Don't worry - be happy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2014
  • Opdateret: 24 jul. 2013
  • Status: Igang
July er rigtig gode venner med popstjernen Justin Bieber. Faktisk bedste venner. De kan fortælle alt til hinanden og hjælper hinanden gennem gode og hårde tider. Men en dag vil Justin gerne være mere end venner...

3Likes
1Kommentarer
267Visninger

1. Finally

Endelig var det tirsdag! Denne her dag havde jeg ventet på i lang tid. Justin valgte at holde en pause på sin tour og alting, så endelig kunne Justin og jeg være sammen. Jeg bankede ivrigt på hans hoveddør, og ventede på at idioten ville åbne. Døren åbnede og jeg sprang op i favnen på ham.

"JUSSY!!" Jeg skreg af glæde. Jeg havde jo heller ikke set ham i over et halvt år på grund af hans tour. Han kyssede mig på kinden og smilede bredt.

"Lang tid siden tykke" Som altid var han flabet - selv øjeblikke som disse - så jeg gav ham bare en lammer.

"Ha, du slår som en pige!"

"Underligt nok, fordi jeg er en pige, skal du se."

"Virkelig? Troede seriøst at.." Du afbrød ham ved at give ham en lammer, og han forstod din hentydning.

"God, jeg har savnet dig Justin" Jeg gav ham endnu et kæmpe kram og en masse franske kys på hans kinder.

"Ved du hvad jeg har savnet?" Jeg rystet på hovedet. "Det her" Han løb over til sofaen med mig, og lagde mig ned i den. Han begyndte at kilde mig, og jeg skraldgrinede.

"Justin, JUSTIN.. LAD NU VÆR JUSTIN" jeg prøvede at sige det seriøst men kunne ikke stoppe med at grine, da han blev ved med at kilde mig. Lige pludselig pressede Justin sine læber mod mine. Hans hånd kravlede ned under min bluse og op til min bh. Jeg stoppede ham og skubbede ham væk.

"Justin, hvad har du gang i?" Det var som om han ikke vidste, hvad det var, han gjorde, og først nu opdagede han det.

"Jeg blev vist bare revet med.." sagde han lidt usikker. 

Vi sad bare i sofaen og så et eller andet latterligt program i tv'et. Ingen af os sagde noget. En eller anden isbjørn dukkede op på skærmen.

"Hvor er den grim, ha" En af os skulle jo sige noget, og det var bedre end ingenting.

"I minder faktisk lidt om hinanden" et smil bredte sig på hans læber. Det er den Justin jeg kender og elsker. Bare sjov. Intet kysseri. 

Jeg gav ham en lammer og lagde mig op ad ham. Han lagde armen rundt om mig og jeg puttede mig rigtig ind til ham. 

"July?" spurgte han nervøst.

"Ja, hvalros?"

"Der er bare lige noget, jeg gerne vil vide. Svar ærligt." Jeg nikkede. "Hvorfor trak du dig væk, da jeg kyssede dig?" Han kiggede på mig og jeg vidste ikke hvor jeg skulle kigge hen.

"Justin, det er bare. Vi to er venner, og hvis det bliver til mere, går vores venskab måske i stykker. Jeg vil ikke miste vores venskab, Jussy. Jeg vil ikke miste dig." Justin sukkede.

"Men det ved du jo ikke.. Jeg bliver bare så jaloux, når jeg ser der med andre drenge. Jeg vil have at du skal blive min og kun min. Kan vi bare ikke prøve at se om det går?" Du rystede på hovedet.

"Jeg er ikke sikker Justin.."

"Men det er jeg. Jeg lover dig, at hvis det ikke går, bliver alt som før." Jeg tænkte det lige igennem.

"At være venner er at kunne stole på hinanden, have det sjovt sammen og sådan, og at være venner er egentlig det samme bare som bonus: kys, kram og sex. Så det du siger Jussy er at..."

Jeg nåede ikke at sige mere før Justin plantede et kys på mine læber. Et dejlig et af slagsen. Jeg prøvede at trække mig væk, men Justin havde et hårdt greb om mig, der var umuligt at slippe ud af. Det var ikke fordi jeg ikke kunne lide Justin på den måde - hvem kunne ikke det. Han er charmerende, mandig, sexet, god overkrop, kysser fantas.. Hvad er det jeg siger? Han er min bedsteven, og jeg har nærmest ikke andre end ham, så hvis vi bliver uvenner eller noget, og jeg mister ham, mister jeg alt. 

"Justin, nej" sagde jeg imellem de små kys.

"Vil du nok ikke prøve? For min skyld?" Vi var holdt op med at kysse, men han holdt stadig mig tæt ind mod ham. 

"Undskyld, jeg kan bare ikke.. Jeg kan godt forstå hvis du er sur men.." Jeg løsnede mig for hans greb og begyndte at gå op af trappen for at gå op på det værelse, jeg skal bo på de næste 6 uger, men stoppede midt på trappen. ".. det er jo ikke fordi jeg ikke er tiltrukket af dig - tro mig det er jeg - men.." Jeg blev afbrudt.

"Hvis du er tiltrukket af mig, hvorfor vil du så ikke gerne være min?" Han rejste sig fra sofaen, og begyndte at gå hen imod mig.

"Fordi jeg er bange Justin.. Bange for at miste dig."

"Du kommer ikke til at miste mig baby" Han stod nu helt ovre ved mig "du kommer til at mærke mig, føle mig og elske mig højere end du nogensinde har gjort.." Jeg kunne mærke hans varme ånde tæt mod mit hovede. Jeg gav ham et kys på kinden. 

"Ikke i dag" Og så forsvandt du op på dit værelse.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...