Thousands words

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2013
  • Opdateret: 8 apr. 2013
  • Status: Igang
Sabrina er som de fleste på hendes alder, alt i hendes hovede er rodet. Men det hjælper ikke lige frem at hendes venner presser hende. Men hvad skal man gøre, når alt pludeslig vælter ned over en.

2Likes
5Kommentarer
464Visninger
AA

1. dem som altid svigter

Føelsen af at blive svigtet og svigte gør ondt, jeg kigger op mod den klar eftermiddags himmel. solens klare ståler reflektere i den tåre som stille triller ned af min kind. De sagde de altid ville være der, lige meget hvad, jeg må til og indse at den eneste person man kan stole på er sig selv, og det må de også til. selv om solens stråler er varme kan jeg mærke at vinden er kold. jeg sætter mig forsigtigt ned på bade broen. og lade alle tankerne få frit løb. jeg genskaber billederne, og høre lyderne igen. Mærker de samme føelser igen, de samme som jeg havde haft bare 4 timer før. min tanke gang var som de fleste på min alder rodet og kompliceret. Sådan er det, og sådan har det altid været. af en eller anden årsag lå der på badebroen en sten, som jeg straks kylede i vandet. da sten ramte havets overfalde med et blop minede det mig om da Tobi tidligere på dagen havede smadret vinduet. Og tusindevis af små stykker glas havde fløjet ud i rummet. Vi havde alle trådt et skridt tilbage og kigget på hinanden. Vi var ikke bange, vi var bare overrasket. Han havde gået to skridt over imod mig mens han sagde du får skylden får den smadrede rude, og for og have ødelagt alt. Efter det havde han smækket døren hårdt i efter sig og gået.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...