Livet fuld af kræft ~ Oneshot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 mar. 2013
  • Opdateret: 27 mar. 2013
  • Status: Færdig
Det her er en historie fra mit eget liv. Jeg er kristen og har mistet min mor. Hvis i ikke synes om det så lad venligst være med at læse da den handler om mit liv og min mors død.

8Likes
4Kommentarer
343Visninger
AA

1. Livet fuld af kræft

 

I mange år af mit liv har jeg følt mig helt nede på bunden. Specielt da jeg mistede min mor. Hun døde da jeg var 5 år af kræft. Jeg var sur på Gud. Jeg forstod ikke hvorfor hans skulle tage hende fra mig. Hvad havde jeg gjort mod ham siden han skulle gøre sådan noget for mig? Selvom jeg kun var 5 år var det nogle af de tanker der løb igennem mit hoved hver evig eneste dag. Jeg kan huske at jeg sov inde ved min far i deres dobbeltseng. Vi lå tit og græd sammen. Det var beroligende på en måde men det skræmte mig også lidt at mit forbillede lå og græd sig selv i søvn hver aften.

Men mine søskende hjalp mig igennem de svære tider. Min eneste storesøster blev som en mor for mig. Hun var der altid for mig og kunne give mig svar på de forskellige ting der skete med mig fordi jeg var ved at komme i puberteten osv. Det gør hun også stadig men ikke så meget som før.

I januar 2012 meddelte min far at han havde fundet sig en kæreste. Jeg kendte hende en smule i forvejen fordi hun kom i missionshuset. D.15. September 2012 blev de viet i Aulum kirke og nu er vi flyttet fra vores barndomshjem til et hus på 300 km2.

Jeg følte min far prøvede at glemme min mor. Prøvede at skifte hende ud. Jeg kunne tit hører han lå inde i soveværelset og græd sammen med hans nye kone og hun har senere fortalt mig at han savner hende. Han prøvede på ingen måder at skifte hende ud. Det er stadig svært for mig at tro men jeg er begyndt at accepterer det. I starten havde jeg svært ved at accepterer at han havde fået en kæreste men man vænner sig til det.

I dag d. 30. Marts 2013 fylder jeg 13 år. Det gør ondt at min mor ikke er her og at der er en anden kvinde i stedet for. Det er den ottende fødselsdag jeg holder uden hende. Vi har holdt otte juleaftener uden hende.

Jeg ved ikke om man nogensinde kan vænne sig helt til tanken om at ens mor er væk for altid. Hun kommer jo aldrig mere tilbage. Dengang jeg var lille kan jeg tydeligt huske at jeg stadig levede i håbet om at det bare var en sindssyg dårlig joke og at hun bare sov. At hun ville vågne op igen og komme tilbage til mig. Men det håb opgave jeg for mange år siden. Det var dumt at jeg overhovedet fandt på det for selvfølgelig ville hun ikke vågne op igen hun var jo død. Men hvad tænker man som 5-årig?

Jeg har et hjerte til at hænge på døren til mit værelse. Et rødt hjerte klippet i karton. På det hjerte står der skrevet med blyant: “I wish cancer got cancer and died.” Jeg har tænkt sådan i mange år. Hvorfor kræft mon nogensinde er opstået. Og hvorfor det ikke bare kan blive fjernet en gang for alle.

Jeg har altid været dårlig til at udtrykke mine følelser og jeg har alt for ofte gemt dem væk. I januar 2013 læste vi en bog i dansk der hedder ‘Bare 2 cm flamingo’ der handler om en dreng der dør af kvæstelser i hovedet efter han er blevet kørt ned af en lastbil. Bogen er fra lillesøsterens synsvinkel og alle de følelser hun går rundt med og alle ting hun oplever fik tankerne igang om min mor. Jeg havde svært ved at komme i skole uden at tanken om hende blev ved med at poppe op som en opdatering på ens computer. Og en dag bad jeg min lærer om lov til at fortælle om min mors død på klassen. Det endte med at 2-4 begyndte at græde og vi gik allesammen ned på min mors grav. Det var rart at fortælle om det for de kender mig ikke allesammen lige godt i klassen.

Jeg skal også ned på kirkegården i dag. Uanset hvornår så skal jeg bare derned. Jeg havde aldrig drømt om at min mor ikke ville være her på min 13-års fødselsdag og min konfirmation næste år. Min storesøster blev gift d. 18. August 2012 og hun var også ked af at mor ikke var der på hendes store dag. Det vil jeg med sikkerhed også tænke på min bryllupsdag.

Jeg tror kun jeg har få ting tilbage at fortælle. Min bedste veninde har holdt mig oppe. Hun har hjulpet mig med de venindeproblemer som jeg ikke kunne fortælle min søster. Og lige nu. Ja lige nu er jeg ved at miste en veninde som siger jeg er den eneste hun stoler på. Jeg kan ikke klare når folk lyver for mig. Hun lyver ved at sige jeg er den eneste hun stoler på, de sagde de ville gøre alt for min mor men for mig føles det som om de opgav hende alt for hurtigt. Men jeg er blevet stærk. Jeg har lært at klare mig uden en mor. Det er min barndom og sådan er livet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...