Sasnaner

Historien er skrevet på den måde jeg ser fremtiden.

Resume
Sasnanerne handler om en pige på 12 der hedder Tasja. Hun bor ude på vandet så hun har aldrig set land. Hendes by bliver angrebet af Sasnaner som er rumvæsner fra planeten Ombuktu. I hendes desperate forsøg op at komme i sikkerhed bliver hun fanget, og besvimer. Når hun vågner er hun i en stor hule. der møder hun hendes livs kærlighed. også prøver de at flygte. Men når de skal til at løbe ud af hulen, opdager de at den ligger oppe i et bjerg. læs historien og find ud af om det lykkes dem at flygte. Og find ud af hvordan de kommer hjem.

0Likes
1Kommentarer
323Visninger

2. 2.

 Han stank langt væk af rådne fisk. Jeg troede aldrig, jeg ville kunne lugte igen. Jeg tror nok, jeg besvimede, for da jeg vågnede, var jeg et mørkt sted i en plastikboble. I vores by er der ingen, der har en boble, de er alt for dyre, til vi har råd til en. Sasnanerne må have plyndret en rig by for at få fat i dem. Der var noget hårdt under mig, hvis jeg skulle gætte, var det sten blandet med lidt jord, for det støver, når jeg hopper. (Jord) det er det, jeg er i en stor hule i en stor bunke af jord med mest sten. Det er første gang jeg ser land, eller jeg kan ikke helt se det, der er for mørkt. Men det jeg så lagde mærke til ved hulen var, man kunne ikke lugte Sasnanerne inde i boblen, det er som om, luften er ren. Det er først nu jeg lægger mærke til, at der er andre i hulen. Der er to Sasnaner ved en lille gang og en masse andre børn på min alder. De er også fanget i bobler. Den lille gang er lige stor nok til, at boblerne kan komme igennem, så vi kunne godt være kommet ind der.

 Det er lige gået op for mig; "hvor længe har jeg sovet " spørger jeg en dreng, der er lidt højere end mig. "Dig og de 3 andre kom for 3 dage siden" svarer han.

 3 andre, jeg begyndte straks og stille mange spørgsmål: " Hvem? Hvordan ser de ud? Er det piger eller drenge? Hvor er de? Er de vågnet?".

Og han er helt nede på jorden, han svarer:" Det er 2 piger og en dreng".

 Og straks afbryder jeg: ”Drengen”.

”Han er lidt lavere end dig og så har han lyst hår, han har en ternet skjorte på i farverne blå og grøn. Han vågnede for en time siden. Han er derovre" siger han og peger.

Så spørger han: " Hvorfor, er det din kæreste".

 Det er bare det alle spørger om.

Men jeg svarer for ikke at virke uhøflig; "nej jeg kender stort set ikke ham der, han går i min klasse, men jeg snakker ikke med ham, det skulle bare ikke være min bedste ven Oliver."

Jeg kan se, at han begynder at smile. Oliver er lidt lavere end mig, det er alle drengene i min klasse. Men Oliver har sort hår og grønne øjne. Så går han ikke med skjorte, men med T-shirt.

Han spørger igen; " Hvad hedder du "

"Tasja dig" svarer jeg

"David", svarer han

Jeg spørger straks " Hvor gammel er du ".

"13 " siger han.

"Jeg bliver 13 om en måned " siger jeg.

Der er ikke så meget lys inde i hulen. Så det undre mig, hvordan han kunne se drengen fra min klasses ansigt. Men selvfølgelig har han været her længere end mig. Nu vil jeg begynde at kalde ham for David, fordi det er et sødt navn synes jeg.

"Hvor lang tid har du været her "

David svarer " 2 uger, bare rolig de kommer med mad 3 gange om dagen, til de vågne. Det er måske ikke den lækreste mad, men det kan spises".

"Hvad laver man her, altså for at få tiden til at gå" spørger jeg David.

"Altså ikke så meget. Jeg har brugt min tid til at planlægge flugtforsøg, eller snakke med de andre her. Men de er ikke særlig snaksalige. Sasnanerne forstår os alligevel ikke. Men de har dog en, der kan begge sprog. Hende kan du genkende, fordi det er den eneste pige fra Ombuktu".

Pludselig kommer hun ind sammen med lederen.

"Tror du hun hørte os" spurgte jeg

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...