Royal Engagement ♔ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Igang
18 årige Annabelle bliver sendt ned til en lille lejlighed i London, af hendes forældre, da de slet ikke vil have noget med hende at gøre. Hun kommer altid sent hjem, er uhøflig foran gæsterne og snakker grimt til hendes forældre. Uartige Annabelle, tror bare at alt det med England bare er fis, og ballade for seriøst.. Hvem ville sende sin egen datter til et mystisk udenlandsk land, som straf? Mens Annabelle hygger med sig selv i England, skete der noget hun syntes er ufatteligt. Noget chokerende. Folk fra det engelske kongerige finder uheldigvis Annabelle, og kidnapper hende på en grufuld måde. Den eneste ting de vil have fra Annabelle, er dog et ægteskab med den engelske prins. Hun bliver teknisk set tvunget. Tvunget til at gifte sig med den charmerende prins Harry. | Upassende sprog. Du er advaret |Ændret Resumé |

127Likes
213Kommentarer
6448Visninger
AA

17. Untied ♔

 

 

Jeg sad ved poolen i flere timer, og som hver en anden, gik jeg og begyndte med at føle de værste følelser fra hvad jeg gjorde mod Annabelle. Jeg ønskede at gøre dette for hende, så hun stadigt kunne blive boende. Jeg kunne da ikke lade hende gå. Hvis jeg lod hende det, vidste jeg med garanti, at hun trodsigt ville forsøge at undslippe. Jeg mener hvem ville ikke?

"Harry. Med venlighed fra mit hjerte.." tiggede hun, deri blev jeg revet væk fra mine mest tankevækkende tanker. "Bare riv rebet om mit håndled løs." Jeg begyndte med at stønne, da jeg fik nok af Annabelle på den positive måde.. "Jeg kan ikke.." "Hold op med at sige det!" råbte Annabelle. "Du ved godt, at du kan løsne mine hænder." "Det er vel sandt, men Kan du stoppe med at råbe?" Opfordrede jeg hende til. "Du har gjort det i de sidste tyve minutter, og jeg er begyndt med at få hovedpine." Argumenterede jeg. Hun rejste sit øjenbryn, og fulgte mit eksempel i at sukke. "Her har vi så dig der tror der har hovedpinen her! Jeg den ene herovre bundet op, og jeg er temmelig sikker på, at dette reb, har afskærer min omsætning!" "Ej, er det sandt?" spurgte jeg bekymret. 

"Ja." 

 

 

 


Harry lignede en der havde et mentalt debat med sig selv, da han kom til mig og begyndte med at løsne mine hænder. Jeg betragtede ham løsne mine hænder, til han pludselig stoppede. "Lover du mig at du ikke forlader, hvis jeg løsner dig." Hart var lidt skeptisk over det, men gav sig da jeg sendte et kort nik. 

Da mit håndled var blevet afbundet, gned jeg smerterne væk, hvori jeg så på nogle blå mærker, ved mit venstre håndled. De ville helt sikkert være synlige for en stund. 

"Undskyld med hensyn til det." sagde Harry, og betragtede mit håndled. "Ja, det vædder jeg på at du er!" "Det er jeg også!" "Kan vi bare komme væk herfra nu?" spurgte jeg, og startede med at skifte emne. 

Harry gned smed sine hænder, bagsiden af sin hals. "Ja, vi skal alligevel også snart komme på talefod med min mor alligevel." "Vi?" "Ja vi." sukkede han. "Det er noget om brylluppet." "Stort! Det er eksakt perfekt!" Bemærk lige sarkasmen! 

"Hvor meget tid har vi?" "Hvorfor?" Spurgte han. Jeg tænkte klart og tydeligt på, at jeg måtte bevare hvad jeg havde i mig, for ellers ville jeg uanset blive bagbundet igen. 

Jeg trak på mine skuldre. "Tror du virkelig, at din mor vil sætte pris på mig? "

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...