Heaven - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 1 okt. 2013
  • Status: Færdig
"Georgia Rose" det er det dæknavn, som Christina Rosalie Tomlinson bruger, når hun scorer tilfældige fyre i byen, for at undgå at blive kontaktet på Facebook, og for at skjule sin sande identitet. Dette er også det præcis samme navn hun bruger, da hun møder sin storebrors gode ven, Harry Edward Styles i byen, uden den fjerneste idé om, hvad det senere vil føre til.
Hendes bror, Louis, ved ingenting om sin søsters dobbelt identitet, så da han finder ud af, at hans gode ven Harry formåede at score en pige, som han rent faktisk brød sig om, vil han hjælpe ham med at finde hende igen. Problemet er bare, at både Harry og Christina var så plørefulde den aften, at ingen af dem husker hinanden, så hvordan skal Harry nogensinde finde frem til sin forsvundne prinsesse? Vil han nogensinde finde ud af, at Christina er den pige, og hvad når hun pludseligt viser interesse for en anden?

357Likes
634Kommentarer
64105Visninger
AA

12. Kapitel 10 - Love hangover

 

 

Da jeg slog øjnene op den næste morgen, var det et vidunderlig, rus der gik igennem min krop. Jeg havde haft mit første kys med Niall i går. Jeg kunne slet ikke forstå det, og at det oven i købet var i silende regnvejr, gjorde bestemt ikke situationen mindre sensationel.

 

Efter lidt fjanten og grin i det fantastiske vejr, havde han fulgt mig hele vejen hjem til lejeligheden, og derefter stak han hænderne i lommerne, og gik den modsatte vej. Vi var blevet enige om, at det nok var bedst, at jeg sov hos mig selv, eftersom Louis nok ville sætte et pænt stort spørgsmålstegn, hvis jeg ikke lå i min seng, når han engang kom tilbage fra byen.

Han havde ikke givet mig noget farvelkys, hvilket jeg havde grublet over i utrolig lang tid. Jeg var ikke sikker på, om det skyldes træthed, eller om han simpelthen bare syntes, at jeg kyssede som en fordrukken grydeske. Jeg håbede virkelig ikke på den sidste, for jeg måtte indrømme, at han kyssede helt fantastisk. Hans læber var så bløde, så fuldkommen perfekte mod mine, at jeg stadig kunne mærke sommerfuglene bare ved tanken om det. Gud, hvor havde det været fantastisk.

Nå, men jeg kastede et blik på min telefon, og blev alarmeret om, at klokken havde passeret ti: tredive. Shit, havde jeg sovet til halv elleve? Det havde jeg aldrig gjort før!

Jeg smækkede fødderne ned på plankegulvet, og rejste mig ihærdigt op. Eftersom jeg kun var iført mit undertøj, spadserede jeg hen over gulvet til mit klædeskab, og slog skabslågerne til side. Vejret udenfor mit vindue så ikke særligt indbydende ud, så jeg trak i et par bodorøde buskser, som kunne foldes op til anklerne, og tog en ganske simpel, langærmet sort trøje på. Derefter stak jeg i et par sorte toms, bare for ikke at fryse fødderne alt for meget. Ved at kaste mig et blik spejlet, blev jeg også enig med mig selv om, at trække en beanie på hovedet, og et tørklæde om halsen. Jeg lignede jo faktisk en, der lå inde med forkølelse.

Jeg åbnede døren ud til gangen, og trådte ind i stuen, hvor jeg hørte fjernsynet køre. På sofaen lå den ene fyr efter den anden henslængt på sofaen, med tæpper trukket godt op over hovederne, og flere vandflasker og hovedpinepiller lå på bordet. Der var noget, der sagde mig, at der var nogen, der havde fået for meget i går.

”Er det her tømmermænds slænget?” spurgte jeg drillende, i det jeg bøjede mig ned, og pressede et kys mod Louis’ pande. Han så ikke specielt frisk ud, hvilket bestemt heller ikke kunne siges om Zayn i den anden ene. Han lå virkelig sammenkrympet med ryggen til TV’et og så ikke ligefrem ud til at nyde tilværelsen.

”Jeg har det så skidt,” beklagede Louis sig hvinene, og tog sig til hovedet. Jeg havde den største trang til at sige, at det var hans egen skyld, men jeg lod være. Det var jo i bund og grund synd for ham, at han blev så plaget af tømmermænd.

”I ser heller ikke for friske ud piger,” konstaterede jeg grinene, da jeg fik øje på både Eleanor og Perrie, der begge lå i den anden sofa under det samme tæppe. De havde begge make-up siddende i hele hovedet, og Eleanor havde end ikke formået at få sine stilletter af. Av, det måtte have været en vild bytur.

”Så skulle du ikke se Liam, jeg har aldrig set ham gå sådan amok, han ligger i Louis’ seng, Harry er ved ham,” det var Perrie, der talte op, hvilket fik Louis til at holde sig for ørene. Han var tydeligvis ikke meget for, at pigerne snakkede alt for højt. Eller, også så skabte han sig bare en smule for meget. Jeg hældte ærlig talt mest til den sidste.

”Har vi ikke noget is?” spurgte Eleanor en anelse udmattet, og Louis rystede på hovedet. Jeg vidste, at det var sandt, eftersom han og Liam åd det dagen før, da de var kommet hjem fra deres møde med producerne.

”Jeg kan godt gå ned efter noget?” tilbød jeg smilende, i det jeg rettede lidt på min beanie, og kastede et blik i retningen af fjernsynet. Det var en eller anden sort-hvid film fra slutningen af 40’erne, der kørte. Noget fortalte mig, at der ikke var nogen, der fulgte med.

”Der ligger penge på bordet i køkkenet,” svarede Louis mig, hvilket selvfølgelig gjorde det rimelig klart, at jeg ikke havde noget valg. Nogle gange, skulle man lade være med at være høflig, og bare holde sin mund. Jeg nikkede, før jeg gik ud af døren og ind i køkkenet, hvor Harry sad og spiste morgenmad. Jeg mente, at han skulle være hos Liam?

”Passede du ikke barn?” spurgte jeg drillende, da jeg tog den håndfuld penge fra bordet, som Louis havde refereret til. Noget tydede på, at det var de rester, som han havde haft med hjem fra byturen. Jeg havde ikke lyst til at vide, hvor mange penge han havde brugt. Det var nok ret mange.

”Han sover,” okay, det lød faktisk utrolig underligt. Faktisk, meget som om at vi var barnepiger. Ej, den tanke kunne jeg faktisk godt lide. Thumbs up.

”Desuden, har jeg sendt en sms til Niall, og han kommer over og passer på ham,” jeg følte mit hjerte accelerere fra nul til hundrede kilometer i timen på et split sekund. Kom Niall herover? Så blev jeg da først nødt til at forlade huset!

”Jeg smutter ned og handler ind,” jeg sendte ham et stort smil, men nåede ikke engang over til dørkarmen, før han havde rejst sig op, og var fulgt efter mig.

”Jeg går med,” okay, det var virkelig sandt. Han skulle bare altid med, når man skulle ned og handle? Jeg troede virkelig ikke, at det var rigtigt, hvad Louis havde fortalt mig, men åbenbart.

”Du er ikke plaget af tømmermænd eller hvad?” jeg var ret sikker på, at han godt vidste, hvad jeg hentydede til. Han havde været ret fuld i aftes, og han havde haft utrolig svært ved at stå på sine egne ben. Ret sjovt, faktisk.

”Aldrig,” han smilede, i det han stak sine fødder ned i et par klipklapper fra Addidas, og smækkede sine solbriller på. Waow, selv Harry Styles i afslappet tøj og totalt smadret var ret lækker. Okay, ikke lige de bare tæer i klipklapper, men ud over det. Han så temmelig fræk ud i de løse joggingbukser og den hvide T-shirt, der gjorde det muligt at skimte kanten på hans tatovering på brystet. Jeg gik ud fra, at det var Louis bukser, han var iført. Han havde i hvert fald ikke haft nogen pose med tøj med over.

”Så, hvordan gik det med Niall i går?” okay, hvad? Havde han set os forlade natklubben, eller havde Eleanor sladret? Jeg håbede så inderligt meget på den sidste, eftersom jeg virkelig ikke ville kunne forklare mig ud af den, hvis det andet var tilfældet. Ikke fordi jeg var flov eller noget, men hvis Eleanor havde sagt det i fuld tilstand, så var chancen for, at Louis havde hørt det pludseligt meget større. nu ikke tro, at han ikke måtte vide noget, han skulle vide det, men det var noget, som jeg nok selv skulle fortælle. Det var jo trods alt noget, som jeg havde gjort, ikke Eleanor.

”Det kommer an på, hvad du refererer til,” svarede jeg ham uskyldigt tilbage, idet vi lukkede hoveddøren i bag os, og gav os til at vente på, at elevatoren kom op til vores etage. Jeg hadede at vente.

”Fik I kysset?” han ignorerede mit spørgsmål hundrede procent, hvilket faktisk irriterede mig en hel del. Det kunne han da ikke bare gøre? Nå, men jeg nåede faktisk ikke at svare på hans spørgsmål, før dørene til elevatoren, og en alt for bekendt fyr trådte ud. Den fyr, som jeg faktisk helst ville undgå at se i dag, fordi, ja, fordi han ikke kyssede farvel, og det gjorde mig en smule forvirret omkring hans følelser. Måske kunne han slet ikke lide mig?

”Hey,” Niall sendte mig et meget mat og enestående smil, hvilket fik sommerfuglene i min mave til at gå fuldstændig amok. Hvorfor skulle han også se så fuldkommen fræk ud med sit rodede hår under sin snapback, sin stramme T-shirt og de løse bukser? Jeg kunne voldtage ham på stedet. Okay, nej ikke helt, eller.. Jo, det kunne jeg faktisk.

”Hej,” det føltes slet ikke som om, at Harry var til stede i opgangen. Vi stod bare, og kiggede på hinanden på denne yderst intense og forførende måde. Han var godt nok sød, og flot, og … Okay, jeg lød som en eller anden forelsket teenager. Vent, jeg var en teenager, glem hvad jeg sagde.

”Heeeej Nialler,” stemmen var utrolig hæs, da Harry smørrede sin tykke tøsede stemme på, og gav ham et flirtende blik. Okay, han var da også bare totalt god til at ødelægge stemningen. Den irriterende skabning.

”Harry, kan jeg lige få et minut alene med Christina? Jeg skal lige tale med hende om noget?” jeg mærkede, hvordan mit hjerte røg op i halsen på mig. Det han sagde, måden han sagde det på, gjorde mig faktisk ufattelig urolig. Han ville sikkert sige, at jeg kyssede som en guldfisk. Eller, at han ikke syntes, jeg var særlig sød alligevel. Panik.

”Okay, men så kun et minut, vi skal ned og handle, og jeg mangler seriøst nogle kanelgifler,” han gik ind i elevatoren, og trykkede på knappen til stueetagen. Niall og jeg stod blot tilbage i ren stilhed indtil dørene smækkede i omkring ham, og jeg så smilet forme sig på de irske læber. For pokker, hvor var han dog sød at kigge på.

”Hej,” hans stemme var en smule uskarp, men lød dog stadig som englesang i mine øre. Hvor jeg dog elskede den irske accent af hans, og måden hvorpå ordene kom ud så bløde og smørrede, at det næsten lød fortryllende. Eller nærmere, det var fortryllende.

”Hej,” jeg kiggede akavet ned i jorden, og bed mig i læberne. Jeg havde ikke regnet med, at Niall skulle se mig i denne påklædning, når jeg stod i noget helt almindelig hverdagstøj af lav standard, og uden make-up. Han skulle se mig, når jeg så nogenlunde præsentabel ud, og det kunne man ikke just sige, at jeg gjorde lige nu. Pokkers også.

”Okay, jeg må være ærlig, den eneste grund til, at jeg sagde jeg skulle snakke med dig, var fordi jeg har længdes efter at kysse dig de sidste tolv timer,” okay, det fik mig til at rødme. Wow, han syntes faktisk ikke, at jeg kyssede som en gudfisk! Det var da altid gode nyheder.

”Virkelig?” jeg mærkede, hvordan forlegenheden steg mig til hovedet. Jeg havde aldrig været god til situationer som denne, og jeg måtte virkelig kæmpe med mig selv, for ikke at komme til at grine. Jeg havde virkelig et problem.

”Virkelig,” og med det afsluttende ord lænede han sig ind imod mig, og lod kortvarigt sine læber strejfe mine. Kysset varede højest to sekunder, men det var stadig nok til at gøre mig fuldstændig ør i hovedet. Hvis der var noget, jeg elskede højere end chokolade, så var det Nialls læber på mine. Hold da op.

”Du må hellere komme ned til Harry, inden han bliver utålmodig. Vi ses, når du kommer tilbage,” han sendte mig dette virkelig fortryllende smil, inden han forlod opgangen, hvilket gjorde mig helt rundtosset. Jeg kunne simpelthen ikke være andet end at blive helt høj af hans kys.

Jeg trykkede på knappen til elevatoren, der hurtigt fik mig fragtet ned i stueetagen, hvor Harry tålmodigt ventede på mig.

”Skulle han give dig en joint eller sådan noget? Du ser helt skæv ud,” ha, jeg var åbenbart ikke ene om at fornemme rusen. Hvis Harry kunne se det på mig, så måtte det kys alligevel have været ret effektivt.

”Erhm, ikke helt,” jeg kunne mærke rødmen stige mig til hovedet. Jeg blev en smule flov, eftersom jeg ikke havde i sinde at fortælle Harry om den hændte episode. Ikke fordi jeg var bange for, at han ville sladre, men han gjorde med garanti nar ad mig.

”I kyssede så meget,” måden hvorpå han grinede sådan rigtig smørret, nærmest helt fedtmule alike, gjorde mig ude af stand til at virke upåvirket. Seriøst, hvis jeg skulle dele disse informationer med nogen, så skulle det være Harry. Han var den mest troværdige af dem alle sammen.

”Hold mund,” jeg skubbede blidt til hans skulder, før vi gik ud af døren og videre ned ad gaden. Der var mange mennesker på de små cafeer, og folk vrimlede i alle retninger på deres vej til arbejde. Det var måske en af de ting, jeg savnede ved mit eget kvarter. Der var ikke særlig mange mennesker på gaden der, hvilket faktisk fik nabolaget til at virke øde. Eller, det var faktisk øde.

 

Vejen til supermarkedet var ikke særlig svær at finde, og det lykkedes os faktisk at komme helskindet derhen uden at blive stoppet af alt for mange fans. Harry var selvfølgelig nødsaget til at skrive et par autografer, men det så heller ikke ud til at genere ham. Jeg måtte ærligt erkende, at jeg ikke ville have den samme tålmodighed som ham, hvis der var tonsvis af piger, der sværmede om mig. Hvor måtte det være provokerende i længden.

”Så, Eleanor vil gerne have is,” oplyste jeg Harry om, da vi trådte ind ad skydedørene, og blev mødt af den isende kuling fra deres ny installerede aircondition. For, London var jo ikke kold nok i forvejen.

”Jeg vil gerne have gifler,” smilet på hans læber var stort, og jeg rynkede fraværende på næsen. De var spækkede med unødvendige kalorier, og de smagte jo ikke engang godt. At folk kunne spise dem, begreb jeg virkelig ikke.

”Skal vi bare mødes nede ved fryserne så? For det tager nok lidt tid at få fundet den rigtige is?” han nikkede bekræftende til mig, og jeg begav mig derfor ned mod køleområdet, hvor flere kæmpe frysere med is, frysepizza, frostvare og fødevare var stoppet sammen på alt for lidt plads. De burde få udvidet butikken en anelse, så de rent faktisk havde ordentlig plads til alle deres ting.

Hvilken is ville Eleanor elske mest? Tænkte jeg for mig selv, da jeg fandt frem til den rigtige fryser, og gav mig til at studere udvalget. Hvis der var noget dette supermarked ikke manglede, så var det udvalg. Der var mindst tyve forskellige bøtter med is, hvilket gjorde det virkelig uoverskueligt for mig at vælge. Det eneste jeg var sikker på, var at Eleanor elskede Ben and Jerrys, og jeg derfor blev nødt til at vælge enten banana split, Boston cream pie, chunky monkey, cake batter eller chocolate therapy. Okay, det her var jo fuldstændig blæst.

”Jeg ville tage chocolate therapy, hvis jeg var dig,” den bøtte jeg havde i hånden, røg ned på gulvet med et brag, da jeg hørte en stemme tale til mig. seriøst, jeg blev fuldkommen forskrækket, og jeg mærkede hvordan mit hjerte fløj op i halsen på mig, da jeg vendte mig om.

”Adam,”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...