Royal Engagement ♔ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Igang
18 årige Annabelle bliver sendt ned til en lille lejlighed i London, af hendes forældre, da de slet ikke vil have noget med hende at gøre. Hun kommer altid sent hjem, er uhøflig foran gæsterne og snakker grimt til hendes forældre. Uartige Annabelle, tror bare at alt det med England bare er fis, og ballade for seriøst.. Hvem ville sende sin egen datter til et mystisk udenlandsk land, som straf? Mens Annabelle hygger med sig selv i England, skete der noget hun syntes er ufatteligt. Noget chokerende. Folk fra det engelske kongerige finder uheldigvis Annabelle, og kidnapper hende på en grufuld måde. Den eneste ting de vil have fra Annabelle, er dog et ægteskab med den engelske prins. Hun bliver teknisk set tvunget. Tvunget til at gifte sig med den charmerende prins Harry. | Upassende sprog. Du er advaret |Ændret Resumé |

127Likes
213Kommentarer
6448Visninger
AA

13. Jealous? Psh.. No! ♔

Jeg var pænt nok, en af de dummeste folk på denne jord. Hvorfor i alverden kunne jeg ønske, mine forældre på slottet? Jeg hadede dem. Jeg var aldrig god nok til dem. De mente at jeg var et forfærdeligt barn, og det samme mente jeg også om dem. Jeg var altid sammenlignet med møg. Og nu, hvor jeg skulle sidde overfor dem, og høre på hvor fantastisk min søster var i forhold til jeg, var sygt og kvalmende. Meningen var at de skulle snakke om mig, og kun mig, overfor Harry. Der skulle snakkes om den forlovede, og ikke forloverens søster.

"Lilly her, skal starte på Harvard. Vi er virkelig stolte er hende. Mange forældre kan ikke få deres børn ind, på denne velopdragene skole, så det betyder meget" pralede min mor, og gnubbede djævlen ved navn Lilly på ryggen.

"Det fantastisk. Hun måtte havde arbejdet hårdt" lød det fra Harry. Jeg fattede ikke en brik. "Det gjorde jeg. Tonsvis af studielån var ikke betalt, men det er det heldigvis nu." sagde Lilly. "Er det rigtig? Kan du faktisk lide at gøre det? Det er jeg dårlig til, praktisk" svarede Harry, og derefter strejfede hendes krop. Vreden begyndte at opbygge i mig, og knytnæven strammede jeg så jeg ikke kom til at ramme efter nogen. Han skulle ikke tjekke hende ud. Der var meningen at han skulle kontrollere mig med hans pragtfulde charme.

Hun var ikke engang smuk. Det lød lidt dumt da vi er tvillinger, og ser nøjagtig ens ud. Hun havde dog kortere hår, og grønne øjne der poppede på alle og enhver. "Ja. Nogen gange må vi hjælpe lidt til i samfundet" svarede Lilly på Harrys tidligere spørgsmål, hvori hun sendte et lille blink. Tæven blinkede til min forlovede!

"Lilly gør-"

"Ingen bekymrer sig om, hvad Lilly gør. Hvis du har lagt mærke til at det er mig, der er forlovet med ham. Vi har ikke inviteret jer for at snakke om Lilly. Men måske skulle vi lade hende gifte sig med ham, ret? Hun et så perfekt, og han kan ikke lade være med at tjekke hende ud. Der har vi det. Bingo!" Råbte jeg ud af det blå, af vrede. Alle var så chokerede over mit pludselige udbrud. Selv Harry, men selvfølgelig skiftede han udtrykket til et smørret smil. Derfor havde jeg så dårligt lyst til at smække ham en. Istedet, lod jeg min vrede gå ud over stolen ved at skubbe til den, og ledede mig selv hen til mit værelse.

Jeg havde fået nok af mennesker, selvom vi nærmest er omringet af dem. Især Lilly og Harry. Harry mente sikkert, at hun var så fantastisk og gifter sig derfor med hende. Hvilket var sandsynligvis, hvad Lilly ønskede. Hun fik altid hvad og hvem, hun ville. Så det overraskede mig ganske ikke, hvis Harry betrådte værelset og brændte mig af for hende.

Lilly skulle faktisk stå i mine sko og være i London. Men selvfølgelig bliver man sent til England, efter at have skubbet sin søster, ind til løvernes bur. Overraskende dumt. En ocean kunne ikke holde mig væk, fra at hade hende.

En banken fra døren, vækkede mine tanker, og snart stod jeg ansigt til ansigt med Harry. Han havde stadig det dumme smørrede smil, klistret på hans ansigt. "Hvad?" Knækkede min stemme. Harry udstødt et lille grin. "Er du misundelig?" Jeg begyndte med at rulle med øjnene, af sarkasme. "Misundelig? Skulle jeg være misundelig på Lilly? Jeg hader hende" jeg tog blikket væk, og en vrede voksede i mig. "Er du misundelig over, at jeg tjekker hende ud?" Mumlede Harry, og prøvede på at skabe øjenkontakt. "Misundelig på det? Pshh.. Nej? Du kan tjekke hvem som helst ud. Jeg ville jo i øvrigt ikke gifte mig med dig, så det er ganske lige meget" mumlede jeg, og viftede en hel del gange med armene. Harry smilede, og tog et skridt tættere på så vores næser berørte hinanden. Hvilket var virkelig ubehageligt, men på samme tid varmende.

"I så fald, går jeg ud til din søster. Vi ses vel senere" jeg sukkede i frustration, efter at Harry forlod mig, og mit kærlige øjeblik. Jeg valgte at gå efter, men Harry forsvandt pludselig. Jeg gik ind til spistestuen, og der fandt jeg ingen krumme. Jeg gik videre mod balkonen, og selvfølgelig stod Lilly og flirtede med Harry.

Klart.

Jeg stod på mit spot, blot før Lilly lagde armen om Harrys nakke. Jeg åbnede glasdøren af vrede. Jeg rev Lillys arm væk, og lagde min arm om ham, for at trække ham ind i et kys. Jeg udelod et stolt smil. "Bak tilbage Lilly. Han er min" snerrede jeg af hende, og trak Harry tilbage. Langt væk fra Lilly. Måske var jeg jaloux?

 

 

 

Jeg fandt det sjovt, at Annabelle troede at jeg tjekkede Lilly ud. Faktisk fandt det ikke til stede. Jeg prøvede bare på at pakke mit hoved ind, efter at have hørt Lilly hjælpe de fattige. Men efter Annabelles reaktion, kunne jeg ikke lade være med at lade som om at jeg var interesseret i Lilly. Jeg ville bare presse hende til at blive jaloux i mig, og det lykkedes vidst ganske.

Annabelle råbte på Lilly, og trak mig ind i et kys. Seriøst, jeg havde besøgt den syvende himmel. Efter øjeblikket på balkonen, skubbede Annabelle mig ind af en dør, og ind til stuen. Hun skubbede mig ind i væggen, og trak vejret tungt.

"Du har ingen idéer om, hvor meget jeg har lyst til at slå dig ihjel" hviskede hun i mit øre, og holdte mig stadig hårdt ind mod væggen. "Babe, du elsker mig" argumenterede jeg. Annabelle indsnævret sine øjne, og kolliderede med min kind. "Du skal aldrig kalde mig det" Jeg begyndte med at bide min underlæbe, for ikke at kaste mig over hende. "Du er så sød når du er vred.. Og jaloux" mumlede jeg, med en hæs stemme, hængene på halsen. "Jeg er ikke Jaloux!"

"Klart, Babe"

 

(A/N)

Sååå..

Først og fremmest undskylder jeg 5004595969306 Gange!

Jeg har ikke postet i kapitel i snart over en hel uge!

Skole. Venner.

Bla bla!

Men her er et! Og jeg takker jer der har sat den på favorit. TUSINDE TAK!

Og Hvis i finder småfejl på novellen, er det fordi jeg nogen gange ikke kan få fat på en computer! Sorry! Retter igennem nu!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...