Not just because you are famous -Justin Bieber-

182097770
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2017
  • Status: Igang
Paige (Dans nices) møder endelig personen, som hendes onkel arbejder for. Justin Bieber, den dreng alle hendes veninder siger er fantastisk og dejlig. Men nu skal folk tro om igen. Justin er jo det modsatte. Han er ikke lige så sød, som alle går og tror. Det er jo bare noget han spiller. I virkeligheden tror han, at han kan få alt, hvad han peger på. Og det med at han er kendt, gør det hele ikke meget bedre. Da Justin får et godt øje for Paige, prøver han på at få hende. Men Paige falder ikke for hvem som helst. Hvordan det går, må du hellere finde ud af, fordi der ligger en hel anden historie bag den her.

AA
aa

9. Han virker da meget sød -_-

Paiges synsvinkel

Døren gik op igen. Jeg vendte mig irriteret om. "Forstår du ikke et gå!", vrissede jeg en smule med ordene. "Wow jeg bor rent faktisk her", svarede Dan smilende. "Ej undskyld. Jeg troede, du var en anden", forklarede jeg og tog mine hænder op til min mund. "Du troede, jeg var Justin ikke?", spurgte han. Jeg nikkede som svar og kastede mig selv ned på sofaen. "Hvad lavede han egenlig her?", spurgte han.

Panikken spredte sig i min krop. Oh lort hvad skal jeg svare? For hvis jeg siger, at det er, fordi jeg skal på date med Justin, så flipper han skråt. "Øhm jeg går i seng nu", fik jeg sagt hurtigt og satte retningen mod den lille trappegang. Han så forvirret på mig. "Allerede, jeg tænkte, at jeg kunne lære dig at spille mere på guitaren", nævnte han. "Måske i morgen. Jeg er vildt træt. Se", fortalte jeg og strak arme ud i luften. "Godnat", sagde jeg og løb op af trapperne. Det var tæt på!

Jeg var overhovedet ikke træt, men alligevel gjorde jeg mig klar til at sove. Så lagede jeg mig på sengen og tog min mobil frem. Jeg tjekkede lidt min twitter, instagram osv. Folk var godt nok aktive på min profil. Hah jeg føler mig ordenligt fame. Der gik nogle timer, før jeg kunne mærke, at jeg begyndte at blive træt, så jeg låste min mobil og lagde mig til at sove.

 

Næste dag

Han kyssede mig endnu engang på panden. "Er du sikker på at du ikke skifter meningen?", spurgte han. Jeg nikkede. Jeg kunne stille mærke tårerne ud ved min øjenkrog."Du skal rejse", sagde jeg stille og gav ham en kram. Han gav sig til at kærtegne mit hår. Jeg lukkede øjnene, for jeg kunne føle at tårerne faldt ned. Kender du det, når man har fundet nogen man elsker rigtigt højt, og så lige pludselig mister man det? Tjah sådan føler jeg det nu.

"Rejs med mig", nævnte han skrøbeligt. "Rejs med mig Paige, jeg kan ikke forlade dig", fortalte han og trak mig ud, så jeg kunne se ham i øjne. Det var smertefuldt at se ham med tårer i øjnene. Jeg vil ikke svare, fordi det gjorde bare stemningen mere trist end den var nu. Altså jeg vil rigtig gerne rejse med ham, men jeg kan bare ikke. Der var et eller andet i mig, som siger, at det vil være forkert, hvis jeg gjorde det.

Jeg tog mine hænder op til hans kinder og fjernede tårerene. "Det skal nok gå med en langstigstanse forhold", svarede jeg ham med en stemme som knækkede rigtig meget. Han kiggede ned på gulvet og så op på mig igen med et helt fortabt ansigt. "Lov mig, at du er her stadig, når jeg kommer tilbage", bedte han om. Jeg nikkede. "Jeg-"

"SÅ ER DET MORGEN! SOLEN SKINNER OG FULGENE SYNGER", råbte Dan i en megafon og trak gardinet fra, men fortrød ret hurtigt. Hvor fanden har han fået skaffet den henne? "Det gør de slet ikke", mumlede han. "MEN ER DET IKKE LIGE DEN PERFEKTE DAG TIL EN DAYOFF?", spurgte han ind i megafonen og lagde den til side og kastede sig på sengen. "Jeg kunne i hverfald trange til en pause. Men det er kun en dag. I morgen er det til Californien og så skal vi bo på hotel. Det er egenligt ret godt, så kommer man lidt væk fra busserne", han snakkede på livet løs og jeg fattede ikke en skid af, hvad han sagde. Jeg vil bare gerne sove. Kan han ikke bare lade mig være?

"Hvad har du lyst til at lave i dag?", spurgte han mig glad. Sig mig havde han drukket en redbull, enden han vækkede mig. For han var sindsyg hyper lige nu. "Kan jeg ikke bare sove?", spurgte jeg trætende og trak dynen over mig. "Nope", sagde han og trak dynen af mig. For helvede main, hvad har jeg gjort ham? Jeg sukkede virkelig tungt og satte mig op. "Fint", sagde jeg og gned mine øjne. "Godt. Men hvad har du lyst til at lave i dag?", spurgte han igen.

Oh jeg ved sgu skam godt, hvad jeg skal lave i dag. "Shoppe", fortalte jeg og strak mine arme ud. "Shoppe?", gentog han med et big spørgsmål tegn. "Det skal jeg ikke være med til", fastslog han og vendte sig om. Gosh han går fra hyper til... Jeg kan ikke engang beskrive det. "Fint, så shopper jeg alene", nævnte jeg og rejste mig op fra sengen. "Fint med mig, bare du ikke farer vild.", sagde han. "Forresten. Der er morgenmad om 10 minutter", tilføjede han og forsvandt. Time to get ready.

<^> <^> <^>

Jeg tog den sidste bid af den himmelske morgenmad. Mmm jeg kommer aldrig til at vænne mig til det her. "Når hvad har du tænkt dig at lave i dag Paige?", spurgte en af Justin kvindelig danser. Jeg tror, hun hedder Christina. "Jeg har tænkt mig at tage ud og shoppe", fortalte jeg hende og tørrede min mund med et stykke papir. Hun tyggede maden, før hun sagde. "Det skal mig og tre af de andre piger også. Vil du join os?","Øhm okay", svarede jeg lidt usikkert. Altså det kom lige pludselig, men hvorfor ikke lære de andre piger at kende. "Fedt", mumlede de andre piger i munden på hinanden.

"Vi mødes bare henne ved dig efter morgenmaden", fortalte hun. Jeg nikkede glad. Det skulle nok blive sjovt.

<^> <^> <^>

Da der blev banket på busdøren, tog jeg hurtigt min taske og prøvede på at få døren op. Du ved det der automatisk crap, men det lykkedes. "Hej Paige, er det i orden at nogle af drengene kommer med?", spurgte Christina. "Ja, det er helt fint", svarede jeg. Okay næsten hele dansecrewet skulle med ud og shoppe, men det skulle nok blive sjovt.

Jeg gik hen til Alfredo, nu hvor han var den eneste jeg bedste kendte."Hej Alfredo", sagde jeg. "Heeej" sagde han glad. "Er du klar til at shoppe?", spurgte han. Hvorfor føles det som om, at jeg har kendte ham i flere år? Et grin slap ud af mine læber. "Du er skør i hovedet", sagde jeg. "Jamen, det tager jeg som et ja", nævnte han. "Kom", sagde han og lavede et vink mod den retning, vi skulle gå. Jeg rystede stille med hovedet, mens jeg grinte og fulgte med ham.

 

Justins synsvinkel.

Det irriterede mig dybt, da jeg så Alfredo og Paige fjolle rundt sammen. Jeg sukkede. "Main en dårlig idé du fik Justin", mumlede jeg for mig selv. De forsvandt stille ud af min synsvinkel. Han har bare ikke med også at tage hende fra mig.

Jeg sad på min sofa og legede lidt med min guitar. Main hvorfor glemmer de mig? Jeg sad lige siden af Paige, der de inviterede hende. Gal nogle idioter. Ved du hvad? Jeg har ikke brug for dem. Jeg kan sgu klare mig selv.

Jeg rejste mig op fra sofaen og besluttede mig for at gå en tur. Jeg skal jo finde ud af, hvad Paige og jeg skal i aften. Jeg tog en hættetrøje. Jeg trådte ud af bussen og fumlede mine solbriller op. Jeg valgte at dreje til højre og gik hen af gaden. Måske skulle jeg tage et kig på de lokale ting her.

<^> <^> <^>

Paige synsvinkel

"Det skal være den der", sagde Alfredo om den kjolen, jeg havde på. "Nej, den kan hun tag på til én awardsshow. Hun skal tage den sorte på", afbrød Christina ham. "Tja... Jeg synes, at hun ser godt ud i den, hun har på nu", lød det fra Jonathan. "Ja", mumlede de andre på mund af hinanden. Christina sukkede opgivende. Jeg gik hen til spejlet for at tjekke mig selv ud.

Jeg så virkelig godt ud. Kjolen var én skulderet og turkise. Et sort bånd fremhævede min talje, og kjolen gik ned til knæene. Og så var der alt mulige detaljer på, som jeg ikke kunne beskrive. Don't judge me, jeg er ikke god til at beskrive kjoler. Men jeg vidste, at det skulle være den, fordi den var ikke for fin eller sjusket og så følte jeg mig vildt sexy i den.

"Hm. Jeg tager den her på til daten og de andre kjoler med til awardsene", fortalte jeg. Folk nikkede enig med mig. "Det er egenligt vildt, at du skal på date med ham", lød det fra Salemah. Ja, jeg forstod det hellere ikke. Jeg var ligesom blevet tvunget, så jeg kan ikke rigtigt gøre noget. Men til gengæld havde jeg fået en hel ny gaderobe. Hvis drengen ville give mig alle de ting, så lade ham.

"Han virker da meget sød", nævnte jeg og gik ind i prøverummet. "Sød?! Det eneste tidspunkt han er sød er, når han er sammen med sine fans. Tro mig du kommer ikke til at klare et sekund med ham", forsatte hun. Jeg tog kjolen af og tog mit tøj på. "Jamen alle fortjener en chance ikke?", foreslog jeg og gik ud af prøverummet med kjolerne i hånden. "Du indser det nok snart", sagde hun. "Du skal bare komme over bieberfeveren", tilføjede hun.

Jeg fik købt kjolerne og fat på mine poser. Jeg kunne godt vænne mig til det her, og så selvom det højt sandsyligt ikke kommer til at ske igen. "Jeg synes, at vi skal vende snuden hjem ad, så Paige ikke går glip af sin 'date'", lød det fra Alfredo. Alle kiggede på mig på samme tid i nogle sekunder. De udstrålede "Paige du begår den støreste fejl i dit liv" Åh lord please be with me.

Da vi var nået til "buspladsen", kiggede jeg på uret. Gosh daten starter jo om en halv time."Vi ses guys", sagde jeg til dem og gav dem et kram hver, det så medførte nogle små kommentarer, såsom 'Det var hyggeligt', 'Du kommer til at fortryde det' eller 'Du skal ikke ringe til mig, hvis det ikke går'.

Jeg måtte indrømme, at det var sjovt at være sammen med dem. Det skal nok alligevel blive en fed ferie. Jeg løb ind i bussen og smed mine poser på gulvet. "Wow der er nogen, som har sparet en hel del op", lød det fra Dan. "Dan jeg kan ikke snakke lige nu, fordi jeg skal gøre mig klar", fortalte jeg og gik retning mod badet."Wait what?! Gøres klar til hvad?", udbrød han chokeret. Oh pis jeg har ikke fortalte ham det endnu.

"Øhm jeg skal på date med Justin", mumlede jeg usikkert. Smilet forsvandt på ham. "Før du flipper ud, skal du lige vide, at jeg blev tvunget til det. Jeg kan ikke sige hvordan, men stol på mig, når jeg siger, at jeg slet ikke har lyst", fortalte jeg og løb ind i det lille rum, som bliver klart badeværelset. Jeg gad ikke at høre hans svar. Jeg tog et bad og fik tørret min krop.

Jeg åbnede døren for at gå ud. Det var jo indlysende. Dan var hurtigt til at spærre vejen for mig. "Du skulle kun holde på én simpel regel. Det var, at du skulle holde dig væk fra ham og nu skal du på date med ham", sagde han panisk. "Undskyld", sagde jeg og smilte akavet. Han rystede frustreret med hovedet. "Jeg vil bare ikke have, at du skal gå gennem alt det, man kommer igennem, når man dater en superstjerne", fortalte han. "Rolig nu. Det er jo kun én date", afbrød jeg ham.

"Dit privatliv vil blevet taget væk fra dig. Er du klar på det?", spurgte han. "Rolig, det er kun en date", gentog jeg. "Hvad nu, hvis det ikke er?", spurgte han. "Er du så klar til det?", spurgte han igen. "Tro mig. Det her er den første og sidste gang", fastslog jeg. "Promise?" , "Promise" lovede jeg. "Og nu, hvis du vil have mig undskyldt, så skal jeg gøre mig klar", sagde jeg og løb ovenpå.

Jeg smurte mig ind i min bodylotion med abrokrus duft. Derefter tog jeg min kjole på og satte mig på sengen, hvor jeg begyndte at lægge mit makeup. Det blev så en let brun øjenskygge med eyeliner på og en smule rød blush på kinderne. Jeg satte mit hår oppe i en knold og så var jeg færdig. Jeg tog mine sorte pumps på. Jeg gik hen til spejlet for at tjekke mig ud. Jeg følte mig så sexy.

Jeg gik ned af trapperne og fandt Dan stående med et alvorligt blik. Han gav sig til at analysere mig for at sikre sig, at jeg ikke havde en kort kjole på osv. "Fint, men du skal ikke have den knold" sagde han og tog elastikken af. Jeg rettede mit hår, så den blev lidt fyldig. "Okay nej. Sæt det op i en knold igen", sagde han og gav mig elastikken. Jeg kiggede på ham. "Okay nej. Behold det sådan", skiftede han hurtigt mening.

____________________________________________________

What's up!

Ja jeg gik for meget i ferie måde! Men her er et kapitel, Måske et kort et, men hey I fik noget.

Så fik I også en lille smagsprøv på Justins tanker og følelser... Så deeeet.

Tusind tak fordi i læser den, jeg er ramt 50 læser og det betyder en del for mig!!! Tusind tak!!

Kiss kiss from Akiz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...