♥ The Lonely ♥

-Vi er i år 1042...

Daniella og William var som skabt for hinanden indtil tiden kom, den tid hvor de skulle giftes. Men dagen før brylluppet sker der et uheld, bruden dør! Alle var enige om at det aldrig kunne være William, de var jo det bedste par. Men Aldrig og aldrig... Og selv William ved ikkee at der er en der lurer på ham i mørket, en uskyldig skabning, der mest af alt venter på hævnen...

3Likes
8Kommentarer
1156Visninger
AA

2. En farlig hemmelighed...

William stod i sine egne tanker, og smilte for sig selv. Han lignede mest af alt en gammel stodder. Hans hår var pjusket, og hans hænder var mørke røde af blod. Kunne han have det bedre? Ja selvfølgelig kunne han det, han havde jo stadig en trussel. Asmus, Daniella's far! Han grinte for sig selv, hvor nemt kunne det blive? Ligeså hurtigt og nemt som at få pest! Han humpede grublende rundt i det store spiserum. Monika kom farende ind. "Hvor er Daniella?" hun havde nok gennemskuet ham, han sukkede. Men håbet var ikke ude, hvem ville ikke kunne snyde en stuepige? "Det aner jeg ikke. Men vi skal giftes om lidt, så kan du ikke lige gøre hende klar?" spurgte han, med en sukkersød stemme. "Øh... Jo jo..." hun listede op på Daniella og Williams værelse. Dog kun Williams nu! Heldigvis tænkte han.

 

Monika løb fartende op ad trapperne. Måske var hun der? Hun havde nok bare sovet over sig! Men der var ingen, ingen overhovedet. Monikas mund åbnede sig, og hun havde lyst til at kalde på William. Men nyttede det noget? Hun sukkede, og gik med tunge, langsomme skridt ned imod William. "Hun er der ikke!!" råbte Monika, og hendes øjne blev store og klare. Hun kunne se at William, havde en hemmelighed... Men hvad skulle det være? Han kunne vel næppe dræbe sin egen kone, eller kommende kone?! William rystede på hovedet, og en tåre faldt ned af hans kind. Hun gik langsomt hen imod ham, og agede ham på skulderen. "Kan du holde på en hemmelighed?" spurgte William, og sukkede, Hun nikkede så meget, og så hurtigt at hun næsten fik fibersprængning. "Lover du at du aldrig fortæller den til nogle?" han borede sine øjne ind i hendes. Hun nikkede langsomt. "Okay, det var mig der dræbte Daniella!" hans stemme gav ekko i rummet. Hun havde lyst til at flygte, eller bare skrige. Men vis hun gjorde det ville han dræbe hende. Ligesom han dræbte hans kone!

 

Solen gik ned, og natten faldt på. William sukkede, det eneste han havde trang til lige nu var sex. Han gik med tunge skridt ned mod Monika's seng. Hun sov, hvad havde han regnet med? Men han gav ikke op. Han gik hen imod hende, og skubbede hende indtil hun vågnede. Hendes øjne blev stirrende. Og hun blev forfærdeligt bange kunne han se. Men han var ligeglad. Han rev sin fine trøje af, og lagde sig langsomt ned over hende. "H..Hvad vil du?" stønnede Monika og stirrede på ham. Han grinte, og satte sig ned på hende. Skulle hun skrige? Han rev hendes lille natkjole af. Og et par fine bryster kom til syne. "Jeg vil elske med dig." sagde han, hans ord gav igen i hele rummet. Hans store member borrede sig ind i hende, hun skreg. Derefter kastede han hende ind i vægen, han havde fået, hvad han kom for. Sex...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...