One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
23402Visninger
AA

36. One Way or Another ~ kapitel 36

Harry strøg sin hånd op og ned af min ryg og nussede mig på ryggen.
"Hvordan går det?" sagde Harry med en lav stemme og smilede til mig.
"Jeg har det faktisk ikke særlig godt" sagde jeg og smilede lidt tilbage til ham.
"Skal jeg køre dig hjem igen?" spurgte han og kiggede ind i mine øjne.
"Du behøver ikke. Vi er jo trods alt hos dine forældre" sagde jeg og kiggede ud i luften.
"Hvis du gerne vil hjem, skal jeg nok køre dig. Mine forældre kan godt undvære mig i lidt tid" sagde han og lagde sin hånd på mit hovede.
"Jeg kan også bare gå hjem" sagde jeg og smilede til ham.
"Jeg vil gerne køre dig hjem hvis det er. Det er intet problem" sagde han og smilede tilbage.
"Hvis du så gerne vil, så lad gå" sagde jeg og satte mig op. Jeg kyssede ham blidt og hurtigt på munden og rejste mig op. Han rejste sig op og gik efter mig.
"Gemma, jeg kører lige Josefine hjem, så kommer jeg tilbage" råbte han til hende og gik med mig udenfor. Jeg kiggede ud af vinduet og så en masse fans.
"Hvad gør vi ved alle dem udenfor?" spurgte jeg og tog hans hånd.
"Vi kan enten løbe hen til bilen, ringe efter Paul eller snakke med dem" sagde han og smilede.
"Selvom jeg ikke har det særlig godt, vil jeg faktisk gerne snakke med nogle af dem" sagde jeg og kiggede ud af vinduet igen.
"Så lad os gå udenfor og snakke lidt med dem" sagde han og åbnede døren. Lige i det han åbnede døren, skreg en masse fans. Harry tog mig med ud og lukkede og låste døren. Alle pigerne stod og maste hinanden op af hegnet. Han hev mig med hen til hegnet og begyndte at skrive nogle autografer.
"Hvis I vil spørge om noget, så ræk en hånd i vejret og ti' stille så vi kan høre hvad I siger" sagde Harry, imens han skrev autografer. Alle pigerne blev hurtigt stille og rækkede en hånd i vejret. Harry pegede på en af pigerne.
"Omg Harry, jeg elsker dig! Vil du gifte dig med mig?" skreg hun og begyndte at græde.
"Selvfølgelig vil jeg det!" sagde han og grinte, imens han skrev videre. Han pegede på en pige nede bagi.
"Harry, slå op med den billige tøs, hun er kun ude efter din berømmelse! Hun fortjener dig ikke! Du fortjener bedre. Jarry er en stor fed joke!" råbte hun. Jeg kiggede over på Harry med et lidt trist blik. Han kiggede over på mig og kom i tanke om at jeg ikke var vant til alt den hate. Han kiggede op og fik øjenkontakt med hende. Han lagde sine arme rundt om mig og holdt mig tæt imens han kiggede på hende.
"Du fortjener ikke at være i den her familie, hvis du ikke kan tåle at jeg er forelsket. Hun er en million gange bedre end du er, så husk at fej for egen dør" sagde han og kyssede mig på panden. Alle de andre piger begyndte at skrige og klappe af ham. En lille pige forrest som stod og blev mast råbte "Kys" og fik alle de andre piger med på den. Jeg kiggede op på Harry og kyssede ham blidt på læberne. Alle pigerne begyndte at skrige endnu højere og mase den lille pige endnu mere. Jeg gik væk fra Harry og over til hende og satte mig ned på hug.
"Er du okay?" spurgte jeg hende og smilede stort til hende.
"Ja, tusinde tak fordi du spørger! Det betyder rigtig meget!" sagde hun og begyndte næsten og græde.
"Det var nu mere om du blev mast og havde det okay" sagde jeg og smilede lidt større til hende.
"Der er meget trængt her og det er aldrig rart at skulle stå her" sagde hun og kiggede op på de andre.
"Hvor gammel er du?" spurgte jeg hende og mistede smilet lidt.
"8" sagde hun og smilede til mig igen. Jeg rejste mig op og gik over til Harry. 
"Harry, den lige pige derovre står og bliver mast. Hvad skal vi gøre? jeg synes det er for synd for hende at stå der og blive mast. Hun er kun 8" hviskede jeg ind i hans øre. Han vendte sig om og kiggede ind i mine øjne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...