In love with the best friend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2013
  • Opdateret: 14 mar. 2014
  • Status: Færdig
Lee Taemin bor i Seoul og går op sit første år i Highschool sammen med sine fire bedste venner; Kibum, Minho, Jonghyun og Jinki. Men at være venner med de fire er sværer end man tror, for Taemin kan nemlig ikke kun lide Minho som sin ven. Nej, han er forelsket i ham. Og det er et problem, siden Syd Korea aldrig har set særlig stort på forhold mellem samme køn. Og hvad nu hvis Taemin ikke er den eneste, som er forelsket i sin bedste ven?

21Likes
86Kommentarer
3359Visninger
AA

11. Fine! Pabo.

Key P.O.V.

 

"Jeg er hjemme!" råbte jeg, da jeg trådte ind af døren.

"Hej med dig, skat." jeg kiggede hen mod stuedøren, og ganske rigtig stod min mor der.

"Haft en god dag i skole?" jeg nikkede bare. Egentlig havde det ikke være en specielt god dag, jeg havde ligesom været nød til at undgå Jonghyun hele dagen.

Vi havde kysset i Mandags, og i går havde ikke ligefrem gjort det bedre.

Jonghyun havde været totalt akavet.

Jeg sukkede stille for mig selv.

"Jeg går op og.. Laver lektier." og så satte jeg ellers bare kursen oven på.

Jeg kunne godt mærke min mors blik i ryggen, men lod som ingen ting og det gjorder hun vidst også.

Da jeg kom ind på mit værelse, lukkede jeg bare døren efter mig og smed mig så på sengen.

"Pabo dino!" mumlede jeg ned i min hovedpude og slog lidt i sengen, med knyttede hænder.

I dag var det Onsdag, og siden vi havde kysset i Mandags, ville jeg i aften have ignoreret ham i to hele dage.

Det var hårdt, men jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre.

Jonghyun fortrød det helt sikkert, og jeg vidste heller ikke rigtig hvad jeg selv følte omkring det.

Vi havde været bedste venner så længe jeg kunne huske og ville det ikke ødelægge vores venskab hvis vi pludselig gik rundt og kyssede?

Inderst inde havde jeg nok nogle følelser for Jonghyun... Lige meget hvor lidt jeg havde lyst til at undgå det.

Jeg havde ikke engang fortalt det til Taemin, og ham plejede jeg ellers altid at snakke om stor set alt, med.

Minho og Onew, var ikke ligefrem nogen hjalp når det galt sådan noget, faktisk var Minho og Onew, Jonghyuns venner.

Taemin og Minho, så dog ud til have det fint med hinanden.

Jeg sukkede.

Lige som jeg skulle til at sætte noget musik på, hørte jeg den velkendt lyd af min ringe tone

~ Life is a party karechi ~ Kara Sweet groove ~ Itsudatte anata ga ~ Boom Boom Boom ~

Hvad kunne jeg sige? Jeg kunne godt lide Girls Generation.

Da jeg så hvem der ringede, skulle jeg lige til at trykke på afvis med det samme. Det var Jonghyun.

Kom nu Kibum, lad være med at være sådan en kylling! Tag den dog!....

Jeg tog en dyb indånding.

Kom så! Du kan jo godt!

"Det er Kibum." jeg prøvede at lyde så ligeglad som overhovedet muligt.

"Key~ah! Du er nød til at komme over!"

"Og hvorfor skal jeg så det?" snappede jeg.

Der blev stille et par sekunder.

"Er du sur på mig?...." jeg panikkede en smule. Han lød faktisk trist.

"Nej, nej! Kom nu til sagen! Hvorfor skal jeg komme over?" det bedste jeg kunne gøre var, at undgå alle former for pinlige samtaler.

"Nå ja! Men du bliver nød til at komme hjem til mig! Det er Taemin! Han......."

Taemin?! Hvad var der sket med ham?! Hvis det var om Taemin var jeg nød til at tage der over! Han var min baby og jeg var hans umma! Det var mit job at beskytte ham!

"Så ser du, du er nød til at komme her over!"

"Jaja det er fint Jong, jeg kommer!" og så lagde jeg på.

Jeg nåede ikke at gøre specielt meget, før min telefon ringede endnu en gang, denne gang var det Minho.

"Hvad vil den frø nu?" jeg tog telefonen op til øret og holdt den mellem mit hoved og min skulder.

"Det er Kibum."

"Kibum, ved du hvad der er sket med Taemin? Han løb ind i mig her tidligere i dag og han græd?" mine øjne blev store.

Græd Taemin? Det havde jeg kun set ham gøre meget få gange...

"Hør her, Jonghyun har lige ringet til mig, jeg tror han ved noget. Hvorfor møder du os ikke hjemme hos ham, jeg er der om en halv time. Aftale?"

"Aftale!" og så lagde han på.

Jeg skyndte mig at skifte til noget andet tøj og løb så neden under.

"Mor jeg... Eh, jeg glemte noget over hos Jonghyun i Mandags! Jeg skal bruge det til et skole projekt, så jeg tager der over for at hente det nu!" jeg var allerede i gang med at tage sko og jakke på, så hvis min mor stoppede mig skulle jeg bare komme med endnu en undskyld, og så kunne jeg komme ud af døre.

"Hva'? Nu? Jamen Kibum, klokken er allerede halv seks?" min mor stak hovedet ud at stuedøren.

"Jeg skynder mig så hurtigt jeg kan. Jeg lover ikke at være hjemme efter 7!" jeg var allerede på vej ud af døren, og jeg var ikke engang sikker på hun fik det sidste med.

Jeg kiggede ned på mit ur. Den næste bus ville køre om 5 minutter.

"Shit!" mumlede jeg og begyndte at gå lidt hurtigere.

Efter at have gået ekstremt hurtigt, nåede jeg bussen i tide.

Faktisk var jeg ret heldig, den skulle nemlig lige til at køre da jeg kom, men buschueføren stoppede heldigvis for mig.

Jeg fandt min mobil frem fra lommen og gik ind under kontakter.

Da jeg fandt Jonghyuns kontakt trykkede jeg 'Ny besked' og begyndte så at skrive.

"Er der om 20 minutter. Minho kommer også." Jeg sendte den, og lagde  så hovedet mod vinduet.

Det skulle blive spændende, at se hvad alt det her handlede om.

 

(¤)

Sååå fik i lidt fra Key's/Kibum's synsvinkel.

Hvad syntes i om det? Skriv gerne hvad i syntes om kapitlet i kommentaren ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...