Royal Engagement ♔ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Igang
18 årige Annabelle bliver sendt ned til en lille lejlighed i London, af hendes forældre, da de slet ikke vil have noget med hende at gøre. Hun kommer altid sent hjem, er uhøflig foran gæsterne og snakker grimt til hendes forældre. Uartige Annabelle, tror bare at alt det med England bare er fis, og ballade for seriøst.. Hvem ville sende sin egen datter til et mystisk udenlandsk land, som straf? Mens Annabelle hygger med sig selv i England, skete der noget hun syntes er ufatteligt. Noget chokerende. Folk fra det engelske kongerige finder uheldigvis Annabelle, og kidnapper hende på en grufuld måde. Den eneste ting de vil have fra Annabelle, er dog et ægteskab med den engelske prins. Hun bliver teknisk set tvunget. Tvunget til at gifte sig med den charmerende prins Harry. | Upassende sprog. Du er advaret |Ændret Resumé |

127Likes
213Kommentarer
6448Visninger
AA

5. Smirking Idiot ♔

 ♔

Der er vel tusinde af piger i den store verden, der drømmer i dagevis om at blive indkaldt til et royalt bal. Møde den charmerende prins, og forelske sig i sin livs kærlighed. Sørgeligt at den virkelig liv ikke er sådan. Livet er fyldt med shit, og du skal altid gøre noget du ikke har lyst til i øjeblikket. Tusindevis af tanker druknede mit hovedet om denne situation.

Med en frygtelig hovedpine, smed jeg tankerne væk, og lavede min vej mod spejlet. Tage et kig på mig selv, og nedgøre brunnetten der stod i vejen.

 Jeg var klædt i en balkjole til i aften. Det var en hvid/Beige kjole uden stropper. Der var blonder og et par små diamanter forneden. Der var dog også små diamanter foroven. Jeg vil mene at det lignede lidt en brudekjole. Det tog mig en evighed, at vende mig til det her kjole ting. De få gange jeg bar rigtige kjoler, var til et par bryllupper og noget. Det var første gang jeg bar kjoler. Kjolerne var dog heller ikke min type. Men i aften skulle jeg ikke til et bryllup, og jeg bar heller ikke eller anden billig kjole. Jeg skulle til et royal bal, og blive friet derefter.

Jeg var iført i mere makeup, end jeg normalt plejer at bruge. Jeg brugte egentlig det ikke så meget, fordi jeg ikke syntes at det ikke helt så godt nok ud på mig. Men jeg tog vel en fejl. Jeg så fantastisk ud, altså ansigtet!

Jeg smilede af mig selv på spejlet, men det var hurtig erstattet med en rynken da jeg hørte en banken fra den ædle gamle dør.

Med en stønnen slippe ud af mine læber, gik jeg over for at åbne døren, og overraskende var det Harry.

Jeg fandt det en smule svært at tage mit syn væk fra ham, for han var absolut, hvad kan man kalde.. Lækker! Som model lækker, men bedre!

"Mine øjne er heroppe, kære" sagde Harry, med et smørret smil. Han prøvede på at skabe øjenkontakt, og dukkede sig en smule for at møde mine øjne.

Jeg rullede med øjnene, da min stirren overraskende fodrede Harry's ego. "Kan vi forlade lokalet nu?" sagde jeg utålmodigt.

"Nej" sagde Harry, og med det trak han mig helt ind til værelset, og lukkede døren. Han er umulig, og også lidt mærkelig..

Jeg blev en smule forvirret, og dernæst lukkede Harry døren helt ind, og sad på sengen. Det blev lidt en vane må jeg sige. Jeg valgte at sidde ved siden af ham, og få det her opklaret. Jeg ville egentlig ikke sidde på sengen, men jeg fik dog ondt i fødderne, så der har vi forklaringen.

"Ikke fordi jeg ikke vil gå, men hvorfor forlader vi ikke lokalet?" spurgte jeg nervøst.

"Der er få ting du skal vide først"

"Skyd løs" sukkede jeg.

"Hvis nogen spørger noget til vores forhol-"

"Vi er ikke i et forhold" afbrød jeg ham. Jeg har kun set ham i et døgn, og hvordan kan vi vel så være i et forhold? Endnu en mystisk spørgsmål, ingen vil besvare.

"Jeg er ked af sige det, men vi er. Lad os komme til sagen. Hvis der nogen der spørger til vores forhold, som hvor vi først mødtes og det, skal du bare fortælle dem at det nu har været 2 år vi har været sammen. Vi holde denne hemmelighed for os selv. Oh, og vi mødtes i Amerika, og vi er dybt forelskede i hinanden"

Er det nogen der kan skaffe mig en spand? Jeg har brug for at kaste op!

"Og hvad nu hvis jeg fortælle dem at vi kun har kendt hinanden for en dag, og at du nu tvinger mig til at gifte mig med dig?" spurgte jeg, og så ind i hans øjne.

"Simpelt. Jeg har mine folk til at dræbe dig"

Min kæbe faldt lige af. "Du laver sjovt ikke?"

"Nope"

 

 

 

 

 ♔

Sige at jeg har folk til at dræbe hende, gik vidst måske lidt for vidt, men jeg var blevet sindsyg over at, at hun hele tiden prøvede på at ødelægge min plan.

Der var ingen måde på, at jeg ville lade nogen dræbe hende, men det behøvede hun ikke at vide. Blikket på hendes ansigt viste dog også, at det gjorde hun heldigvis ikke.

Hun sukkede kort, og stod op fra sengen "Er jeg nød til at hænge på dig? Hvis ja, har jeg brug for en pose"

"Jeg tror ikke at du har brug for en" sagde jeg med et smil. "Og hvorfor ikke det?" sagde hun, med øjenbrynene hængene i vejret.

"Dine læber vil være optaget af mine" sagde jeg med et smørret smil.

Hun rullede kort med øjenen, og da jeg havde sagt planen for i aften, gik jeg op fra sengen og gik mod døren for at åbne den for Annabelle. Jeg så kort på, mens hun forlod lokalet.

"Hvis du mener at vi skal kysse, er du syg i kabyssen"

Har jeg nævnt om hvor fantastisk smuk hun var? Jeg kan ikke vente længere til jeg få mine hænder på det smukke skabning!

Well, det jeg jeg så vel nævnt nu.

Annabelle stoppede pludselig ved halvejs på gangen, da hun så på mig med en rynket pande

"Skal du ikke følge med?"

Jeg smilede, og løb på gangen for at indhente hende. Derefter greb jeg fat i hendes hånd, og sammenflettede hendes finger i mine.

 

 

 ♔

Sekundet Harry flettede vores finger sammen, gik hele min krop i flammer, og jeg følte mit hjerte springe et slag over.

Jeg tvang mig selv til at slappe af, og forstå at vi i faktum holdte hinanden i hånden, og spille at det ikke havde en effekt på mig.

Ved kanten af mit øje kunne jeg se Harry smile fjollet. "Hvad!?" spurgte jeg.

"Oh, ingenting"

"Jeg sværger, hvergang du åbner din mund giver du mig en anden grund til at hade dig" sagde jeg med et surt smil, og sukkede.

"Okay? Hvilken grund giver du mig nu?" sagde han med et smil. '

"Det er noget jeg holder for mig selv. En grund du aldrig vil få at vide. Og kunne du ikke stoppe med at smile sådan hele tiden? Det giver mig bare lysten til at dræbe dig"

"Du mener sådan her?" sagde han, og smilte endnu bredere. #PricelessIdiot

"Ja, og nu kan du godt stoppe" sukkede jeg.

"Naah, det tror jeg ikke vil komme til at ske" smilte han igen.

Der passerede en stuepige med langt blond hår og blå øjne, forbi os og uden at tænke mig om lagde jeg min hånd på hendes skulder.

"Ja?" sagde hun med et smil.

"Har du en kniv, jeg kan dolke ham med?" sagde jeg til hende, og sendte et smil. Jeg så kort tilbage på en Harry, der gav et falsk chokeret blik. Jeg så tilbage på stuepigen, der kæmpede for at smile.

"Jeg tror ikke at jeg har en på mig. Desværre" med de ord, sendte hun endelig et smil.

Jeg stod stadig foran stuepigen, da jeg pludselig følte mit hår blive skubbet bag om øret. "Babe, vi er nød til at gå" hviskede Harry i mit øre, og kyssede derefter brandene kys ned af øret.

En stor vejrtrækningskugle sad fast i mit luftrør, og jeg kunne ikke længere trække vejret.

Jeg kunne ikke lade Harry vide at han havde sådan en stor effekt på mig, så jeg rejste min albue og skubbede den ind i Harrys mave. Jeg kunne høre ham stønne flere gange af smerter. Jeg gik ned af gangen med et stor smil bredt på mit ansigt.

Annabelle: 1

Harry: 0

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...