Janice's rejse

183200
Jeg blev kontaktet af Janice som hun har valgt at kalde sig. Vi har sammen gennemgået hendes manuskript, som hun havde udgivet som rå blog. Vi er i en proces med at lave en engelsk version som vil blive udgivet andet steds og en dansk version med skitser.

Dette er en omskrevet version af bloggen som skal danne basis for den illustrede udgave.

Vi håber at Janice's beretning finder Jeres smag.

AA
aa

19. John – et forhold med forhindringer

 

Det er her at jeg må komme med en tilståelse. Folk har mange forudanede meninger om dette emne. Jeg vil helst ikke dømmes for mit valg af partner på forhånd. Det er mange myter. Det er derfor at jeg ikke har skrevet mere om det tidligere i min beretning, for så ville I nok tænke: ”Billig tøs. Hun har selv lagt op til at hendes mor havde sendt hende i helvede”. I ville kort sagt være stoppet efter de første to indlæg.

 

Se. John er ikke etnisk dansker. Hans familie kommer fra et ikke nærmere defineret land i Mellemøsten. Jeg vil ikke beskrive hans etniske tilhørsforhold nærmere, da jeg ellers ville kunne huskes af folk der har boet i Værebroparken. Det vil kunne sætte navn på hvem John i virkeligheden er. Det vil give en masse problemer.

 

Som jeg tidligere havde skrevet, så mærkede jeg ikke nogen modstand fra min far i forhold til at jeg hang ud med John. John og hans kammerater var og er ikke guds bedste børn, men vi har aldrig været den hårde kerne i kvarteret. Min far mente at den bedste måde at man kan få erfaringer er ved at falde og slå sig en gang imellem.

 

Vi mødtes over i skolen da jeg var 12. Hans familie var flyttet fra Jylland fordi at hans far havde fået nyt arbejde. Vi begyndte at pjække sammen. Ikke så meget men vi var alligevel sammen om så meget at vi langsomt men sikkert blev et par. John blev min første partner. Vi havde lagt mange planer sammen. For det meste løb tingene ud i sandet, men vi har stadig et par. Måske foretog vi os ting som vi ikke var klar til, men hvem har ikke prøvet at lave dumme ting i den alder? I hvert fald havde det ikke den store betydning for mig hvad vi kastede os ud i for min verden gik ikke meget længere end til Værebroparken og det at være sammen med John.

 

Men der var en slange i paradiset. John’s familie havde andre planer med hans fremtid. De brød sig ikke om mig. John var nok en slags mand i familien da hans far var meget væk på arbejdet og hans mor ikke så ud til at være den store autoritet i hans liv, men stemningen var anstrengt når jeg kom på besøg. Jeg lod mig ikke mærke med det da jeg tænkte at de nok ville acceptere mig over tid.


Vi har haft kriser i vores forhold. Vi havde et større slagsmål inden min afrejse. John fik en nær slægtning på besøg som hans familie ville have at han skulle sørge for imens at hun var her over på Sjælland. Jeg følte at han negligerede mig på bekostning af hans slægtning. Det kan godt være at jeg var nærtagende, men bare fordi at man har familiebesøg kan man da ikke bruge en hel uge på det 24/7.

 

Under mine kriser her i USA var det John at jeg kunne få fat i. Heldigvis var han på ingen måder afvisende med hensyn til at få hjælp. Desværre har sort uheld indtil nu forhindret mig i at komme tilbage til Danmark.

 

Nok om John og mig. Jeg havde et ophold på en kostskole ude i en ørken at overleve. Jeg stod i en situation hvor at jeg tilsyneladende var blevet svigtet af begge mine forældre. Jeg var fyldt med bange anelser da Angela kørte mig ned til Hurricane for at aflevere mig på skolen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...