The Day You Slipped Away

Natashas bedste veninde har begået selvmord, og Natasha er i dyb sorg over hændelsen. Men en dag finder hun et brev i sin bil der beskylder hende for det, og det knækker hende helt. Fast besluttet på at rense sin egen samvittighed, acceptere sin sorg, og ikke mindst finde en form for afslutning, bliver hun opsat på at finde ud af hvad der egentlig skete, den septemberdag.
Den dag, hendes bedste veninde gled fra hende.
The day she slipped away.

28Likes
60Kommentarer
3669Visninger
AA

5. Kapitel 4.

Jeg knuger kortet så hårdt at det bliver til en kugle der til forveksling kunne ligne en blommetomat. Min hoved dunker og giver genlyd af det simple ord.

Dig, dig, dig.

Mig.

Med fornyet energi springer jeg op fra min plads halvt inde i et skab overfor mit eget, og snubler ned af gangen, for anden gang den da i vild flugt. Imens jeg har koncentreret mig om kortet må klokken have ringet til time, for gangene er fuldstændig øde, men selvom jeg desperat forsøger kan jeg ikke finde engelsklokalet, og ender i stedet på et af pigetoiletterne, krøllet op i et hjørne under en håndvask.

Jeg sidder der længe, mens jeg hulker, hikster, snøfter og gisper. Jeg genetablerer min stabile vejrtrækning, jeg tørrer øjnene, der alligevel bliver ved med at løbe i vand, og så tørrer jeg dem. Klokken ringer ude fra gangen, og folk begynder så småt at komme og gå, men de kaster knap nok et blik på mig, før de kigger væk.

Det er lige indtil Natalie kommer ind sammen med to veninder.

"Åh Gud, Nat!" udbryder hun forfærdet da hun ser min skikkelse, stadig sammenkrøbet under vasken.

"Hvad er der sket?" Hun er ovre ved mig på få sekunder, og knæler ved min side for at se mit ansigt. Jeg ryster tavst på hovedet, tørrer endnu engang tårerne væk, og rejser mig besværet op. Det måtte vel ske før eller senere, at jeg brød sammen i fuld offentlighed.

"Kom her sis," hvisker hun, og trækker mig ind til sig. Selv uden høje hæle er hun næsten fem centimeter højere end mig, men med de støvler hun har på nu, er hun næsten et hoved højere.

"Shh..." kommer det fra hende igen og igen. "Shh..."

Min mobil vibrerer i min lomme, men jeg ignorere det.

Natalie fører mig ud af døren, og videre ud af skolebygningen, ud på græsplænen udenfor. Der er en lille afsides lund, fuldstændig adskilt fra resten af verden. Jeg plejede altid at komme her, dengang jeg stadig havde en bedste veninde.

"Okay, tell me everything," opmuntrer hun, og tørrer tårerne under mine øjne med et lommetørklæde fra hendes clutch.

Min mobil vibrerer igen, og denne gang føler jeg mig forpligtet til at kigge, hvis det på nogen måde kunne være vigtigt.

Den første besked er fra Alice, en veninde jeg har mistet det meste af kontakten med, ligesom med alle andre.

Hey! Long time, no see, hva? Jeg er ked af det med Cecily, men vi savner dig til festerne. Wanna go out tonight? Brandon Tyles er syg efter at snakke med dig, tror virkelig at han er vild med dig.. <3  Please svar søde!

Den besked ved jeg ikke helt hvad jeg skal stille op med, men jeg lukker den ned og tjekker den anden. Den er fra et skjult nummer.

Vi skal lege 'Simon Says'.  Simon says, hvis du fortæller Lille-Nat hvad der foregår, cutter jeg halsen over på hende.

Udenpå forsøger jeg at virke uberørt, men frygten pulserer igennem mig med kraft som et trykluftsbor. En tavs tak går til disse måneder hvor jeg har foregivet at være mere eller mindre okay, mens jeg indvendig har været et vrag. Hvilket også er det eneste der forhindrer mig i at vise panikken der breder sig i mit blod, ud til hver eneste tå og fingerspids.

"Kom bare til at tænke på hende..." lyver jeg, og ved at jeg ikke behøver at uddybe. Min forklaring giver mening. Alle kan bryde sammen over tabet af deres bedste veninde, selv Natasha Hastings, går jeg ud fra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...