Youtuberen 2

73473830
Chris er vendt tilbage til London og venter på drengene hjemme i det store hus. Hverdagen er fyldt med studier, venner, paparazziaer og haters. Hun troede hun kunne leve med det, men én episode vender op og ned på det hele hvilket får Chris til at reagere på en måde hun ikke selv havde regnet med og tager en voldsom beslutning. Hun giver op.

AA
aa

14. Kapitel 13

Louis skulle hele tiden holde øje med mig. Jeg havde ikke givet ham mit nye nummer fordi det alligevel ikke ville virke når nu jeg var i USA, men jeg havde også tænkt mig at sætte mit gamle engelsk SIM-kort i telefonen når jeg kom hjem til Danmark. Jeg skrev med Louis engang i mellem via Claras mobil og hun vidste med det samme, at når hun fik en kvalmende sød godnat besked, så var det Louis der skulle lege overbeskyttende. Dagen før jeg skulle hjem, kom ham og Harry over til Claras hus. Hendes mor åbnede døren for dem og kiggede undrende på dem, da det ikke var nogen hun havde set før.
”Har du fået nye venner Clara?” Clara havde åbenbart et meget godt forhold til sin mor og fortalte hende og alt og alle, men hun havde endnu ikke hørt om disse to fyre der stod ud foran hendes dør.
”Det er bare Harry og Louis. De er fra England.” Sagde Clara som om det ikke var noget specielt at to britiske fyre ringede på hendes dør i Los Angeles. Hendes mor kiggede på hende med løftet øjenbryn men gik bare tilbage til stuen igen. Hun ville nok få det hele at vide på et andet tidspunkt. Louis gik forbi Clara og hen til mig og trak mig ind til sig.
”Du er stadig virkelig.” Sagde han og snusede overdrevet ind da han placerede sit hoved tæt på mit hår. Jeg trak mig væk og kiggede lidt underligt på ham, men kunne ikke lade være med at grine.
”Du er sær.”
”Jeg er i nusse-underskud.” Sagde han og placerede hans næse imod min.
”Det der kan i godt gemme indtil i kommer til Danmark. Jeg vil ikke have det i mit hus!” Sagde Clara og puffede til Louis da hun gik forbi. Han kiggede skuffet efter hende men Harry sendte ham også et blik da han fulgte efter Clara hvilket fik Louis til at give slip på mine hofter men tog min hånd i stedet og trak mig med de andre ind på Claras værelse. Harry smed sig automatisk i hendes seng og hun rødmede lidt ved syntes at den afslappede Harry, men satte sig alligevel ned ved siden af ham og klappede ham i siden for at drille. Jeg ved ikke hvad der var sket i mellem dem, ud over det ekstremt lange nytårs kys, men der forgik et eller andet jeg hellere måtte spørge Louis eller Harry om på et andet tidspunkt. Vi endte med at se et par film, eller det vil sige at vi satte en film på, men snakkede ind over. Jeg havde lagt mig i fold ud sengen som kun var regnet til en person, men Louis mente han skulle være der, så han lå halv ovenpå mig med armen over min skulder så ingen af os faldt ned og så vi ikke var nær så klemt. Harry endte med at ligge og nusse Claras skulder, men hvis der helt ærligt var noget i mellem dem, hvordan ville de så få det til at fungere? Jeg ved godt jeg selv var dansker og Louis var englænder, men jeg havde da boet i England da vi startede med at komme sammen. Clara ville bo hundrede gange så langt væk fra Harry, end jeg gjorde for Louis, eller i hvert fald tæt på. Lang distance forhold var virkelig bunden.

”..Og så sagde jeg, vil du virkelig bruge Erik Eriksons teori her?” Jeg grinte af den historie Clara fortalte om en af hendes klassekammerater og Louis så ud til at være ved at falde i søvn oven på mig.
”Jeg forstod ikke et ord af det i lige sagde.” Erkendte Harry som stadig lå bag ved Clara.
”Jeg fortalte dig til festen at jeg læste psykologi. Det gør Christina jo også.” forklarede Clara ham.
”Så i sidder og nørder om psykologi?” Harry løftede et øjenbryn da vi begge nikkede.
”Så er det vist på tide at tage hjem til hotellet og pakke!” Harry kravlede hen over Clara og af sengen. Jeg rullede lidt med skulderen for at få lidt liv i Louis.
”Jeg er helt enig! Hvad snakker vi om?” Udbrød han pludselig, da han indså han var faldet i søvn midt i vores samtale. Clara stirrede lidt på ham før hun brød ud i grin og jeg gjorde det samme og uldede hans hår.
”Åh Louis du er uforbederlig!” Harry prikkede lidt til ham og gjorde tegn til at de skulle af sted. Louis forstod og rejste sig op, så jeg også kunne komme op fra sengen.
”Vi ses i lufthavnen i morgen ikke?” Han kiggede nervøst på mig som om han regnede med jeg ikke kom, men forstår nok godt hans bekymring sådan som jeg havde været den sidste lange tid.
”Husk at være der 2 timer før, ellers vil de ikke checke os ind.” Advarede jeg ham før han lænede sig ind og kyssede min pande.
”Det er virkelig lavpris fly ikke?” Spurgte han med en smule irritation i stemmen. Jeg nikkede bare for jeg havde ikke råd til andet, og hvis han virkelig syntes det var et problem så kunne han tage et andet fly uden mig. Eller nej. Jeg ville helst have han sad ved siden af mig, for jeg havde ikke tænk mig at give slip igen bare sådan. Jeg trak mig ind til ham og indsnusede hans duft, meget mere diskret end han havde gjort det tidligere. Jeg overvejede om de andre bare stod og ventede ved side af, men da jeg vendte mig, stod Harry med armene om Clara og vuggede lidt på stedet. Jeg kiggede spørgende på Louis men han smilede bare som svar. Jeg skulle så meget have detaljer! Da de gav slip, gjorde vi også og vi ledte drengene ud til døren og vinkede mens de kørte væk i taxi.

”nååå… hvad er der med dig og Harry?” Spurgte jeg så snart de var ude af syne.
”Hvad mener du?” Spurgte hun bare dumt og lukkede døren ud til.
”Jeres nytårskys og jeres farvel kram?” forklarede jeg og hun lod som om der var noget der gik op for hende mens vi gik ind på hendes værelse. Hun smed sig i sengen og begravede sit hoved i dynen et halv minuts tid før hun sukkede og kiggede op.
”Han er bare så sød! Jeg kan virkelig ikke… Hvorfor skal han bo i England?  Jeg vil vildt gerne lærer ham bedre at kende, men hvad nytter det når han bor helt derovre?” Jeg satte mig på sengen ved siden af hende og klappede hende på ryggen.
”Hvis jeg kommer til at bo hos dem igen, så har du en undskyld for at se ham? Du kan bare komme og besøge mig?”
”Jeg skal studere! Og jeg har alligevel ikke råd til at flyve frem og tilbage hele tiden. Godt nok tjener jeg penge på youtube, men jeg er ikke millionær.” Youtube var en indtægt men summen var ikke enorm. Jeg har bare været god til at spare op det sidste halve år.
”Du kan også studere i England hvis det er? Har du overvejet det?” Hun kiggede ud i luften lidt før hun rystede på hovedet.
”Jeg kan da ikke bare forlade min familie her i USA. Det er alt for urealistisk.”
”Jeg forlod da Danmark og min familie? De er der jo stadig når du kommer hjem? Og vi studere det samme så vi ville nok ende i samme klasse hvis nu. Men det er op til dig. Det var også bare en tanke.” Jeg satte mig over på min egen seng og tog min kuffert frem og tjekkede hendes rum om jeg nu havde fået det hele med.
”Jeg ved ikke rigtig.”

Jeg vidste trafikken var slem i Los Angeles så jeg havde bestilt en taxi i god tid. Clara kom ikke med ud i lufthavnen da hendes mor havde andre planer, så jeg sagde farvel til dem i døren. Jeg havde ikke kendt Clara så længe, men hun havde virkelig været en god veninde og havde holdt mig ud mens jeg var i kulkælderen, så jeg var virkelig taknemlig for hende. Jeg gav hende et ordentlig kram og bagefter hendes mor. Jeg fik måske lidt tårer i øjnene men det var jeg snart ved at vende mig til. Suk.
”Du kommer bare og besøger mig når som helst!” Sagde jeg og ruskede lidt i Clara.
”Det skal jeg nok huske.” Sagde hun smilene og trak mig ind i endnu et kram, mens taxichaufføren tog min kuffert bag i sin bil.
”Så kan du også lige sige hej til Harry igen.” sagde jeg drillende.
”Var det ham med krøllerne?” Spurgte hendes mor nysgerrigt og Clara skar en grimasse af mig og prikkede mig i siden.
”SSSH! Se at komme af sted før det her bliver pinligt!” vrissede hun for sjovt og jeg gik hen til taxien og vinkede da vi kørte.

Som jeg havde forudset sad vi selvfølgelig i kø et par steder men jeg kom ud til lufthavnen og farede vildt et par gange, da den var gigantisk, og fandt endelig det sted jeg skulle aflevere mig bagage og checke ind. Det skulle nok blive sjovt at finde Louis her når man ingen mobil havde der havde dækning i USA. Jeg smed mine sko og håndbagage ved scanneren og gik igennem sikkerhedskontrollen uden at få alarmen til at gå i gang. Jeg ventede på min taske kom igennem scanneren da Louis kom løbende på den anden side.
”Chris! Babe! Vent på mig!” En sikkerhedsvagt fik stoppet ham og bad ham om at ligge hans ting op på båndet og Louis kiggede utålmodigt i min retning mens hans stillede sig om bag i køen. Jeg syntes det var en smule pinligt at han var så sur over at han skulle om i køen, så jeg vendte ryggen til og lod som ingenting. Selvfølgelig skulle han sætte alarmen i gang og blev bedt om at tage sine sko af og gå igennem endnu engang. Der var åbenbart nogle metal dimser på hans sneakers som satte alarmen i gang. Han kom endelig igennem og svang sin rygsæk på ryggen igen og tog min hånd.
”Det går meget hurtigere når jeg er af sted med drengene. Så tør de knap nok at stoppe os når vi kommer gående med 20 sikkerhedsvagter.” Sagde han smule muggent. Området inde i lufthavnen var fyldt med små cafeer og havde en masse butikker. Vi købte os nogle milkshakes, som desværre smagte afskyeligt, og gik rundt og kiggede på butikker. Der var stadig flere timer til vores fly lettede så da Louis gik amok i en tøjbutik sad jeg pænt og ventede. Det burde være omvendt, men Louis var virkelig shopaholicen her. Han stak hovedet ud af prøverummet og prøvede at få min opmærksomhed.
”Babe kom lige her ind.” Halv hviskede han og gik ind igen. Derind? Hvad havde han tænkt sig? Kunne han ikke komme ud og vise mig tøjet?
”Hvad?” Jeg stak hovedet ind og så Louis der vendte og drejede sig for at se hvordan bukserne sad.
”Kom herind.” Sagde han drillende og jeg gik akavet helt ind til ham og kiggede bare underligt på ham.
”Hvad syntes du?” Han pegede på bukserne han havde på. De var vinrøde og han havde selvfølgelig foldet dem lidt op for neden som han plejer.
”De sidder godt.” Sagde jeg bare. Alt sad vel godt på ham?
”Prøv at åbne dem.”
”Hvad?” Spurgte jeg dumt og jeg kunne mærke jeg rødmede helt vildt.
”Prøv at åbne dem!” Kommanderede han og tog fat i min hænder og ledte dem hen imod hans underliv. Jeg trak dem til mig og kiggede surt på ham.
”Jeg skal bare se om de er besværlige for dig at åbne. Hvis de er, vil jeg ikke købe dem.” Grinte han. Jeg slog ham på skulderen så han ømmede sig, men grinte videre.
”Hvor er du pervers!” Klagede jeg. Jeg lod som om jeg skulle til at slå ham igen så han krympede sig sammen, men fordi jeg havde lige så dårlig humor som ham, tog jeg fat i hans bukser og åbnede knappen og lynede dem hurtigt ned. Han så overrasket fra mig og ned på den nu åbne lynlås.
”Det er derfor jeg elsker dig!” Udbrød han og trak mig ind til sig og kyssede mig hårdt. Jeg skubbede ham hurtigt væk og gik ud fra prøverummet. Ekspedienten kiggede undrende på mig, da det var en herretøjsbutik, men hans blik blev bare mistænkelig da Louis kom ud fra samme prøverum øjeblikket efter.

”Er der slet ikke noget du skal kigge på?” Vi gik lige forbi endnu en dametøjsforretning uden at gå derind. Jeg rystede bare på hovedet.
”Naah. Jeg har ikke råd til alt at købe så meget, før jeg starter med at studere og får SU igen. Turen hertil var ikke ligefrem billig.” Jeg skar en grimasse af at tænke på prisen på flybilletten, men det havde helt klart været det værd.
”Jeg har penge, Love.” Sagde Louis og stoppede op ud for en ny butik.
”Jeg vil ikke bruge dine penge, Lou.” Protesterede jeg, men han hev mig stadig ind i butikken og kiggede faktisk på noget tøj.
”Vi kan sige det er en gave? Fordi jeg fik dig igen? Hvad med den her?” Han holdte en top op foran mig og gav slip på min hånd, så han kunne sætte bøjlen under hagen på mig og vurdere om den klædte mig.
”Nej Louis. Lad nu være.” Jeg tog bøjlen ud af hånden på ham og hang den på plads.
”Lad mig nu købe noget til dig!” klagede han som en anden lille dreng der ikke måtte få en is. Jeg rullede med øjnene. Jeg hadede virkelig at tage imod gaver, for jeg havde det bedst med at give dem og se hvor glade folk blev, men Louis havde det åbenbart på samme måde, men var bare lidt mere barnlig omkring det. Det var ikke sundt for ham at have penge.
”Okay okay! Én lille ting så.” Sagde jeg og prøvede at lade være med at sukke. Louis ansigt lyste pludselig op og han kiggede sig tænksomt rundt i butikken før han tog min hånd. Vi gik ud af butikken og ned på etagen nedenunder hvor vi allerede havde været og jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke da han begyndte at trække mig hen imod en lille smykkeforretning.
”Louis det mener du ikke.” Sagde jeg tvivlende da han begyndte at kigge sig omkring i den lille butik.
”Kan jeg hjælpe med noget, unge herre?” En midaldernede mand i fint jakkesæt havde set hvordan Louis kiggede rundt og var straks på spring for at sælge noget.
”Ja! Vi skal finde et smykke til min lille veninde.” Louis klemte min hånd og jeg kiggede ned i gulvet, da det her simpelthen var alt for meget. Jeg ønskede virkelig ikke han brugte sine penge på mig, selvom tanken var overdrevet sød.
”Og hvad kunne frøkenen tænke sig?” Både sælgeren og Louis kiggede på mig, så jeg fjernede mit blik fra gulvet og kiggede mig stresset omkring. Heldigvis fattede Louis en hentydning og kom mig i forkøbet.
”Måske en halskæde?” Hentydede han og ledte mig hen til et lille bord med et glasvindue hvor de flotteste kæder med små vedhæng var. Sælgeren begyndte at pege nogle ud, men jeg rystede på hovedet af dem alle, da jeg kiggede på priserne. Havde de ikke noget der var billigt?
”Love, du skal ikke tænke på prisen. Bare find den du godt kan lide.” Louis gav slip på min hånd og tog om min talje i stedet. Jeg pustede hårdt ud og prøvede at fjerne fokus på de små prisskilte med det snørklede skrift. Mange af kæderne var alt for bling bling til mig. Jeg kunne bedst lide det enkelt.
”Hvad med hjertet der? Den er ikke for voldsom.” Louis pegede på et lille hjerte vedhæng som om han lige havde læst mine tanker. Den var ikke meget større end én centimeter i højden men den var rigtig fin. Jeg nikkede bare og kyssede ham på kinden.
”Uh. Jeg tror vi tager hjertet der. Kan man få det indgraveret?” Spurgte Louis inden han kyssede mig rigtig og ikke bare et tantekys. Sælgeren blev en smule forlegen og rømmede sig lidt.
”Det vil tage lidt tid. Går jeres fly snart?” Louis trak sin mobil op af lommen og kiggede på klokken.
”Vi har god tid.”
”Meget vel. Hvad vil du have indgraveret?” Han tog smykket ud af holderen og kaldte på en dame der skulle indgravere det.
”Bare navnet Louis.” Sagde han kækt og gav mig et frækt blik. Jeg kunne ikke lade være med at smile overdrevet meget af hans lille kærlighedserklæring. Det var så spøjst men stadig vildt sødt. Jeg lagde armene om livet på ham og krammede ham indtil han lagde armene om mig. Damen der tog imod smykket kiggede smilede på os før hun forsvandt ud i baglokalet.
”Hvis i betaler nu, så kan i komme igen om et kvarters tid, og så vil vi have den klar til jer.” Selvfølgelig skulle jeg lige have dårlig samvittighed endnu engang, da Louis trak sin pung op af lommen og betalte for kæden.

Vi gik ud af butikken og kiggede på butikken ved siden af for at få tiden til at gå. Det var en form for helse butik som solgte allergivenlige og økologiske produkter som var 10 gange så dyrt, end hvis man købte sine produkter i en almindelig butik. Jeg var bange for at kigge på den samme ting for længe, for jeg havde på fornemmelse af at Louis var i gavehumør, så jeg holdte mig pænt ved hans side og flettede mine fingre ind i hans. Selvfølgelig kan det ikke undgås at man bliver genkendt når man går rundt i en lufthavn, så pludselig som vi stod der og kiggede på det mest underlige sæbe formet som små dyr, gispede det pludselig bag os, da nogle piger havde nidstirret Louis nakke længe nok, til at indse det var ham. Louis strammede sit greb om min hånd som om han regnede med at jeg ville løbe skrigende bort. Det var måske også lidt det jeg havde lyst til, men jeg prøvede at bevare roen og forberede mig på hvad de end ville sige. Pigerne var ikke meget yngre end mig og var helt klart søskende, måske endda tvillinger. Rigtig kønne!
”Oh my god! Louis! Må jeg ikke godt få et billede med dig?”
”Også mig!” De snakkede også ens, så det var godt de ikke var et af de tvillingepar som gik i det samme tøj. Louis smilede men kiggede på mig, som om jeg skulle bestemme om det måtte ske eller ej. Jeg trak bare på skulderen, for det kunne han selv finde ud af. Jeg vidste godt deres fans kunne være lidt anstrengende nogen gange og hvis Louis helt ærligt ikke gad, så ville jeg ikke være den der skubbede bagpå.
”Beklager piger, jeg tror at mig kæres..”
”Tag nu det billede med dem Louis!” Vrissede jeg. Jeg ville ikke have skylden for at nogle fans blev skuffet! De hadede mig nok i forvejen. Louis gav slip på min hånd men kiggede advarende på mig. Jeg skulle nok lade være med at løbe væk! Slap af menneske! Han lagde armene om begge af dem og lavede et underligt ansigt og de fik taget et par billeder. Louis så ikke normal ud på et eneste af dem. Han sagde farvel til dem og gik over til mig igen og tog mine hænder og kyssede mig på kinden. Den ene af pigerne nåede lige at knipse et billede af det inden hende og hendes søster gik fnisende væk.
”Busted!” Udbrød Louis og lod som om han var chokeret. Selvfølgelig ville alle fans tage chancen og tage så mange billeder af deres idol. Især hvis der skete noget nyt som de kunne være de første til at dele rundt på de forskellige sociale netværks.

Vi gik tilbage til smykkebutikken hvor sælgeren næsten stod parat med kæden i en fin lille æske. Han stod med den på disken derinde og klappen låget i da vi kom og rakte den med det samme til Louis. Han tog gladelig imod den og vendte sig om mod mig og åbnede den for mig. Indeni lå det hjerteformede sølvsmykke vi havde valgt, men der var indgraveret Louis’ navn med den flotteste snørklede bogstaver.
”Så kan folk se du er optaget!” Sagde Louis og tog kæden ud af boksen og gav den tomme boks til mig. Han gik om bag mig og gav mig kæden på med det samme og hev mit hår ud over den, så den sad bedre om halsen. Jeg kiggede ned af mig selv og beundrede smykket og jeg kunne ikke være mere lykkelig end jeg var i det øjeblik. Jeg gav ham et ordentligt kys og vi sagde tak en sidste gang til de ansatte i smykkebutikken før vi bevægede os imod vores gate.

Vi satte os klar og fandt vores billetter frem for at være klar når de åbnede dørene. Vi sad kom ved et tilfælde til at se på vores siddepladser og Louis bandede vildt.
”Vi sidder jo vildt langt fra hinanden!” Muggede han og jeg tog hans hånd og klemte den.
”Vi er jo stadig tæt på hinanden, ikke? Og du ved jeg ikke kan løbe fra dig i et fly alligevel.” grinte jeg, men Louis kiggede alvorligt fra mig og ned på sin billet.
”Lav ikke engang sjov med det. Vi spørge om det er muligt at vi kan komme til at sidde ved siden af hinanden.” Louis rejste sig og trak mig med op. Flyet var stort og gaten lille, så vores pladser blev straks taget af nogle andre og Louis gik op til damen der stod ved skranken og skulle snart til at boarde os. Louis kiggede venligt på hende, indtil hun kiggede op for sin computerskærm.
”Undskyld men vi har lidt af et problem. Mig og min kæreste har booket plads hver for sig og sidde derfor ikke ved siden af hinanden. Kan det lade sig gøre?” Damen der havde den strammeste frisure ever kiggede undskyldende på ham med det samme.
”Beklager sir, men vi er fuldt booket.” Louis lænede sig lidt tættere på hende og over skranken.
”Ved du godt hvem jeg er? Kan du ikke finde ud af noget.” Damen blinkede et par gange overrasket som om et eller andet gik op for hende, men igen skar hun en grimasse og kiggede ned på skærmen.
”Beklager vi kan ikke gøre noget. Eller… I kan måske give mig et navn og så kan jeg finde ud af hvem der skal sidde ved siden af? Men i kommer selv til at spørge personen.” Louis nikkede ivrigt og vi gav damen mit navn og hun pegede hen på et ældre ægtepar der sad og halvsov ovre ved glasvæggen ud til landingsbanen.

Louis stillede sig foran på en høflig måde og jeg gemte mig bag ham, da jeg syntes hele situationen var en smule pinlig.
”Undskyld mig, men må jeg spørge jer om noget?” Startede ham høfligt. Det ældre par kiggede smilende på ham. Måske havde vi en chance? Damen så lige så rar ud som min bedstemor.
”Vi står i en rigtig træls situation. Vi er nyforlovede og vil rigtig gerne sidde ved siden af hinanden på vej hjem i flyet, men vi har ikke booket vores billetter sammen og har derfor fået pladser rigtig langt fra hinanden. Vi fik at vide af den rare dame deroppe at en af jer skulle sidde på pladsen ved siden af min forlovede, så jeg tænkte om det kunne være muligt at vi måske kunne bytte pladser?” Jeg stirrede med de største øjne nogensinde på Louis. Forlovede?! Hvor kom det nu fra?!
”Åh det var godt nok en ærgerlig situation. Ja jeg kan huske da vi var nyforlovede! Vi var uadskillelige, ikke George?” Den gamle dame klappede sin mand på armen og han nikkede smilene.
”Så i forstår godt vores situation?” Jublede Louis nærmest og de nikkede anerkendende. Louis og manden gik op til damen ved skranken for at få byttet pladser, så jeg stod akavet tilbage med den gamle dame der smilede overdrevet til mig.
”Hvordan er det så at være forlovet?” Spurgte hun og rakte ud efter min hånd. Jeg lod hende klemme den lidt. Hun kunne lige så godt have været min bedstemor! De brune øjne og det opsatte lange grå hår.
”Det.. er stort.” Sagde jeg bare, for jeg var ikke forlovet og anede ikke hvad jeg skulle lige. Jeg havde det dårligt med at lyve for de ældre mennesker, men det ville også være nedtur at sidde så langt fra hinanden hele vejen hjem.
”Forståeligt! I er nogen unge og smukke mennesker! Må jeg se ringen?” Hun rakte ud efter min anden hånd og jeg var ved at panikke når nu jeg ingen ring havde på overhovedet.
”Ømh den… ømh.. ligger i min kuffert. Ja… I min kuffert! Jeg var bange for at den måske ville starte metaldetektoren ved sikkerhedstjekket, så jeg lagde den i kufferten.” prøvede jeg at forklare mig og hun nikkede forstående men hviskede så til mig.
”Den er ikke ægte sølv eller guld hvis den starter metaldetektoren. Men det er jo tanken der tæller, ikke kære?”  Jeg nikkede og Louis kom tilbage med den gamle mand. Han klappede Louis på skulderen og mumlede et eller andet til ham så jeg ikke kunne høre det og vi blev kaldt over til gaten, for nu lettede flyet.

”Jeg fatter ikke du løj for de ældre mennesker!” hviskede jeg, da vi spændte vores sikkerhedsseler og kaptajnen startede motoren.
”Hvad mener du?” Spurgte han drillende og kiggede bare op på filmen der kørte med instruktioner til hvordan man skulle komme ud af flyet hvis det var nødlandet.
”Vi er jo ikke forlovet? Og det var den eneste grund til at de gav os det sæde. Den gamle dame spurgt mig om hun måtte se ringen. Jeg var ved at gå i panik!” Hviskede jeg en smule højt og Louis lo bare.
”Jamen det virkede jo! Lav nu ikke et stort nummer ud af det, Okay? Men hvad gjorde du da hun spurgte om ringen?” Louis tog min hånd og nussede den lidt. Han vidste godt jeg ikke gik med ringe.
”Jeg sagde jeg havde lagt den i kufferten, for jeg var bange for jeg kom til at starte metaldetektoren hvis jeg havde den på.” Hviskede jeg og var lidt stolt over hvor god jeg egentlig havde været til at improvisere i det paniske øjeblik.
”Metaldetektoren? Helt ærlig du får mig til at lyde som en fattigrøv!” Sagde Louis måske en smule for højt, for fyren på den anden side af gangen kiggede over på os med et undrende blik.
”Sssh Louis!”
”Helt seriøst, Love! Jeg ville aldrig frie til dig med en ring lavet af stål? Den skulle mindst være sølv og stenen skulle helst være med karat som der var værd at snakke om! Metaldetektor. Ppfh!” Louis lød en smule fornærmet og jeg kunne ikke andet end at grine. Jeg lænende mig lidt hen over armlænet imellem os og placerede mit hoved på hans skuldre.
”Jeg vil være ligeglad med hvad den ring var lavet af, jeg ville stadig sige nej.” Mumlede jeg og Louis tog med det samme fat i min hage og tvang mig til at kigge på ham. Han så sur ud, men også en smule skuffet.
”Nej?”
”Vi er alt for unge til sådan noget endnu, Louis. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg ville have det med at være forlovet. Tanken er bare så underlig.” Jeg rystede på hovedet af tanken. Mig? Giftes? Jeg kunne ikke forstille mig i en hvid kjole gå op af kirkegulvet, men på den anden side kunne jeg godt forstille mig Louis stå i den anden ende og smile til mig. Måske i et rigtig lækkert jakkesæt med en stram skjorte så hans mave var en smule fremhævet. Uf!
”Zayn har tænkt sig at spørge Perrie.” Mumlede Louis og kiggede ned på sine hænder. Jeg blinkede et par gange.
”Wow.” Var det eneste jeg kunne sige. Vi var stille lidt mens flyet lettede og en stewardesse bad mig om at sætte mig ordentlig mens vi lettede, i stedet for at sidde op af Louis.

”Så du vil ikke giftes?” Mumlede Louis pludselig. Jeg trak på skuldrene.
”Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke sige det lige nu, for jeg er stadig ung! Jeg skal studere og jeg skal slå mig løs. Det lyder alt for seriøst til mig at være gift.” Jeg kunne se at mit svar ikke var det Louis ville høre, men det var sandheden. Jeg kunne sagtens se en fremtid med Louis, men jeg kunne ikke forstille mig, mig selv som gift. Ens kone.
”En forlovelse betyder ikke man skal giftes med det samme. Man kan godt være forlovet i mange år, før man bliver gift.” Louis tog min hånd og jeg var bange for hvad der kom bagefter. Jeg havde sidde her og snakket om hvor bange jeg var for hele ideen med at være gift og så vælger han at prøve at bløde mig op.
”Louis man kan også være sammen uden at skulle giftes. Jeg vil gerne det her. Jeg vil gerne os, men tanken skræmmer mig stadig og det kan der ikke lavet om på lige nu. Lad os nu nyde at vi fik en plads ved siden af hinanden og så kan du snakke med min far om hvor god en idé forlovelse er.” Jeg lagde mig tilbage på Louis skuldre da den røde lampe holdte op med at lyse og vi måtte tage sikkerhedsselen af igen. Louis lavede en grimasse.
”Det er lidt gammeldags at bede om velsignelse hos forældrene, men jeg tager gerne imod en udfordring.” Jeg anede ikke om han jokede eller ej, men jeg prøvede at nyde øjeblikket. Jeg sad sammen med Louis i et dejligt isoleret fly og tegnefilm kørte på skærmen foran os. Jeg var næsten ligeglad med at virkeligheden ville ramme os hårdt når vi kom tilbage til Danmark.

 

Igen undskyld for den lange ventetid, men jeg deltager i NaNoWriMo i år og det taget meget af min tid! 50.000 ord skriver jo ikke sig selv på én enkel dag! Denne historie er dog allerede over de 50.000 ord og over 80 sider i word! :3 Er ret stolt  xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...