Royal Engagement ♔ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Igang
18 årige Annabelle bliver sendt ned til en lille lejlighed i London, af hendes forældre, da de slet ikke vil have noget med hende at gøre. Hun kommer altid sent hjem, er uhøflig foran gæsterne og snakker grimt til hendes forældre. Uartige Annabelle, tror bare at alt det med England bare er fis, og ballade for seriøst.. Hvem ville sende sin egen datter til et mystisk udenlandsk land, som straf? Mens Annabelle hygger med sig selv i England, skete der noget hun syntes er ufatteligt. Noget chokerende. Folk fra det engelske kongerige finder uheldigvis Annabelle, og kidnapper hende på en grufuld måde. Den eneste ting de vil have fra Annabelle, er dog et ægteskab med den engelske prins. Hun bliver teknisk set tvunget. Tvunget til at gifte sig med den charmerende prins Harry. | Upassende sprog. Du er advaret |Ændret Resumé |

127Likes
213Kommentarer
6448Visninger
AA

6. The Proposal ♔

 

 

 

 

Vi var blevet kørt over til bygningen, hvor ballet blev holdt, og da vi lige stod foran bygningen ved indkørslen, blev jeg en smule skuffet og ville ikke forlade bilen. Jeg var slet ikke klar til at gå derind. "Annabelle komme du ikke?" Hørte jeg en stemme sige foran. Det klikkede i mine tanker, og da fokuserede jeg på retningen mod Harry. Men det var dog stadig et spørgsmål jeg vil spørge ham. Det kan umuligt være rigtigt?..

"Hvorfra kender du mit navn, om jeg må spørge?" spurgte jeg nysgerrigt, og kløede mit hår. "Jeg har mine veje. Nåh, men kom nu. Vi skal nå ballet" sagde han med et lille grin. Jeg sukkede kort, og tog det sidste skridt videre mod fortovet, mens Harry lukkede bildøren bag mig, og derefter tog min hånd og trak mig med ind til bygningen.

 "Harry, vent!" Råbte jeg, før vi tog skridtet videre, ind til ballet. I lokalet lagde jeg mærke folk grine, smile, og folk der tilbragte en god tid sammen. Jeg følte en bølge af sorg komme tværs gennem i mig. Jeg ville ikke være oplever til noget, af denne aften.

 "Hvad?" Kom det fra Harry. "Hvorfor mig? Der er både pænere, bedre, og velegnet piger derude, der vil elske at gifte sig med dig. Så kan du venligst ikke bare gå, finde en af dem, og lade mig gå? Jeg har virkelig ikke løst til det her"

"Er det virkelig det du ønsker?" Spurgte han. "Ja" Harry bed sin underlæbe, efter at havde hørt mit svar. Det eneste jeg beder for, at han vil lade mig gå.

"Men jeg er dog ked af, at jeg ikke kan gøre hvad du vil. For jeg gør hvad jeg vil. Og som sagt, er du hvad jeg vil" med de ord der forlod hans mund, bristede mit hjerte. Det var revet i flere tusinde af stykker. Jeg var også begyndt med at drukne mig selv i tårer. "Hvorfor mig?" Sagde jeg, med desperat over at få svar på spørgsmålet. Jeg tørrede mine øjne, for ikke at ødelægge mascaraen. "Det vil du ikke vide" Smilede han smørret. Jeg ønskede virkelig at smække ham en hårdt lige nu. Hvordan kan han gøre det her mod mig? Jeg har i den grad ikke været sådan her over for ham? Jeg havde ingen kendskab til denne fyr. Jeg fandt ud af hvad han hed, for et par timer siden! Jeg tror nok, at jeg fortjente svar på mine skide spørgsmål. Jeg tørrede igen tårer væk, før de faldt fra øjet.

"Du er sådan en D..Dick!!!" Råbte jeg højt, med vrede i stemmen. Hvad var det lige jeg sagde? Undskyld, det kom bare ud. "Ja, og jeg tror ikke at du skal bruge sådan noget hønse sprog mens der er folk med høje forventninger til stede" sagde han med et smil, og nikkede. Hallo? Jeg står og er frustreret her, mens han bare bliver kendt for at smile smørret. Jeg skubbede mig forbi Harry, og så derefter ind i lokalet.

"Jamen, så skulle du måske ikke havde bragt mig"

 

 

 

 

"Hvor længe har du kendt Harry?" "Hvor var det i mødtes?" "Elsker du ham?" "Hvordan var det muligt, at ingen kendte til jeres forhold?" Det var de spørgsmål der blev kastet på mig, hvergang jeg vendte mig om. De fleste spørgsmål vidste jeg hvad jeg skulle besvare, men dog ikke helt på den sidste. Jeg fangede mig ud i vagt, og vidste ikke hvad jeg skulle svare. "Øh.." "Vi ønsker ikke nysgerrig i folk som dig i vores forretning. Så må jeg bede dem om at forlade min kæreste, tak?" Kvinden der så var chokeret over Harry's tale måde, rullede øjne af ham og forlod os. Jeg krydsede arme, og så på Harry der morede sig en smule.

"Så det betyder at jeg skal være rar over for andre, og det skal du så ikke? Hvorfor det?" Sagde jeg med eg drillende smil. "Hun var bare en nysgerrig bondeknold. Ingen værd, at skulle vise manere over" sagde han stolt. "Jeg tror at der er en anden grund, du ikke fortæller mif" sagde jeg, og sned et øjenbryn i vejret. "Og hvorfor tror du så det?" Sagde han med et idiotisk smil. "Hun ville ikke være her, hvis hun var en bonde. Dette er et "royalt" bal, husker du?" Med de ord, følte jeg mig pludselig den kloge her. Selvfølgelig var det indlysende at Harry så var den dumme. Harry så blankt på mig, og jeg gav mig selv et mentalt High-Five. Efter at have moret mig med mit klogskab, tog jeg et skridt fra Harry og så på det store ur der hang på væggen. Jeg indså, at der cirka var to minutter fra klokken 11. Da følte jeg en sparke mig i maven.

 "To minutter, babe" hviskede Harry i mit øre. Jeg vil vædde, at han ikke var halvt nervøs som jeg selv var. Måske skulle jeg svare nej, og se hvad der sker? Harry greb om min hånd, og trak mig ind til fasen midt i lokalet. Da vi var nået derhen, bragte Harrys sine læber op til mit øre. "Husk at handle som at du ikke ved hvad der sker"

"Hvad mener du?" Hviskede jeg tilbage, og fik ham til at sukke. "Spil overrasket. Efter du har sagt ja, kysser du mig. Du har vel set piger gør sådan i film? Ja, så spil som dem" hviskede han endnu tættere ind til øret. "Urgh, hvorfor?" Sagde jeg forvirret. "Dramatisk effekt" smilede han. Harry så tilbage mod uret, og pludselig slog det uheldigvis elleve.

 "Det er tid" Harry trækker mig op til scenen, og alle giver deres opmærksomhed til os. Så jeg skulle handle, og spille overrasket. Jeg vidste stadig ikke helt, hvad der skulle ske i de foreløbige sekunder, og om folk ville købe den. "Kunne jeg bede om folks opmærksomhed?" Råbte Harry, og slog en gaffel mod glasset. Alle så på os med tavshed, og jeg fandt det svært at trække vejret. Hvorfor ville han have folk til at se os, bare for et frieri?

 "I vil formentlig gerne vide, hvorfor jeg har samlet jer her med så kort varsel, ikke sandt?" Rømmede Harry. Tilskuerne nikkede, og Harry fortsatte. " jeg ønskede vel, at i skulle være vidner til hvad jeg vil gøre næst" med de ord knælede Harry sig, og et par folk gispede i mængden, selv jeg efter at have set den store ring han trak ud af lommen. Det var det smukkeste jeg havde set i dette land hidtil. Hvilket siger meget, da jeg har set flere andre ting. "Annabelle Rose Carter, vil du gifte dig med mig?" Efter de ord, fik jeg ikke engang et falsk stød. Chokket var allerede skrevet på mit ansigt, efter at have hørt mit fulde navn. Så huskede jeg hvad jeg skulle gøre, og prøvede på at være så lykkelig som muligt. Du skal handle Annabelle."Ja!" Råbte jeg med et chokeret, og smilende ansigt.

Alle brød i jubel, og Harry gled ringen i min finger med et smil bredt på hans ansigt. Nu kom den del, jeg slet ikke så frem til. Kysse Harry. Jeg vidste at jeg var tvunget til det, så jeg svøbte mine arme om hans hals, og smækkede mine læber i hans. Fra det øjeblik vi kyssede, følte jeg at alt gik fint. Jeg var tvunget til det her. Men jeg følte at verden stoppede en drejning, og det jeg kunne fokusere på i øjeblikket var den følelse i maven, der godt kunne forklares som sommerfugle. Det lyder lidt kliché, men jeg følte en gnist. Ved hvert sekund, blev det dybere og jeg kunne føle mig ind i 'rollen'. Den måde Harry bevægede sine læber i takt med mine, gav mig hele tiden lysten til mere. Jeg vidste, at jeg skulle trække mig men jeg sad ligesom fast. Hvem vidste at Harry var sådan en fantastisk kysser? Til min skuffelse, trak Harry sig først og hvilede sin pande mod min. Der slap et "Woaw" ud af hans læber, samtidige med at jeg ville vinde hans læber tilbage. "Var det et godt wow, eller et dårligt?" Hviskede jeg, mens han smilede. "Trodsigt, et godt wow" hviskede han tilbage. Jeg smilede tilbage, og forlod både Harry og scenen. Du må ikke forstå mig forkert. Harry er en god kysser, men jeg har dog stadig ingen følelser for ham. Sådan vil det blive ved med at være.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...