Hurt (1D)

Paris er en 19-årig pige, som bor i et cirkus. Det har altid været hendes store drøm, som nu er gået i opfyldelse. Hun er nu linedanserinde og hun rider på elefanter. Cirkuset rejser rundt i hele Europa, så Paris kender ikke rigtig nogen udover dem i cirkuset. Under en forstilling i London, ser hun den her dreng mellem publikum, men det er ikke hvem som helst. De er selveste Zayn Malik. De ses i smug aftenerne cirkuset er i London, men hvad med Paulo, som tror Paris og ham er kærester, finder ud af det? *Der kan være stødende ord og scener i nogle af kapitlerne*

4Likes
0Kommentarer
1036Visninger
AA

4. Kapitel 2

Jeg vågnede brat op, da vognen stoppede med et kraftigt skub. Som om vognene stødte sammen. Jeg kiggede ud af det lille vindue, som var pyntet med blomstrede gardiner. Solen var stået halvt op og skinnede ind i vognen. Folk fra cirkusset var ved at stille telt op, ordne burene til dyrene og stille boderne op. Jeg gik hen min skab og fandt nogle trekvartkorte cowboybukser og en nedslidt hvid T-shirt med en abe der spiller på trommer. Jeg havde ikke råd til det helt store tøj, og det jeg havde var noget jeg fundet i en genbrugscontainer. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig en shoppe tur og bruge nogle af de penge jeg havde sparret op. Jeg satte mit uglede hår op i en løs hestehale. Jeg gik hen til den vogn hvor køkkenet var. "Hey smukke! Klar til det helt store show i aften?" Det var Betty. En lidt ældre pige end mig. Hun havde de største og vildeste blonde krøller, en lille perfekt ansigt og selvfølgelig den flotte slank krop. Det får man, når man var slangemenneske. Jeg ville ønske jeg lignede hende. "Så klar, som man kan være!" Jeg satte mig ved siden af Timmy, som var vægtløfter. Ret sjovt navn til en der var stærk. Jeg tog nogle skiver brød og smurte noget jordbærmarmelade på. 

***

"Paris, det er din tur efter hundene!" Ciro havde stress på. Han var helt rød og svedig. Jeg gjorde mig klar ligesom sidst. 

Folk klappede og jeg gik op til linen. Jeg tog en dyb indånding og ventede på signalet. Der var helt mørkt, fordi der var ikke kommet noget spotlight mod mig, så ingen blandt publikum kunne se mig. Jeg kiggede rundt mellem folk. Jeg stoppede ved et par brune øjne som stirrede ind i mine. Vidste han, at jeg var her. Det måtte han. Han sad mellem fem drenge på hans alder. Jeg smilte til ham og han smilte tilbage. Der var noget der kildede i min mave. Jeg kendte den ikke, men det var en rar følelse. En glad følelse. En fantastisk følelse. Mine tanker blev forstyrret af folk der klappede. Jeg kiggede ned mod Ciro, som gav mig signalet. Jeg lukkede øjnene i et sekund, og det eneste der poppede op i mit hoved var den drengs øjne. Jeg havde ingengang lagt mærke til hans udseende.

Jeg skulle til at gå af linen igen, da jeg får øjenkontakt med ham, drengen igen. Jeg havde lagt mærke til at han havde kigget på mig hele tiden, men ligesom andre var det fordi jeg var i centrum. Jeg skyndte mig ud bag ved og tog mit andet kostume på. 

Jeg gik hen til en sprække i teltet, som gik ud til publikummet. Den var ud til der hvor drengen og hans venner sad. Nu havde jeg masser tid til at studere ham. Han havde en smuk brun hud, noget sort hår, som var sat rigtig flot op. Almindelig kropsbygning. Han havde en hvid T-shirt på og nogle cowboy bukser. Han var gude smuk. Han kiggede rundt i teltet. Hans blik nærmede mig. Jeg dukkede mig lidt, men kunne stadig se ham. Det lignede at han ledte efter nogen. En af hans venner hviskede noget til ham. Hans ven havde store krøller. det var det eneste jeg lige kunne se.

"Hvad laver du, Paris?" Fuck! Jeg fik et chok. Jeg kiggede bag om min skuldre og kunne se Betty. Havde hun fuldt efter mig? "Fuck Betty! Du gav mig et chok!" "Undskyld søde! Du svarede ikke på mit sprøgsmål. Hvad laver du?" Jeg fortalte Betty alt. Hun var min bedsteveninde. Hun er også den eneste der kender til min fortid. "Je-je-jeg synes bare man havde en bedre udsigt til forstillingen herfra.." Løgn. Jeg ved ikke hvorfor jeg sagde det, for jeg vidste at hun kunne se når jeg løj. "Løgn. Fortæl mig det så!" "Okay okay!" Jeg fortalte hende grunden om drengen. Hun nikkede bare med sådan et lusket smil. Som om hun ville have mig til at gøre noget imod reglerne. "Ved du hvad, Paris?" Her kom det. "Jeg synes du skulle snige dig ud når showet er slut. Finde ham og måske snakke lidt med ham?" WHAT?! Var hun syg i hovedet? Jeg ved ikke hvordan man startede en samtale med en fremmed dreng. "Jeg gør det ikke, Betty!" Jeg sagde det med en meget bestem tone, som bare sagde at jeg ville aldrig i livet gøre det. Der var ellers noget helt inde i mig, som sagde jeg skulle gøre det. "Så udspionere ham. Du er god til at gemme dig, og være hurtig." Det kunne jeg også godt. Altså bare hvis han ikke så mig. "Okay." Jeg gav mig. Vi kiggede op mod ham og hans venner. "Og for resten, Paris. Han er skide lækker! Du har en god smag i drenge." Jeg grinte lidt over det. Det var den Betty jeg kendte. Betty gik igen, da det var hende der skulle på lige om lidt. Jeg kiggede på drengen en sidste gang og hviskede lidt for mig selv. Jeg vinkede til ham, selvom han ikke kunne se det. Hvad var der galt med mig?

***

"Kom nu Paris! Af sted med dig!" Betty skubbede mig ud af teltet, men stadig forsigtigt, så der ikke var nogen der opdagede os. "Jeg er lidt nervøs, Betty!" "Pjat med dig. Du skal jo prøve grænser af her i livet." Hun havde ret. Hvorfor havde hun altid ret? Vi gemte os bag en skurvogn og kiggede på alle de gæster der var på vej ud. "Jeg bliver her med dig, indtil vi ser ham. Okay?" Betty kiggede på mig. "Okay. Men husk at holde Paulo væk fra mig og hvis han spørger noget ind til mig...." Jeg nåede ikke at fortælle hele planen til Betty igen, for hun sluttede min sætning. "Skal jeg nok lade vær med at sige noget. Jeg ved det, jeg ved det! Rolig nu, jeg har styr på det." Jeg sukkede let. Jeg kiggede nøje efter ham drengen og hans venner. Mærkeligt at sådan nogle drenge på min alder tog ind og så cirkus uden små børn eller familie. "DER ER HAN PARIS!" Jeg fik et chok. Igen. "Ikke råb din spade, ellers ser han os." Nogle gange tænkte hun sig ikke om. "Jaja, udspioner ham så!" Betty forsvandt inden jeg nåede at sige noget. Okay Paris. Så var det nu. Heldigvis var drengene en af de sidste der gik ud.

 

Jeg var fuldt efter drengene helt hen til byens midte. Det var ihvertfald det jeg tror det er. Nu håber jeg ikke at jeg blev set som en stalker. De stoppede op ved en restaurant og kiggede på menukortet udenfor. Jeg kunne ikke rigtig høre hvad de sagde, men sikkert noget om mad. Den blonde pegede hele tiden på noget på menukortet. Måske var han en madelsker? Jeg gik langsomt tættere på, på den helt normale måde. Jeg blandede mig okay godt mellem menneskerne der var på gaden. Jeg havde taget det samme tøj på fra i morges. Jeg havde stadig mit makeup på, så det var kun det der skilte sig ud. Jeg kom tættere på og lod som om jeg kiggede efter en butik. Jeg havde slet ikke lagt mærke til at jeg der var en sten foran mig, så jeg faldt på røven. Pinligt.. "Av!" Jeg sagde med sådan en øhh-hvad-skete-der stemme. Det fik uheldigvis drengene til at kigge mod mig. Jeg rejste mig hurtigt op og lod som om intet var sket. "Er du okay." Jeg kiggede op fra jorden og kiggede ind i nogle øjne så smukke. Jeg nikkede. "Ja, jeg er bare meget klodset." Jeg grinede lidt. Pinligt. "Er det ikke dig fra cirkusset?" Ham med de smukke gyldne øjne spurgte mig som om jeg var en eller anden kendt. "Jo, det er mig. Jeg hedder Paris." Jeg tog min hånd frem og hilste på ham. "Zayn." Ha tog min hånd og smilte usikkert til mig.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej alle sammen! Mange tak fordi i vil læse den. Jeg vil blive endnu gladere, hvis i gad og 'like' eller 'fave' den! Mange tak igen!! 

Undskyld at der gik så lang tid, jeg har bare meget at se til..

-Liam The Cookie. xxx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...