Ildsjæl

Året er 3007, Amadelia bor i byen Los Devil i Californien, USA sammen med hendes familie. I gamle dage hed byen Los Angeles, men det var før en atombombe sprang i luften, og lagde hele Nord Amerika øde for ca. 500 år siden. En dag begynder børn at forsvinde og folk ser mærkelige skikkelser snige sig rundt om natten. Har forsvindingerne noget med hinanden at gør og hvem finder på at kidnappe børn?

3Likes
0Kommentarer
313Visninger
AA

3. Warning.

Da jeg slår øjnene op ligger jeg på gulvet, viklet ind i mit tæppe og våd af sved. Jeg prøver at sætte mig op, men min skulder giver efter. Jeg stønner og bliver liggende med lukkede øjne lidt endnu før jeg igen prøver at sætte mig op. Min bror, Sahrmon kommer brasende ind på mit værelse ”Hvad ligger du på gulvet for, Am?” Griner han imens han trækker mig op og stå. Jeg fnyser og takker for hjælpen. Inde i køkkenet står min mor og laver mad, det dufter af den grød vi plejer at få til hverdag. Jeg sætter mig ved bordet hvor far sidder og læser i dagens avis, han løfter spørgende på øjenbrynet da jeg gnider på min skulder, men jeg ryster på hovedet og spiser min mad. Skålen stiller jeg hen til vasken og så går jeg ind på mit værelse igen. Henne på stolen hænger min taske, jeg propper de bøger jeg brugte til lektierne igår ned i tasken og svinger den over skulderen. Jeg løber hele vejen hen til Sofias hus, hun står allerede klar udenfor huset med sin cykel. Vi skiftes til at sidde bagpå på vej til skole. Jeg kan huske den dag Sofia fik cyklen i fødselsdags gave, det gjorde det meget lettere at komme i skole. Hendes Far havde sparet op i lang tid, og havde endda taget ekstra arbejde for at få råd.

Det første jeg får øje på da vi når skolen er en gruppe, der står ovre ved hegnet. De taler lavmælt sammen og kigger sig over skulderen engang imellem. Jeg ignorere det og følger med Sofia ind i vores klasse. Jeg sætter mig på mit bord og lader min taske falde til jorden. Kaitlin kommer spankulerende ind af døren og sætter sig på stolen ved siden af min, vi er sidemakkere og taler da også sammen engang imellem, men vi er ikke veninder. Klokken ringer til time og jeg glider ned på min stol og finder min matematikbog frem. Jeg kan godt lide matematik, det er dejligt at der kun er et rigtigt svar, så man ikke skal bekymre sig om at det er helt korrekt, for du svarer enten forkert eller rigtigt. Vores lærer er en ung kvinde, hun hedder Smilla og har kort lyst hår. Hun begyndte som vores lærer for et par måneder siden og er rigtigt dygtig. Hun start med at skrive dagens program op på tavlen

 

1.Aflever lektier

2.Gennemgå sidste uges lektier

3.Advarsel

 

Mit blik stopper da jeg når punkt nr. 3, advarsel om hvad? spørger jeg mig selv imens jeg finder mine lektier frem. Jeg rejser mig og går op mod kateteret og lægger mine papirer oven på den voksende bunke af lektier. På vej tilbage stikker Sofia et stykke papir i hånden på mig og smiler, jeg smiler tilbage og sætter mig ned på min plads. Det små sjuskede bogstaver er svære at tyde, men jeg får dog til sidst en mening ud af det.

Vil du med ned i Laden efter skole sammen med Kaitlin, Simon og Aske?

Jeg kiggede op og fik øjenkontakt med Sofia der smilede og nikkede energisk til mig. Jeg kiggede ned på papiret igen, der var noget jeg skulle, men jeg havde svært ved at huske hvad. ”Amadelia, kan du svarer mig på det?”. Jeg kiggede forskrækket om da mit navn blev nævnt, alle stirrede på mig ”Hører du efter, Amadelia?” Smilla kiggede mig direkte i øjnene med et blik der gjorde at jeg ikke kunne se væk. Jeg rystede på hovedet, hun slap mit blik og jeg så ned i jorden. Hun spurgte en anden imens jeg fandt lektierne fra sidste uge frem, og fandt den side vi var i gang med at gennemgå. Smilla valgte ikke mig igen jeg sad og faldt lidt i staver, indtil vi nåede til punkt 3. ”Her i fredags var der nogen der holdte en lille fest for dem på 10. årgang, det gik fint og der var ingen problemer. Efter festen var der en af drengene der ikke kom hjem igen, han tog af sted kl. 18:15 og dukkede op til festen kl. 18:30 den sidste der så ham var hans kæreste Erika som snakkede med ham kl. 19:00. Hun fortalte ham at hun tog hjem, men han ville ikke med, så hun gik uden ham. Siden er der ikke nogen der har set ham.” Smilla holdt en kort pause, før hun fortsatte ” Drengen hedder Malte” Hun begyndte at dele et stykke papir ud i klassen, der stod nogle oplysninger om Malte og der var et billede, det forestillede en smilende dreng med kort lyst hår og blå øjne. Han ser faktisk rigtigt godt ud. Jeg havde godt lagt lidt mærke til ham på gangene, men jeg havde aldrig snakket med ham. Jeg foldede forsigtigt papiret sammen og puttede det ned i min taske, før jeg rejste mig og slyngede min taske over skulderen i samme øjeblik som klokken ringede ud til frikvarter.

                                    

Da vi fik fri stillede jeg mig udenfor Sofias klasse og ventede på hende. Imens jeg ventede fik jeg øje på Maltes kæreste, hun gik og hængte papirer op der var magen til dem vi havde fået udleveret tidligere på dagen. Jeg lagde mærke til at hun hidsigt blev ved med at tørre tåre væk fra hendes kinder imens hun snøftende blev ved med at hænge papirerne op, hendes hænder rystede en smule. Jeg fik lyst til at sige noget til hende, men jeg havde ingen anelse om hvad det skulle være. Så jeg lod være og fortsatte med at stirrer ud i luften, indtil Sofia kom ud af hendes klasse og pigen forsvandt igen.

                                     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...