såkaldt gågade ”Metroen er ikke så langt væk, du kan altid spørger om vej” han stiger ud af taxien og tager min taske ud, går selv ud, skal lige regne med, at jeg selv skal åbne døre nu ”Tak” siger jeg til ham og tager tasken ”Hvad bliver det?” han ryster på hovedet ”det er en gratis tur denne gang” et smil bedre sig på mine læber ”tak” smiler jeg, inden at jeg begynder at gå. Hvor var det dog flinkt af ham.

 


Det har været svært, at finde vej, men det lykkedes mig og nu står jeg ude foran midt drømme studie. Ser på bygningen med et smil og går roligt ind i mod det. Nu skal jeg bare finde en rektor Anderson, som også skal være en professor, for min far måtte kontakte ham og sige sandheden, for vi havde slet ikke søgt og det er ikke til at søge, når et brev skal sendes til min rigtig adresse, det går ikke.
Går ind på skolen og spørger efter det, bliver vist der hen. Banker lidt på døren ”kom ind” bliver der sagt og jeg går roligt ind, lukker døren efter mig ”Goddag Professor Anderson” siger jeg med et smil ”og tak, fordi du ville tage mig ind, på så kort varsel” han kigger på mig og rejser sig ”Velkommen til P..” ser på ham ”Alex” retter jeg ham lige, han kan ligeså godt vende sig til det ”Ja velkommen til Alex Smith” smiler skævt og sætter mig ned, da han gør tegn til det ”Det en fornøjelse at have dem her, og det bliver da svært at holde det hemmeligt, men jeg gør mit bedste, både overfor kollegaer og familien, det var jo dit ønske, at kun jeg skulle vide det…” nikker lidt og han fortsætter så ”… jeg må sige, at du har valgt en svær opgave, 4 år. Men det skal nok gå, du har allerede klaret det med håret, kan jeg se” nikker lidt ”ja, altså min far bliver måske ret så sur, men det ville være for genkendeligt også er det også blevet lidt lyser, udover kort også tænkte jeg at lave kendetegnet med en hue på hovedet” smiler jeg, faktisk lidt stolt af mig selv! ”Ja jeg hørte, at du havde planlagt det hele længe, også inden du havde fået et ja” nikker roligt, inden jeg får et papir i hånden ”Her er programmet, som alle andre har fået og der står også dit værelses nr. og reglerne ligger i også smut så med dig, inden du bliver opdaget” nikker lidt inden jeg rejer mig og tager mine ting.

 

Efter at have ledt i et stykke tid, finder jeg endelig mit værelse og går ind ”Hej! DU må være Alex, jeg er Chloe, din roommate!” smiler skævt til hende og tager i mod hendes hånd ”hyggeligt at møde dig Chloe” siger jeg med et skævt smil og hun ser roligt på mig ”Håber det ok, at jeg tog sengen ved vinduet?” nikker lidt ”Det helt i orden!” går hen og smider mine ting på den anden seng, jeg har ingen shoppe poser og det skyldes, at jeg gik på et toilet og lagde alt mit nye tøj i tasken og rev mærkerne af, så de ikke så nye ud. Men hold op de offentlige toiletter er klamme! Eller de var da rigtig meget rene, men ikke så rene som på et palads.
Lyner min taske op og begynder at ligge tøjet i skufferne ”Ejer du ingen kjole?” spørger hun lidt og jeg ryster på hovedet ”nej, det er ikke lige mig” har besluttet mig for, at kjoler, skal jeg ikke gå med. Hun nikker bare lidt og ser på mig ”Du kan altid låne af mig, hvis en eller anden fyr inviter dig ud” siger hun drillende og smiler til mig ”med mindre du allerede har en kæreste?” ser om på hende ”nej det har jeg ikke” smiler jeg skævt og ser i mod min nye mobil. Pedro har fået et nyt navn, altså på min mobil, han hedder Michael. Bare så jeg, ja ikke får underlige spørgsmål ”Hej Michael” kunne kalde ham Alex, men det vil være underligt, hans ene mellemnavn er Alejandro ”Ja jeg er landet godt og jeg har det fint” smiler jeg og vi snakker kort, inden vi siger farvel og jeg ligger på ”Hvem er Michael?” spørger hende Chloe så ”En ven fra New York, altså jeg kommer fra New York” hun nikker lidt igen og smiler skævt ”Du har måske en kæreste?” hun ryster på hovedet ”nej overhovedet ikke, fyre er ikke altid til at regne med” jeg så bare lidt på hende, for ja jeg aner intet om det, har jo aldrig haft en kæreste. Der skal meget til når man er kongelig og der er meget man mister undervejs. Venner f.eks. de kan ikke altid klare, at man ikke har tid til dem og det er svært, for jeg kan ikke gøre ved det, jeg er kongelig og sådan ligger landet. Desværre, altså jeg elsker min familie og jeg elsker hvad jeg er, men nogle gange er det hårdt, rigtig hårdt.
Kigger i spejlet og betragter mit nye hår, det er blevet lidt korter og det er blevet lyser. Det faktisk pænt, efter min egen mening ”Vil du med rundt på skolen?” Spørger hun mig om og ser i mod hende med et smil ”Ja tak” vi går begge i mod døren, og af vane stopper jeg op, for døren plejer at blive åbnet for mig ”Noget galt?” Hun ser lidt undrende på mig ”Ja, troede jeg havde glemt min mobil, men den er i lommen” smiler skævt, inden jeg så åbner døren, det er lige med at huske! Holder den for hende med et smil, inden jeg følger efter hende.

 


Vi kommer ind i et rum, hvor der er en masse andre elever eller studerene, som er et lidt pænere ord. Der kommer nogle drenge hen og vil hilse på os, vi begge smiler venligt ”Hej, jeg er Jake, det her er Ryan og Mathias” vi nikker hilsende ”Hej! Jeg Chloe og det her er min Roomie Alex!” siger hun smilende og noget siger mig, at hun allerede har øje på en fyr, men det er da fint for hende? ”Hej” Siger jeg venligt til dem og ser en smule rundt, de er da flotte, men der skal intet kærlighed ind i mit liv ”Har jeg ikke set dig før?” Kommer Daniel med og ryster på hovedet ”Det tror jeg ikke” han kigger lidt på mig ”Du ligner bare en” siger han med et smil og kigger på ham, nikker blot.
Chloe falder i en rigtig god snak med drengene og forsvinder fra mig, det jo fint nok, eller jeg føler mig ensom, for jeg kontakter ikke folk og jeg plejer aldrig at efterlades alene, jeg har altid tjener ved mig eller vagter. Mit blik rammer lidt i mod en dreng, han gør sig ret bemærket med at skate, inde døre, hvilket ikke ville gå i et kongehus. Men ligger ikke mere sådan mærke til ham, da jeg kigger væk igen og hen på noget andet, kan ikke rigtig se Chloe, eller jov, hun sidder sammen med en stor flok nu, hun har vist glemt alt om mig. Vender mig om og skal til at gå, men der kommer rektor ind, Yes, tale, uhu.
Skal til at sætte mig på en stol, men en anden når at tage den og ser rundt, ingen stole også skal jeg stå op! Kan se på Professor Anderson altså rektor, skal til at sige noget, men sender ham et roligt blik og lænder mig op af væggen. Han skal selv komme sig over chokket.
Han begynder at snakke og det tager også langtid, virkelig langtid!

Da han er færdig skynder alle sig ud og deriblandt også mig, der bliver skubbet og mast, det virkelig ikke til at komme til. Falder ned på alle 4 og bliver hjulpet op af en eller anden dude ”Er du okay?” han kigger på mig, med sine blå/grønne øjne, hans hår er sådan mørkt i det ”Ja jeg er okay” Siger jeg med et smil og børster jorden af mig ”Tak for hjælpen… jeg er for resten Alex” siger jeg med et smil og rækker hånden frem, det havde jeg da lært, at man gjorde ”Mit navn er Harry” siger han med et smil og lyder faktisk også til at være her fra England af. Han tager i mod min hånd og giver den et blidt klem.
Han følger mig hen til pige afdelingen og hen til mit værelse ”tak Harry” siger jeg med et smil og åbner døren ”Vi ses nok igen” siger han og går, ser lidt efter ham, han virkede nu vendelig. ”Uh, har Alex fundet sig en fyr!” kommer Chloe drillende med og ser i mod hende, ryster lidt på hovedet ”nej, han fulgte mig bare herhen, men du har vist fundet dig en masse?” siger jeg drillende, inden jeg slår mig ned på min seng.
Vi snakker faktisk ikke rigtig mere den aften, hun går i seng og jeg går seng, men ligger mere eller mindre vågen, mine tanker er lidt rundt omkring. Jeg er ikke helt god til det her, men jeg skal nok blive bedre, det håber jeg!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...