Just another Lovestory ~ 1D FanFic.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 27 nov. 2014
  • Status: Igang
Line er 17 år gammel da hun møder sit livs kærlighed over nettet. Nemlig den 20 årige fyr ved navn James, fra London. De skyper sammen hver dag, og da Line fylder 18, tager hun et fly til London, for at skulle flytte ind hos den helt igennem perfekte fyr. Tror Line. For Mr. Perfect dukker aldrig op. Og hvad skal der så ske med Line? Og hvad sker der når en mystisk brite dukker op og redder dagen?

20Likes
72Kommentarer
1150Visninger
AA

5. Kapitel 4

"Kom nu, kom nu, kom nuu...."

Jeg sad foran den bærbarcomputer på skrivebordet og hviskede små bønner, i troen om at det ville gøre chancen for at hun svarede større.

"Do you want me to leave so you can talk alone?" Nialls smil overbeviste mig om at det var okay med ham, ligemeget hvad jeg sagde, så jeg smilede tilbage og nikkede.

"Just until I've talked with her and explained most of it"

Han nikkede forstående og gik ud af værelset, og i det døren lukkede bag ham, besvarede Amanda mit opkald.

"Linemanden!" Amanda's stemme nåede mig før hendes billed dukkede op på skærmen.

Hendes sorte, korte hår fuldendte hende lille ansigt med fregner. Dengang hende hår var farvet orange, lignede hun næsten en løve, hvilket var ret komisk, da hun hadede alle former for kattedyr.

"Amanden!" Jeg smilede stort til hende, hvilket blev gengældt hurtigt.

"Fortæl mig alt manden!"

"Det er lidt svært at forklare... Ser du... James dukkede ikke op, og afbryd mig nu ikke!, så jeg sad i lufthavnen indtil klokken 4, så jeg er ikke hos ham..." jeg skulle til at fortsætte, men så afbrød hun mig alligevel.

"Sikke et svin!" Hun lød ret forarget og lettere hidsig, men der var noget andet der havde hendes opmærksomhed, det var tydeligt.

"Men hvor er du så hende? Har du fundet et hotel eller? Ej ved du hvad, apropos klokken 4, Kathrinemanden er jo fan af de der One Direction drenge, og hun fortalte mig tidligere at hun havde læst et eller andet sted, at Luam landede lidt i fire, hvilket vil sige at I var der samtidig! Så du ham?"

Jeg  sad lidt og kiggede helt paf på min veninde, det faktum at hun kaldte ham Luam, viste hvor meget hun gik op i det, men så var der også det faktum at, hvis Kathrine vidste at han landede der, var han helt sikkert uden tvivl blevet spottet, og hvad nu hvis han var blevet spottet sammen med mig.....? Nej det var han sikkert ikke.

"Halloooo? Jorden kalder Linemanden!"

Jeg rystede på hovedet og vendte tilbage til nutiden.

"Ja... Øhm.... Ja, det gjorde jeg... Og han hedder altså Liam.."

"Hvor sejt!! Og hvad mener du?" Min veninde så forvirret på mig, som om jeg havde tabt mit hoved.

"Han hedder Liam, ikke Luam.." Sagde jeg og smilede pædagogisk til min veninde.

"Same shit, different story" sagde hun og vrængede ansigt af mig.

"Men... Jeg snakkede faktisk også med ham..."

"Hvad?! Gjorde du?! Kathrine dør når hun hører det! Fik du taget et billed af ham? Eller med ham? Eller bare en autograf?"

Jeg rystede på hovedet over hende. Ingen af os var fans, men at møde en kendt var altid specielt. Jeg kunne mærke en idé tage form og vokse oppe i hovedet på mig.

"Øhm Amanden, vent lige lidt, og så tror jeg at du vil forstå bedre..."

Hun protesterede højlydt og en del, imens jeg rejste mig og gik ud af værelset og ind i stuen til drengene.

"Hey guys, I was just thinking, would you do me a big favour? My best friend, Amanda, asked me if I saw Liam at the airport, and I told her that I talked to him and..... She wanted to know why I didn't take a picture or get an autogreaph, so..... Would you just please go in and talk with her, just a tiny little bit?" Jeg prøvede med mit bedste Den Bestøvlede Kat fra Sherk blik, og enten var det så sødt at de ville gøre det, eller også rejste de sig bare for at få mig til at stoppe. Men at rejse sig, det gjorde de. Niall gik hen til mig og lagde en hånd på min skulder.

"Of course, just say when we shall walk in, and we'll do it... Right guys?" Han kiggede hen på dem som om de intet valg havde. De mumlede lidt i munden på hinanden og nikkede samt trak på skulderne. Jeg smilede til Niall, han var virkelig one of a kind. 

"Thanks, just, now would be great.. sagde jeg og gik hen til døren, åbnede den på klem og stak hovedet ind.

"Amanden?"

"Ja, Linemanden?" Hun løs ikke særlig tålmodig, eller tilfreds med at jeg havde efterladt hende.

"Jeg tror det her besvarer dit spørgsmål..." Jeg åbnede døren helt, vinkede drengene med og gik så hen og satte mig ved computeren. Jeg var sikker på at hun kunne se dem, for hun sad helt paf med åben mund og polypper, samt med opspilende øjne.

"Er.... det...?"

Jeg nikkede, selvom hun ikke talte helt færdigt, kendte jeg hende godt nok til at vide hvad det var hun ville spørge om.

Drengene gik helt hen til mig og vinkede til hende. Hun kom til sig selv, smilede stort til dem og vinkede igen.

Harry skruede charmen på: "Well hellow girl, Amanda, right?"

Hun nikkede, "Yes, Harry. That's me. The one and only"

"Harry, watch your steps, she could fall for you" Zayn kiggede drillende hen på Harry, en side jeg ikke havde forventet af Mr. Grumpy.  Men hans kommentar fik bare mig og Amanda til at bryde ud i latter.

Drengene fattede det tilsyneladende ikke, for de så forvirret på os.

"She's been gay, officially, since she was 14" Sagde jeg og kiggede på Zayn, da det jo var ham der havde startet lige dén samtale.

Vi begyndte vist at afholde en stirre konkurrence, for vi nægtede begge to at se væk, før den anden gjorde det. Drenge og deres stolthed. Jeg fnøs indvendigt.

"Interesting.." sagde han lavt, om det var til mig eller Amanda, kunne jeg ikke finde ud af, for efter han havde sagt det, kiggede han hen på skærmen med Amanda på. Jeg fulgte hans eksempel og gjorde det samme. Hun så meget afventende på mig.

"Forklaring tak? Hvorfor er du med de fyrer?"

"Jo, Amanden, ser du... Da jeg sad og græd kom en fyr i hættetrøje og solbriller hen til mig og snakkede med mig, lovede mig tag over hovedet, og det sagde jeg ja tak til, og det viste sig så at være Liam..."

"Wauw Linemanden, den der historie er så vild, at hvis ikke den kom fra dig, og jeg ikke så det med egne øjne, ville jeg ikke tro på det"

Jeg nikkede, det ville jeg nok heller ikke selv.

"Må jeg fortælle det til nogen? Patty, dine forældre, Charlotte, måske Kathrine?"

Jeg sad og overvejede om jeg skulle lade det gå igennem hende, men endte med at ryste på hovedet.

"Mine forældre skal bare vide at alt er godt, Patty og Charlie fortæller jeg det selv til senere, og angående Kathrine, jeg tror hun ville tale over sig på nettet, og det tror jeg ikke at de der vil have. Men jeg tænker at Patty, Charlie, Kitty, Kamila og Aleksandra skal vide det i første omgang"

Hun nikkede eftertænksomt. Vi forvirrede altid hinanden ved at hun kaldte vores veninde ved hendes rigtige navn, Charlotte, og jeg ved hendes kælenavn. Resten af vores vennegruppe kaldte vi det samme. så der var der ingen problemer. Men lige hende, det var underligt.

En af drengene rømmede sig, jeg tror det var Niall, jeg kiggede på dem og smilede undskyldende til dem.

"Sorry guys... you may stay, or leave... It's okay" Jeg prøvede at sige det på en måde, som gjorde at de ikke ville være sure fordi jeg bad dem gøre noget, som de sikkert reelt set ikke havde tid til. De nikkede, sagde ikke noget og gik så ud. Bortset fra én. 

Niall satte sig hen på sengekanten og tog guitaren op på skødet. Da døren lukkede sig bag de andre, sukkede jeg tungt.

"Jeg tror ikke de kan lide mig" Hviskede jeg til Amanda, selvom jeg vidste at Niall ikke forstod dansk.

"Både Zayn og Louis virker, ja... nærmest fjendtlige... Harry er vist splittet og jeg tror de to først nævnte har irettesat Liam for at tage mig med, Niall, som stadig er herinde, er den eneste det virker okay med mig..." Mine øjne sved, alle de afvisninger på én dag, det var ikke helt nemt.

"Hey, manden. Op med humøret, det er din fødselsdag, lad ikke en fyr med kærestesorger ødelægge alt"

Jeg rynkede panden og så forvirret på hende, jeg anede ikke hvad hun talte om. Ud ad øjenkrogen kunne jeg se, at Niall lyttede med.

"Jeg aner ærlig talt ikke hvad det er du snakker om Amanden"

"Jo! Zayn og Perrie, grrch!" Hun formede et hjerte med hænderne og lod det gå fra hinanden ved lyden. Niall brød ind.

"It's true, if you're talking about Perrie dumping Zayn a few days ago... He's been all grympy since, and Louis were trying to cheer him up, but it doesn't help. Instead of Zayn getting better, Lou is getting worse.."

Amanda og jeg kiggede begge helt forbløffet på ham. Så det havde ikke noget med mig at gøre at de var sådan. Det var da en lettelse at vide det.

"Thanks Niall... I didn't know... I thought they just hated me" Jeg smilede halvt og undskyldende.

"Oh, they don't! I think they're mad at Liam for bringing a stranger home, but they know it's not your fault" Han smilede opmuntrende til mig og blinkede. Jeg gengældte hans smil og vendte mig så om mod computeren.

"Jeg vil smutte Amanden... Vi snakkedes ved imorgen!"

Hun smilede stort, råbte farvel til Niall, og så vinkede vi alle tre farvel.

Da jeg havde afsluttet opkaldet, rejste jeg mig og gik hen til sengen Niall sad på.

"May I sit beside you?"

Han kiggede op på mig og nikkede. Jeg satte mig ned og kiggede på guitaren i hans hånd.

"Play something... Please....?" Jeg smilede bedende og han lo. Han tog guitaren op og begyndte at spille. Jeg var som sagt ikke fan, så jeg kunne ikke genkende sangen, sådan lige med det samme.. Hvad jeg ikke vidste var, at der ikke ville gå længe før den sang blev min yndlings.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...