Royal Flush | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
1 ☯ Da Harry på hans 21 års fødselsdag tager på kasinoet Majesty, handlede det blot om at have en god aften og hygge sig med vennerne. Alt det bliver dog vendt på hovedet, da han bliver tilbudt at deltage i et pokerspil. Han ved ikke, hvad han har meldt sig til, før spillet allerede er i gang. Og prisen? Den 20-årige Eve Waters. Men hvem er denne pige, der bliver tilbudt som pris i en måned af hendes egen storebror Kyle? Det prøver Harry at finde ud af, da han får det specielle Royal Flush og dermed vinder. Men alting virker ikke så let for Eve og ham, da Eve viser sig at være en manipulerende bitch - det er i hvert fald den side hun viser af sig selv. Er der mon mere bag de mange ar, hun dækker til med tøj?

431Likes
369Kommentarer
62868Visninger
AA

5. 2 - You're stuck in my brain

Trouble-troublemaker

That's your middle name

I know you're no good

But you're stuck in my brain

Troublemaker - Olly Murs


 

”Come on, Harry. Du må da indrømme, hun er køn,” fastslog Louis, mens han rystede bladet foran mit ansigt, så jeg rigtigt kunne få øjnene op for modellen. Magasinets forside var prydet af en pige, der gjorde alt for meget, for at udstille sig selv. ”Nick, vær lige enig med mig!” Louis, der var placeret imellem os i flyet, gav bladet videre til Nick.

”Husk nu, at jeg har en kæreste Louis,” grinede han og lagde bladet væk, så Louis måtte droppe sin drøm om modellen. Det var ikke noget nyt, den måde han opførte sig på, så snart han så en lækker model på forsiden af et blad. Efter han slog op med Eleanor tilbage i 2014, havde han været forfærdelige at have med til modeshows og andet hejs, der havde flotte damer med. Men eftersom det denne gang var Nick, der havde inviteret ham med til Vegas, blev jeg nødt til at høre på det. Især fordi han altid prøvede at få mig til at erkende pigernes skønhed, nu hvor jeg også var single.

”Hey, Harry.” Nick fik min opmærksomhed, og både Louis og jeg kiggede på ham. ”Tillykke med fødselsdagen,” påmindede han og gav mig et smil. Forundret tog jeg et kig på min iPhone og ganske rigtigt: klokken var nu 00:00, engelsk tid. Jeg var nu 21 år.

Louis klappede mig på skulderen som en gestus, ”så er du endelig gammel nok til kasinoerne,” huskede han mig på og et smil bredte sig på mit ansigt. Han havde ret.

”Men jeg vil jo ikke være gammel nok i Vegas? Jeg vil mangle de der få timer,” sagde jeg uforstået mod Nicks plan.

Heldigvis havde han som altid tænkt det helt til ende, og forsikrede mig om, at det var ordnet. ”Du er Harry Styles, så er et par timer er sku da lige meget,” grinte han og fik lyden af mit navn til at irritere mig. Det skulle altid bruges som en genstand, og jeg hadede det.

Flyet landede i lufthavnen McCarran, og jeg måtte indrømme, det var skønt, endelig at være på jorden igen. Jeg elskede mine venner, men så mange timer med dem i et fly var udmattende. Især Louis, der ikke var stoppet ved den første model.  Men inderst inde vidste jeg godt, at han bare prøvede at hjælpe mig.

”Bilen venter udenfor, vi skal bare igennem en anden udgang, end den normale,” forklarede Nick, der efter at have fået vores kufferter, rullede sin egen væk fra den indelukkede lufthavn, der summede af mennesker. Med et nik fra både Louis og jeg, fulgte vi efter som får efter sin fårehyrde – okay dårligt eksempel, men whatever. Det vigtige her var, at vi befandt os i Las Vegas!

Jeg kan klart huske den første gang, jeg var kommet til byen og hvor skuffet, jeg faktisk var blevet. Den oplyste by, der tit prydede de mange tv-skærme, når en kærlighedskomedie var sat på, var slet ikke som jeg havde forventet. Det var småt. Nogle få hoteller, kasinoer og andre seværdigheder kunne opleves. Hvis man fortsatte ned ad den lange lige vej, ville man hurtigt, i forhold til andre storbyer, være omringet af stilhed. Misforstå mig nu ikke, stilhed var guld værd nogle gange.

”LAS VEGAS!” råbte Louis som om han ingen hæmninger havde, da vi ankom til hotellets forhal. Jeg huskede pludselig, hvor meget stilheden betød med alt det larm Louis forårsagede, der selv tiltræk sig opmærksomhed fra kvinden bag skranken. ”Se drenge, brochurer om kasinoerne,” påpegede han og tog straks den nærmeste med det selv samme kasino vi om nogle få timer skulle besøge. Tidsforskellen havde jo gjort, at jeg igen var 20 og klokken endnu ikke havde passeret midnat. Altså perfekt til tid at feste.

Majesty skulle være det bedste af det bedste,” startede Nick, og hev det foldede papir ud af Louis’ hånd. ”Plus damerne ikke er helt grimme heller,” jokede han og hentydede sikkert til Louis’ interesse. Det skulle nok blive en lang aften, når vi først nåede frem til stedet, efter lige at have slappet lidt af.

***

”Og du sagde, at piger ikke betød noget for dig mere, tsk,” kommenterede Louis, da han havde fået sin egen blazer på og nu havde kig på mig.

Jeg ignorerede ham så lang tid det tog mig at få butterflyen (som var en af Louis’ gaver) på. ”Hvad mener du dog?” spurgte jeg ham om bagefter, mens jeg tog en hånd i håret – det skulle ikke sidde alt for galt. Jeg ville faktisk gerne imponere pigerne på stedet.

”Se på dig selv. Du gør noget ud af dig selv, fordi du ved, vi skal på kasino,” påpegede han hurtigt, før han selv gik videre til at få sig selv til at se præsentabel ud. Det var jo trods alt fejringen af min fødselsdag. Dog havde jeg ikke troet, at det ville blive på sådan en manér, at det ligefrem blev på et kasino i selveste Las Vegas. Men nu var vi her, og jeg så faktisk frem til at opleve det.

”Jeg har lige snakket med personalet i skranken, vores bil venter på os, så snart vi er klar.” Nick kom ind fra gangen, også i ført et lækkert set festtøj, og trippede hurtigt, for at signalere, han ventede på os.

”Tager vi seriøst en bil for at komme til et kasino nogle meter nede ad vejen?” spurgte jeg uden det var ment som en joke, da jeg ærligtalt ikke forstod pointen i det.

Nick var tydeligvis chokeret og rystede skuffet på hovedet. ”Ikke en bil, Harry. Vi tager da limousinen.”

Efter Louis og jeg endelig var blevet færdige og bilen havde kørt os det korte stykke, kunne vi endelig se på det sted, vi skulle tilbringe aftenen ved. En lang kø af ikke så påklædte piger fyldte meget af vejen og tvang andre turister ud mellem bilerne for at komme forbi. Men fordi jeg Harry Styles og Louis og Nick selvfølgelig også var her, kunne vi let springe køen over, og se pigerne irritation i øjnene, da vi sammen gik forbi dem, op af den røde løber. Hvad var det her dog for et sted?

Straks som vi kom ind i varmen fik jeg svaret på det latterlige spørgsmål. Det var et kasino, hvad andet forventede man end farver, musik og en fed stemning?

”Se lige pigerne, Harry! Hende der er køn,” kommenterede Louis, da han som det første hviskede mig ind i øret og pegede på en blondine, der bestilte drikkevarer i baren. Hans ønske om, at jeg ville gøre mig enig med ham, kunne han drømme om i få sekunder, for efter det dukkede pigens kæreste op. Følelsen af at være alene voksede sig større indeni mig, og som mange andre gange, dukkede Cassidy op i mine tanker. Jeg savnede den gamle Cassidy. Ikke hende alle snakkede om i radioen nu. Ikke hende, der nu var på en større world tour, end vi endnu havde prøvet. Jeg savnede hende den uskyldige pige, der hjalp mig med at skrive teksten til vores hitsang: Best Song Ever. Desværre var hun væk for længst.

”Hallo, Harry?” Louis gav mig en blid albue i siden. ”Please ikke fortæl mig, at du tænkte på hende igen?” Han løftede sit ene øjenbryn og sukkede allerede inden jeg havde svaret. Han kunne læse mit blik. ”Harry, du kan ikke længere lide Cassidy, tro mig. Du tror det bare, fordi du sidst var sammen med hende. Du savner ikke Cassidy, men at have selskab.”

Louis’ ord var faktisk kloge, og derfor blev jeg nødt til at kommentere dem. ”Jeg ved godt, at jeg ikke længere kan lide Cassidy,” sagde jeg og mente hvert ord. ”Men du har ret, jeg savner nok bare selskabet.”

Louis klappede mig på skulderen. ”Vi singler må holde sammen du ved. Dig, mig og Liam må hjælpe hinanden,” foreslog han med et venligt smil. Jeg nikkede hurtigt og var faktisk lykkelig over ikke at være i Nialls situation. Han blev ikke betragtet som single, da han var tvunget sammen med Kitty Walls – den eneste model Louis aldrig ville komplimentere.

”Jeg har faktisk en idé,” fortalte Louis og jeg kunne straks se i hans blik, at jeg burde takke nej til det her tilbud. Men som altid nåede han at forklare mig om det, før jeg fik sagt noget. ”Bare for i aften udpeger jeg nogle piger, og så skal du love mig at kigge på dem, og så i morgen fortæller du mig, hvem du bedst kunne lide. Det skal nok blive en sød pige, vi gider ikke piger som Kitty,” foreslog han og kiggede spændt på mig. ”Kom nu, Harry. Vi er i Vegas, lad os have det lidt sjovt,” bad han og afventede min reaktion. Selvfølgelig fik han mig, og jeg nikkede. Denne kamp var tabt.

Det var først, da Nick lidt efter kom tilbage med drinks i hænderne, at jeg huskede, han også var her. ”Drinks til herrerne,” meddelte han og gav de to drinks videre til os.

”Skal du ikke selv drikke?” spurgte jeg ham forundret, da han kun havde medbragt to glas.

Han rystede på hovedet som svar. ”Kæresten ønsker ikke jeg drikker i Las Vegas,” forklarede han og fik et anerkendende nik fra både Louis og jeg. Hvis Louis ikke havde været i gang med at bunde sit glas, var han sikkert kommet med en bemærkning om, at det sagtens kunne gå galt her, på et kasino som Majesty. Man hørte altid om fremmede, der vågnede op og var blevet gift. Godt jeg aldrig skulle opleve sådan noget.

”Lad os have det sjovt!” foreslog Louis, da han hurtigt havde drukket sin drink og trak mig i ærmet. Forvirret over hvad jeg burde gøre, skyndte jeg mig at få drinken, der heldigvis ikke var særlig stærk, til at løbe ned igennem halsen og kunne derefter gå efter mine to bedste venner.

”Hvad med hende der?” spurgte Louis noget tid efter, mens vi sad i en af de mange barer og drak en af vores mange øl. Vi var rigtigt kommet ind til kasinoets midte, der hvor alt skete. Vi så pokerspil, maskiner og barer, men det eneste Louis bed mærke i, var selvfølgelige gæsterne, dog kun det kvindelige køn. Jeg søgte, der hvor Louis finger pegede hen og fik øje på endnu en blond pige, der stod og ventede på at kunne komme til ved et af de mange borde, så hun kunne tjene nogle penge – eller tabe dem.

Jeg rystede på hovedet. ”Louis, det her går ikke, jeg-”

”-Du lovede, Harry. Kom nu jeg er ikke færdig,” afbrød han og kiggede rundt i rummet for at finde en ny en, han ville pege ud.

Men før han fandt en, kom Nick os i forkøbet med et andet forslag, jeg bedre kunne lide. ”Hvad med vi spiller noget poker. Jeg har altid ønsket at prøve ægte poker, da det må være mere spændende, når det er rigtige penge på bordet,” forklarede han og hentydede til et af pokerbordene, der lige nu var tomt, fordi personen, der delte kort ud, ikke lige var til at se. Nick mente nok vi burde gå derhen, så vi straks kunne komme til, når det var klart.

”Nah, jeg vinder alligevel aldrig det lortespil,” brugte jeg som argument, men det gad han selvfølgelig ikke høre på.

”Vi er i Las Vegas, Harry. Måske er er dette din heldige dag,” jokede han og skulle lige til at gå hen til pokerspillet, men blev afbrudt af Louis’ stemme.

”Årh, hende der er også pæn,” hørte vi Louis sige, og derfor fik jeg ikke svaret Nick, da jeg fulgte Louis blik. Jeg var ikke helt sikker på, hvem han mente denne gang, men fik øje på en brunette i nærheden af området. Ophidset og sur snakkede hun med en mand med ryggen til og skældte ham højst sandsynligt ud. Hun var den første pige i aften, som fangede min opmærksomhed, da hun ikke havde det samme spil i gang som alle andre piger her. Hun virkede ikke til at være kommet her i dag, med den tanke at fascinere nogen drenge. Hendes brune hår var sat op i en touperet hestehale (Lou, vores stylist, havde lært mig den betegnelse), og ellers bestod hendes påklædning af en rød silkeskjorte, sorte bukser, nogle beigefarvede stilletter og det, der fascinerede mig allermest: en halskæde med en ring som vedhæng. Sådanne ting havde altid en speciel historie og betydningsfuld mening.

”Lad os spille noget poker, drenge,” besluttede jeg pludselig og fik et tilfreds smil fra Nick, da jeg gik hen mod pokerbordet.

”Men Harry, du så ikke engang pigen,” beklagede Louis sig. Han måtte seriøst snart stoppe med den leg der, han var alt for meget. ”Du er blevet så kedelig.”

”Stop nu, Louis. Du ved godt, at man ikke kan tvinge kærligheden,” påmindede jeg ham om, da vi kom hen til pokerbordet. Forsigtigt kiggede jeg hen på pigen, der fik øje på os drenge og prikkede til manden foran hende. Straks droppede de deres samtale, og før jeg fik tænkt mig om, havde manden sat sig ved pokerbordet og givet mig et løftet øjenbryn.

”Ser man det, vil en berømthed spille poker?” spurgte han mig, hvorefter han drak noget af sin egen drik, der gjorde mig opmærksom på jeg var halvfuld, og nok ikke ville gøre mit bedste i spillet. Men hvad så, man skulle da prøve.

”Du kan da bare udfordre mig …” Jeg afsluttede før jeg ønskede, da jeg ønskede at sige hans navn, men ikke kendte til det.

”Kyle, mit navn er Kyle. Det her er min søster Eve.” Pigen fra før kom hen ved siden af sin bror og holdt blikket på kortene, mens han begyndte at blande. Jeg prøvede at studere hende lidt bedre, men havde ikke mulighed for det. Det overraskede vidst både mig og Nick, at Louis intet havde sagt, for jeg hørte dem hviske bagi.

”Skal du ikke sige noget om hende der?” spurgte Nick.

”Nej, hun er problemer,” svarede Louis.

Med et ryst på hovedet ignorerede jeg Louis’ kommentar til Eve, og satte mig ned foran pokerbordet, klar til at spille mit livs første, ægte poker.

”Nu skal du høre Mr. Styles-”

”-Harry, please kald mig Harry.”

Kyle nikkede og fortsatte. ”Det er ikke tit så fine berømtheder som dig vælger at spille poker hos mig, så hvad med vi laver reglerne lidt om?”

Jeg rynkede med brynene og søgte hjælp hos Louis med et forvirret blik. ”Hvad mener du?” spurgte jeg forundret, da jeg igen kiggede på Kyle. Det var let at se, at han havde brugt flere minutter på at få sit hår til at sidde ordentligt, noget han sikkert gjorde hver dag, eftersom dette nok var hans eneste arbejde.

Han overrakte kortene til Eve, der fik besked på at dele dem ud, mens han forklarede sit tilbud. ”Jetonerne har ingen værdi, ingen penge, men den der til sidst sidder tilbage med dem alle sammen, vinder nogle præmier vi selv finder ud af,” udfordrede han og lod mig se på mine kort, der ikke ligefrem var de bedste kort man kunne have.

2♠ - 4♣

Det var åbenbart ham, jeg skulle spille mod, og derfor fik jeg en lyst til det. ”Som hvad?” spurgte jeg ham.

Kyle kiggede afventede på sin søster ved siden af, og smilede så triumferende til mig. ”Hvis du vinder, skal du tage dig af min søster en hel måned. Du kan gøre, hvad du vil med hende.” Det var som om alkohollen virkelig satte ind her, for ellers ville jeg aldrig takke ja til sådan et tilbud, han nu gav mig. Det var jo sindssygt at gøre sådan noget over for sin familie. Men med drinksene, der påvirkede mig, følte jeg mit hoved nikke, og mig selv der gav min del af præmien på en større mængde penge, da jeg intet andet havde at tilbyde.

”Lad os spille.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...