Royal Engagement ♔ One Direction

6692128213
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Igang
18 årige Annabelle bliver sendt ned til en lille lejlighed i London, af hendes forældre, da de slet ikke vil have noget med hende at gøre. Hun kommer altid sent hjem, er uhøflig foran gæsterne og snakker grimt til hendes forældre. Uartige Annabelle, tror bare at alt det med England bare er fis, og ballade for seriøst.. Hvem ville sende sin egen datter til et mystisk udenlandsk land, som straf? Mens Annabelle hygger med sig selv i England, skete der noget hun syntes er ufatteligt. Noget chokerende. Folk fra det engelske kongerige finder uheldigvis Annabelle, og kidnapper hende på en grufuld måde. Den eneste ting de vil have fra Annabelle, er dog et ægteskab med den engelske prins. Hun bliver teknisk set tvunget. Tvunget til at gifte sig med den charmerende prins Harry. | Upassende sprog. Du er advaret |Ændret Resumé |

AA
aa

12. So You Say That You Love Me? ♔

Har du nogensinde fået noget at vide og ikke helt forstår det, til det er annualiseret i dit hoved? Nå, det er hvad der skete med mig. Jeg fandt så ud af at Harry blev små forelsket i mig, men jeg var ikke klar over at det var som i kærlighed. Jeg havde stadig ikke feset den ind. Hvordan ville en helvedes så pæn prins, som Harry, være sammen med mig? Er jeg så speciel? Jeg havde intet at byde på. Jeg leder godt, men man kan da ikke bare forelske sig i et fysisk udseende? Kan man det? Det generede mig lige siden i morges. Harry... Harry.. Harry. Det navn forvirrede mig en del.

Apropos Harry, sov vi i den samme seng igår aftes. En stor og forbløffende indrømmelse ville jeg gætte. Jeg passerede badeværelset, og spekulerede over min ide. Jeg ville vide om Harry mente, hvad han sagde igår. Ret mig, hvis jeg tager fejl. Forelskede folk vil gøre alt for deres kære, ret? Jamen det vil jeg så teste. Jeg vil teste om Harry vil gøre ting for mig, og lade mig gøre alt. Ordet kærlighed tages ikke let, og Harry vil fortryde, hvad han fortalte. Godt mindst vil hans kreditkort. Jeg bryder mig ikke om at bruge andre folks penge men, hvis Harry virkelig sådan elsker mig, burde det ikke være et problem.

Tid til brusebad så jeg kan få planen i aktion.

 

♡ 

 

Efter badet, tog jeg ind til soveværelset og fandt Harry sovende på sin seng. Jeg rullede med øjnene før jeg greb fat om en pude, og slog ham med den. "Rejs dig!" Vrissede jeg. Harry rullede videre, og lod mig være. "Lad mig være" stønnede han. Jeg lo, og fortsatte med at slå ham. "Nej! Rejs dig! Jeg vil tage et sted hen" mumlede jeg. "Hvor vil du hen?" Mumlede Harry nede fra sin hovedpude. Jeg stoppede med at slå ham, og lagde puden på sengen. "Jeg ved ikke.. Ude at shoppe?"

"Shoppe?" Spurgte Harry, og rejste tonen. Jeg smilede smørret, selvom han ikke kunne se mig. "Ja! Så se at rejse dig, og gør dig klar. Jeg vil ud af denne klaustrofobiske kabine" Jeg havde sagt ordene som de skulle siges, og forlod rummet og ventede i stuen.

Jeg havde egentlig ikke lyst til at shoppe, men det var den eneste tanke der kom til mig. Planen er forfærdelig, men jeg skulle vide  at det ikke var en joke. Harry indtrådte stuen efter tyve sølle, lange minutter.

"Er du klar?" Spurgte han, hvori jeg nikkede et ja, tog min frakke, og førte os ud af stuen. Gå -turen til bilen, følte jeg at Harry's stiren lå på et sted, hvor de ikke burde ligge. Jeg kiggede mig over skulderen for at bekræfte min mistanke, og fandt det korrekt.

"Stop med at stirre på min røv" Jeg fangede Harrys stiren, deri Harry udelod et fnis. "Hvad? Det er et godt syn" jeg rullede med øjnene efter Harrys svar. "Det betyder ikke at du skal stirre?"

"Klart"

 

"Jeg kan lide det. Hvad mener du, Harry?" Bad jeg ham om formegentlig for tusinde gang. Indtil videre har Harry og jeg passeret tyve butikker, og har købt en ting fra hver butik. Dog spurgte jeg Harry flere gange om sin egen mening.

Harry var en fyr, og derfor svarede at alt det jeg havde valgt var pænt. Jeg forstår virkelig ikke, hvordan man kan tage en fyr med til centeret. Det er selvelukkende.

"Det er fantastisk"

Se selv. Det havde været hans svar de sidste to timer. "Er du sikker" spurgte jeg, og modellerede en orange top. Harry strejfede min krop med et smørret smil. "Jeg er vild med ideen, med lynlåsen foran ved din top" med sin mening smilede Harry frækt. "Harry. Kom nu videre" argumenterede jeg, og rullede med øjnene. Efter at have betalt for den, forlod vi butikken og gik ind i en restaurant da vi blev sultne. Mens vi ventede på maden, blev vi omringet i en behagelig stilhed og da kunne jeg tage min tid til at tjekke Harry ud. Det ville være en løgn, hvis jeg sagde at Harry ikke var en af de tætteste personer til perfektion. Han var pæn, men det tog mig til ikke at gifte mig med ham.

Lige da jeg så væk, fangede Harry mig og gjorde sig parat til sige noget til mig, da tjeneren heldigvis kom ind med maden. Jeg takkede tjeneren mentalt for at have reddet mig ud af den pinlige situation, men så snart han forlod mig startede Harry. "Tjekkede du mig lige ud, for et øjeblik siden?" Spurgte Harry med et klistret smil på hans fordømmelige ansigt. Jeg rullede med øjnene som at han sagt det latterligste jeg havde hørt før i mit liv. "Selvfølgelig ikke" Harry aflyttede sin finger på sin hage. "Jeg er temmelig sikker på at du tjekkede mig ud" forsikrede Harry, og fik sig selv til at ligne den klogeste af os. "Hvis du er så sikker, hvorfor spørge?" Jeg ville virkelig ud af det her. "Jeg ville bare høre dig indrømme det" sagde Harry med et smørret smil. "Nå. Det ville aldrig komme til at ske, for du har ingen effekt på mig" grinede jeg. "Stop med at lyve. I øvrigt er du heller ikke så god til det. Det er okay, jeg gør det også nogle gange" efter de ord, gav jeg mig. Jeg udelod et suk. 

Resten af vores måltid, besluttede vi os for ikke at snakke. Det var godt for mig, før jeg ville nødigt ende i en samtale om hvor lækker han var.

Da vi endelig havde spist færdig, betalte Harry og vi drog videre mod hytten.

 

 

"Vi er nød til at tage tilbage til England imorgen" sagde Harry med et suk. Tilbage til England? Det havde været så sjovt her i Schweiz, at jeg glemte alt om England og dronningen - Harrys Mor. Sørgeligt.

"Vi fik ikke engang lov til at tage på ski. Jeg vil på ski" sagde jeg, med en lille trut mund. "Jeg ved det, men jeg skal nå dette velgørenheds arrangement og.." "Er jeg nød til at bære en kjole?" måske skulle vi tilbage til England, men jeg ville under ingen omstændigheder bære endnu en kjole. 

"Ja" mumlede Harry lavt. "Giv mig en kniv, så jeg kan skære halsen om designeren til kjolen" grinede jeg. "Hvad er så slemt ved at bære en enkel kjole?" spurgte Harry med et rejsende øjenbryn. "Jeg kan ikke lide dem. Jeg føler at jeg skal være god og opføre mig ordenligt. Du ved. Opføre mig som lort" "At være ordentlig er en dårlig ting?" spurgte Harry forvirret. "Du er en prins. Du har været ordentlig gennem hele din levegang. Det ville du ikke forstå" sagde jeg, og klappede ham på hovedet. "Du har nok ret" sagde Harry med et smil. "Nå, hvornår skal vi forlade Schweiz?"

"Omkring klokken seks, eftermiddag"

Pis!

 

 

Da vi ankom til London,  meddelte Harry at der var tre timer til velgørenheden, og at jeg skulle huske at handle forelsket og begejstret over for folk. Kom det til at være svært? Jeg havde overhoved ingen anelser. 

Jeg sad i et rum, og ærlig talt begyndte jeg med at kalde det min egen da jeg altid blev sat af her. Jeg havde allerede makeup og håret sat klart, jeg manglede dog stadig den berygtede kjole. Kjolen jeg fordragede. Men kjolen var dog bedre end den jeg havde tidligere. Den var ikke pyntet som de andre, og den var faktisk en anelse behagelig. Jeg havde bare ikke lyst til at bære en kjole. Det kom til mig, men jeg vidste ikke, hvad man gjorde til en velgørenhed.

-

Døren sagde knæk, og Harry trådte ind. "Hey, er du fær-" Harry stoppede da hans øjne strejfede min krop - Igen.

"Hvorfor er du ikke klædt på?" spurgte Harry nervøst. "Jeg ønsker ikke at gå" mumlede jeg. "Hvorfor?" Harry krydsede armene, og lagde vægten på sin højre fod. "Jeg vil ikke iføres i en kjole, og jeg ved slet ikke noget som helst om denne velgørenhed

Harry sukkede, og lukkede døren, hvori han gik hen og sad på sengen.

"Først og fremmest køber folk ting, og det går så efterfølgene til velgørenhed. Jeg ved ellers ikke mere, da det er min mor der gør resten. Det betyder ikke noget selv. Hele grunden er, at vi skal undertrykke - Som min mor mener er bedst - vores kærlighed til offentligheden. Bliv ikke vred. Det var min mor det fik mig til det. Det skal gøres" 

"Godt! Fedt! Godt at mine forældre ikke kender til jer eller os, eller alt i alt, dukker op" sagde jeg sarkasteligt.

Harry kørte en hånd gennem hans krøller, og kastede få stykker. "Det er jeg nu ikke helt sikker på. Først da jeg kom med ideen, kom de ligesom.. Hvordan skal jeg forklare. På alle magasiner" "Jamen er det ikke bare perfekt. Prikken over i'et" Et forfalsket smil, overtog mine læber. "Hvad er der så dårligt ved dine forældre?" spurgte Harry. "Det er ikke rigtigt mine forældre jeg er sur over over, men nemlig sagt min søster" mumlede jeg. 

Jeg og min søster har aldrig haft et tæt bånd. Sådan havde det været siden vi var børn. Hvis der nogensinde var noget jeg havde, ville hun tage det fra mig, eller værrere, tage noget større. Hvilket betød, at hun ville have en lang bedre prins end Harry, eller forsvinde lige så langsomt sammen med Harry. Jeg ved at det lyder mærkeligt, men hun er den tossede tvilling. Ja, du hørte rigtigt. Tvilling. Det eneste anderledes ved hende, var hendes øjenfarve. Andet var det samme, og du kunne ikke fortælle hvem der var hvem.

"Hvad er der med din søster?" Det her kunne være min chance. Jeg kunne fortælle et par søde ord til min søster, og overtale hende til at skifte plads med mig så hun kunne gifte sig med Harry. Det er ikke som om, at han ville lægge mærke til øjenfarve? 

Jeg kunne gøre hende Jaloux, og Harry var den perfekte måde. "Vi laver en aftale. Min søster og forældre kommer, og jeg lader som om jeg er forelsket i dig. Jeg tager også kjolen på. Deal?" Harry smilede kort for sig selv. "Okay" sagde han. "Men så skal du virkelig elske mig. Som kærligheden.. Du kan ikke holde fingrene fra mig" forklarede Harry. "Uanset hvad. Bare få dem herhen" enten skulle Min søster blive jaloux, og gifte sig med Harry, eller også ville Harry gøre det hele i brand, og elske hende. 

Som jeg ikke vil lade ske

"Kig på dig. Du ville ikke lade nogen røre Harry. Bare indrøm at du kan lide ham. Du er faldet for ham Annabelle!"

Jeg sørger for at jeg mentalt skal dræbe mine tanker!

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...