As Long As I loved You First ~[1D & JB]

Layla Loxley er Niall Horans bedsteveninde. Hun kender alle hans hemmeligheder bortset fra én ; At han er forelsket i hende. Hun tager til Canada, og hvem skulle tro, at man kunne støde på Justin Bieber i lufthavnen? Det havde Layla ikke. Dog genkender hun ham ikke til at starte med. Layla og Niall holder dog stadig kontakten, og fortæller om hinandens dag.Niall er nødsaget til at hører på sin bedsteveninde, plapre løs om hendes nye flirt, Justin. Niall prøver at styre sin Jalouxi, men det er ikke altid nemt, når ens drømmepige vender ryggen til en. Så derfor begynder han at starte en masse onde rygter om Justin, dog bliver de kun fortalt til Layla. Layla står så i det dilemma, at hun ikke ved hvilken part hun skal vælge. Sin bedsteven, eller en dreng der godt kunne gå hen og blive hendes kæreste? Niall beslutter sig for at han må fortælle hende hvad han føler.Men da Layla og Justin skal til England sammen , for at tage 'hjem', har Niall det som om hans verden falder sammen...

87Likes
63Kommentarer
3980Visninger
AA

9. Kapitel 8

Laylas synsvinkel: 

"Had my chances,
Could have been where he is standing.
That's what hurts the most.
Girl, I came so close
But now you'll never know,
Baby, I loved you first"

 

 

Oh. My. God. Det. Her var en illusion. Helt klart, jeg var ved at blive skør. Tydeligvis. Det kunne bare ikke passe, det kunne ikke være muligt! Vel? Så havde jeg vel da set det før, Jeg tror jeg i min forvirring, havde tabt kæben ned på gulvet, eller noget i den stil. Denne Justin, som ikke var en ’Hr. Hvem som helst’ Han var kendt, og ikke bare sådan i Canada, men i hele verden. Det her kunne umuligt være Justin. Bieber. Jeg ville ikke tro det, og jeg kunne ikke tro det. Jeg sagde intet, for jeg havde intet at sige. Hvis der kom en lyd ud, så var det godt nok heldigt.

 

 ”Du sagde, at du kunne klare det,” grinede Justin og mødte mine øjne med et kærligt blik. Jeg ville have sagt noget kækt, men det kunne jeg ikke, min sind var tom for ord. Dog også en smule smigret, eftersom Justin Bieber havde inviteret mig ud, og for ikke at glemme det. Så syntes han også at jeg var spændende. In ya' face! Han tog kærligt fat i min hånd, og førte mig efter ham, og den tjener jeg slet ikke havde set komme. Det var helt underligt at gå, som om mine flade ballerinaer var blevet høje stiletter.  Justin satte sig hastigt ned på den bløde bænk, der stod bag vores bord. Jeg stod akavet længe, før jeg fik kantet mig ind på pladsen ved siden af Justin. Justin nikkede kejtet til tjeneren, som bare havde ventet på mig. Han lagde menu kort, og smuttede grinende videre. Jeg slog blikket op, og mødte hans venlige øjne.

 

”Jeg ved ærligtalt ikke hvordan jeg skal reagere. Den ene side af mig vil skrige, imens den anden vil spille smart, og lade som om at du ikke er selveste Justin Bieber.” sagde jeg, og fik en underlig følelse i maven, da han slog hovedet tilbage, og lod et grin forlade hans læber. Det var bedårende, og der er ingen der kan benægte det. Du skal ikke engang prøve.

 

”Så kan vi tænke på hvad vi skal æde nu, for ellers siger jeg sikkert noget meget dumt?” udbrød jeg, og sendte Justin et underligt smil.

 

”Hvor meget jeg end har lyst til at høre dig sige noget dumt, så er vi jo på en restaurant.” svarede han, og sendte mig et charmerende smil. Enten var det et normalt smil, som jeg bare syntes der var charmerende, eller så var det meningen. I dont know. Det var en ting han var ret god til. Foruden at synge, og danse. Jeg er en taber i forhold til ham! Jeg får det virkelig til at lyde som om jeg hader mig selv. Åh, stakkels mig. Jeg må væk fra Canada, se hvad det gør ved mig.

Da vi efter vores relativt normale middag var færdige med at spise, lænede Justin sig over bordet hen mod mig, og kiggede mig i øjnene

 

”Nu har du ikke ændret din mening om mig, vel?” spurgte han nervøst. Kært, så kært.

”Jeg er overrasket og smigret, men ellers så er intet ændret. Du er stadig den dreng der prøvede at få sit første kys, men endte med at bøvse pigen i hovedet ” grinede jeg og prikkede ham på næsen. Han lukkede øjnene og skar et underligt ansigt.

”Du må ikke minde mig om det. Det er så pinligt” brummede han med lukkede øjne., men lod et lille grin slippe ud

”Sorry babeeeh, men du skulle ikke have fortalt mig det. Nu har jeg den ting på dig.”, sagde jeg for sjov, og lavede et ondskabsfuldt ansigt.

”Noo honeeyh, dont do that” sagde han i samme tone som mig. Jeg kan lide hvor dette er på vej hen.

"I'm sooo sorry darling, but i've already twettet about it.", sagde jeg, og skød underlæben ud.

"But babyyyyy..", sagde han, men gik straks i stå. Som om at han ikke vidste hvad han skulle sige.. Point til mor.

"Sorry puttegøj, men jeg tror at jeg har vundet.."

 

 

 

Taxaen var ikke helt normal, det var helt sikkert en Justin havde noget med at gøre. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så var det en bodyguard der sad ved rattet. Justin puffede mig forsigtigt ind af døren, og fulgte selv efter. Han kørte en hånd gennem håret og lagde den derefter på mit lår… Hvilket fik min krop til at ryste, det var en smule underligt, men… Jeg ved ikke, jeg lod den blive. Justin lukkede øjnene og lagde hovedet ned på min skulder. Han var den der var træt? Hvad så med mig, som stadig kørte med tiden i England. Jeg var træt, men prøvede da at skjule det, bare lidt.

 

 

”Jeg har hygget mig, selvom det tog mig lidt tid at komme mig over chokket.” hviskede jeg, så det kun var ham der kunne høre det håbede jeg.

”Mmh, jeg er glad for at du ikke vidste hvem jeg var. Jeg vil ikke have at du skulle tænke noget andet om mig, men bare lære mig at kende” mumlede han, og havde mistet lidt af sin kække attitude – det var dejligt, at føre en normal samtale med ham. Selvfølgelig er det sjovt at have små kampe, men for at lære ham ordentlig at kende, må vi vel også være lidt seriøse. Jeg lod det blive hængende i luften, det behøvede ikke ligefrem et svar.  Taxaen stoppede ved et lille hvin, og jeg gjorde mig klar til at hoppe ud, da hotellet var lige her.

 

”Layla?” En varm hånd greb om min arm. ”Vil du have noget i mod at gøre det her igen?”

Jeg tøvede, og nok for længe.

”Gerne, men… Pizza er altså også bare godt, Biebs.” smilede jeg, vendte mig om i mod Justin igen. Han flettede sine fingrene sammen med mine, og kiggede længe på mig.

”Den var ny, men pizza er det.” Han så ud som om han overvejede om han skulle omfavne min mund med læberne, men kiggede bare på mig. Jeg lænede mig frem og satte et aftryk på hans kind. Jeg var godt klar over at jeg rødmede, men jeg var ikke den eneste der gjorde det. Selv stjerner rødmer.

 

☀ ☆ ☀

 

”Hellow Nialler",sagde jeg med et smil på læberne, og satte min mobil på medhør.  Jeg satte mig ned i sengen, og strålede over hele fjæset.

”Hej prinsesse.”, sagde han, og lød glad. En glad Nialler, en den bedste Nialler.

“Hvordan har din dag så været i dag?”, spurgte han, da jeg egentlig ikke sagde noget. Jeg sad i mine egne tanker, der delsvis handlede om Justin.

”Jeg har haft… En fantastisk dag!” sagde jeg lidt for ivrigt, og mærkede lykken vælte op i mig. ”Nååå! Hvad har du så lavet, på din "fantastiske" dag.”, sagde han, og jeg kunne fornemme et smil på hans læber.

 ”Jeg mødte denne dreng- Justin. Han er helt fantastisk. Han kan synge, spille guitar, spille på trommer og..”

"Stop stop stop.. Søde skat, det lyder som om at du beskriver Justin Bieber", sagde han, og grinte højt. Jeg smilte stort, og grinte let. Han skulle bare vide. Jeg kastede skoende af og skulle til at gå videre med min nederdel.

”Det viste sig at være selveste Justin Bieber. Tænk at jeg har været så dum. Jeg burde vide det, efter så lang tid jeg tilbragte med ham i parken” Intet svar.

”Niall?”, Jeg tjekkede om jeg ved en fejl havde lagt  på, med øret eller noget, men det havde jeg ikke.

”Mhm, ja. Hvad har i så lavet?”, lød det underligt i den anden ende, og nærmest falsk.

”Han inviterede mig ud at spise, og det var en af de bedste restauranter, jeg nogensinde har været på. Han er også bare sådan en gentleman, iih. ”, hvinede jeg til sidst. Altså come on, han er da kær.

”Kan du lide ham?”, spurgte Niall og lød skuffet. Jeg valgte at ignorere det.

”Det ved jeg ikke, jeg kender ham jo ikke særlig godt. Han er flink, og helt klart min type. Jeg ved, måske kan der jo ske noget.. Who knows?”, sagde jeg glad, og lød gladere end jeg havde regnet med. Det blev fumlet lidt ved telefonen, hvorefter at Niall så endelig snakkede.      

"Okay, men jeg bliver nød til at smutte nu Layla. Der er nogle.. Ting der skal ordnes", sagde han, og inden jeg fik muligheden for at svare lagde han på. Hvorfor var han så underlig, gard. Var det den tid på måneden?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...